december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘naturen går amok’

The Uninvited af Liz Jensen

The UninvitedJeg har tidligere læst Varslet af Liz Jensen, som jeg synes var rigtig interessant. Det var derfor med visse forventninger, at jeg gik i gang med The Uninvited, og de blev heldigvis opfyldt.

Hesketh Lock er uddannet antropolog og arbejder for firmaet Phipps & Wexman, hvor hans utrolige evne til at finde mønstre i informationsstrømme kan bruges til at hjælpe firmaer med at komme videre efter PR-katastrofer. Hesketh lider af Aspergers syndrom, så han har visse mangler i forhold til de sociale omgangsformer, men til gengæld har han en enestående hukommelse for ting, han har læst, og han taler et utal af forskellige sprog.

Da et tømmer-firma i Taiwan bliver afsløret som korrupt af en anonym ansat og tvinges til at lukke, bliver Hesketh sat på sagen. Det lykkes ham af finde frem til angiveren – en mand ved navn Sunny Chen. Men Chen matcher ikke profilen på en utilfreds ansat, og ydermere giver han udtryk for, at han er blevet tvunget til afsløre firmaet af “forfædrenes ånder”. Kort efter begår han selvmord og efterlader en besked, som hans hustru insisterer på, at han IKKE har skrevet.

Samtidig sker en lang række mord, hvor børn fuldstændigt umotiveret slår familiemedlemmer ihjel uden at have nogen hukommelse om det bagefter efter at have drømt om hvide ørkener. Og da andre firmaer over hele verden snart efter rammes af “sabotage-handlinger” som Sunny Chens, går det op for Hesketh, at der er en sammenhæng mellem børnene og de mennesker, som ødelægger deres virksomheder på forskellig vis. Men hvad betyder sammenhængen?

Liz Jensen skriver fremragende, og at bruge den 100 % rationelle Hesketh som fortæller-stemme giver The Uninvited en helt særlig tone, som jeg var vild med. Om det skriver Jean Bedford på The Newton Review of Books: “Hesketh’s perspective, erudite, self-conscious and naïve all at the same time, adds irony and humour to what is basically a horrific story. It’s a great narrative voice, dispassionate, analytical and unknowingly funny, and Lock can’t lie or be less than objective.”

Og fortsætter: “Jensen borrows from Scandinavian, Celtic and eastern mythology, as well as Gaia theory, to produce a novel that is at once a thriller, a horror story and a piece of speculative fiction. At times it veers almost into the realms of magic realism, and without Lock’s specific and impersonal narration, as well as his careful explanations of fairly complicated technical matters, it could be dismissed as whimsical, doom-saying fantasy. But, as with The Rapture, there is something horribly convincing about the possible future explored here.”

Som i Varslet er The Uninvited et udtryk for bekymring over den måde, vi behandler vores planet på, men tilgangen er helt anderledes, og man sidder ikke med en fornemmelse af forfatterens helligt løftede pegefinger. Tværtimod er romanen spændende og interessant hele vejen igennem, dog ikke nødvendigvis på en pageturner-agtig facon.

Alexandra Heminsley skriver om romanen på The Independent: “As difficult to read as it is to put down, The Uninvited is a masterclass in creepiness – as unsettling as Margaret Atwood or Kazuo Ishiguro but with modern detail such as Skype calls, industrial espionage and Twitter. It is this hybrid of haunted souls and capitalist cautionary tale that gives the novel its power.”

Udkommet på dansk i 2013 under titlen De ubudne

Læs mere:

Læs hele anmeldelsen på The Independent
Læs hele anmeldelsen på The Newton Review of Books

Læs et rigtigt interessant interview med Liz Jensen på Apokalyptisk

 

Miraklernes tid af Karen Thompson Walker

Miraklernes tidJeg har fået læst en del katastrofe-romaner her på den sidste, og blandt de bedste hører Miraklernes tid af Karen Thompson Walker. Her følger vi den 11-årige Julia, som bor med sine forældre i Californien.

Som voksen tænker hun tilbage på den dag, hvor videnskabsfolkene bekendtgjorde, at jordens rotation i et stykke tid var blevet langsommere og langsommere – decelerationen kaldte de det – og hun fortæller hvordan livet herefter udformede sig.

Udover at påvirke dagenes længde ændrede decelerationen også jordens tyngdekraft, og blandt de første ofre var fuglene. Senere ændres også jordens  magnetfelt af decelerationen, hvilket medførte kraftig stråling på jorden.

Mens alle disse begivenheder skyller ind over menneskeheden, følger vi Julias hverdag, som naturligvis ændrer sig, men ikke kun pga. decelerationen. Veninden Hanna finder en ny bedsteveninde, og pludselig er Julia meget alene i en skræmmende verden.

Miraklernes tid er på alle leder en fin roman. Det er et smukt portræt af en ung pige på tærsklen til at blive en ung kvinde med de forandringer det medfører: drengene bliver interessante; barndomsvenskaber bliver pludselig komplicerede og intrigante; og Julia må også erkende, at forældrene ikke blot er forældre, men også mennesker med dertil hørende fejl, Ved siden af Julias udvikling får vi et skræmmende billede af en fremtid, hvor naturen endelig siger fra overfor menneskene. Trods alle vores tekniske fremskridt er vi stadig hjælpeløse, når moder jord slår til, og den ydre verdens langsomme sammenbrud beskrives troværdigt og overbevisende.

“I et stykke tid føltes dagene stadig som dage. Solen stod op, og solen gik også ned. Mørke blev efterfulgt af lys. Jeg kan huske morgenernes dejlige kølighed, eftermiddagenes sløvende varme og den langstrakte skumring. Tusmørket dvælede i flere timer, før det omsider fortonede sig og gled over i nattemørke. Tiden sneglede sig dovent af sted, langsommere og langsommere.

For hver dag der gik, kom vi stadig mere ud af trit med urenes tidsangivelse. Jorden drejede stadg rundt, og urene gik stadig, men nu opererede de med hver sin tid. I løbet af en uge var det ikke nødvendigvis midnat, mens det var mørkt om natten. Uret kunne vise, at klokken var ni om morgenen midt på dagen. Til tider var klokken 12 middag ved solnedgang.

Dagene var kaotiske. Det var, som om vi befandt os i undtagelsestilstand. Hver morgen bekendtgjorde embedsmænd, hvor mange minutter døgnet var tiltaget med – som regnvand opsamlet i spande. Antallet af  minutter varierede kraftigt, og vi vidste aldrig, hvad vi skulle forvente. Hver dag ved solopgang blev det besluttet, hvad tid vi skulle møde i skole – tidspunktet var aldrig det samme, og jeg kan huske, jeg så den lokale nyhedskanal sammen med min mor om morgenen for at høre, hvilket tidspunkt de ville vælge. Der kom stadig færre børn i skole.

Der var pludselig flere timer mellem skifteholdsarbejdernes mødetider. Rutefly var grounded i dagevis, og togvogne stod stille på skinnerne, indtil der var udarbejdet nye afgangstider som erstatning for de gamle. Hver dag måtte man udsende nye køreplaner og kyle de gamle ud.

Vi improviserede. Vi tilpassede os. Vi levede med det.”

Læs mere på forlagets hjemmeside

Om Miraklernes tid:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Håkan Liljemärker

Solstorm af Rasmus Dahlberg

Solstorm af Rasmus DahlbergSolstorm er ikke en horror-roman, men scenariet heri er desværre både skræmmende og realistisk. Så hvis du er til jordens undergangs-thrillere, er Rasmus Dahlbergs nyeste roman et godt bud på en underholdende søndag.

Lisbeth Storm er vant til katastrofer. Da jordskælvet rystede Haiti, var hun en af de første på pletten til at hjælpe det katastroferamte område sammen med andre katastrofemedhjælpere fra FN, ngo’er m.fl. Nu er hun dog på vej hjem til det fredelige Danmark efter en ubehagelig oplevelse, som har rystet den ellers garvede kvinde.

Desværre får Lisbeth ikke megen ro. En solstorm rammer nemlig jorden, og følgevirkningerne forårsager et nedbrud i det elektriske net over det meste af Europa med et efterfølgende sammenbrud i samfundets infrastrukturer. Pludselig er det danskerne, som har brug for hjælp, og det viser sig, at katastrofeberedskabet slet ikke er gearet til en sådan situation.

Uden strøm går alt i stå. Den offentlige trafik kollapser; sygehusene må indstille operationerne og kan kun opbevarer patienterne, for medicinen når ikke frem; butikkerne får ikke nye varer, så der bliver hurtigt mangel på mad o.s.v.

Og oven i samfundets kollaps har Lisbeth egne problemer. En eks-kæreste har parkeret sin søn hos hende kort før solstormen, og nu er han forsvundet, og så er der den ubehagelige oplevelse på hendes sidste tur, som ikke vil slippe hende selv her i Danmark.

Solstorm er en sand pageturner. Fra jeg begyndte at læse, og til bogen var færdig, så jeg stort set ikke op fra siderne. Rasmus Dahlberg skriver effektivt og fængende, og han får katastrofescenariet til at stå lyslevende for læseren. Heldigvis er det dog ikke kun vold og afmagt, som spirer under katastrofens åg, også sammenhold og viljen til at overleve blomstrer op og skaber et håb for menneskene.

Dahlberg har tidligere skrevet flere fagbøger om katastrofer, bl.a. 100 års katastrofer, så han ved, hvad han taler om. Det virker både troværdigt – og meget skræmmende – hvor hurtigt Danmark bryder sammen, når civilisationens tynde fernis brydes af en katastrofe. Samtidig er Dahlberg også en del af duoen Plan B, som har skrevet flere krimier, så han har også styr på suspensen og måden at skrue en effektiv thriller sammen.

Selvom jeg var dybt fascineret af Solstorm, så må jeg dog indrømme, at set i bagspejlet så bæres handlingen igennem af en lang række usandsynligt heldige sammentræf, og at Dahlberg til tider smører lidt rigeligt på. Uanset disse anker, følte jeg mig dog totalt underholdt, og kan sagtens anbefale Solstorm til alle som holder af en spændende thriller.

Til slut lidt facts om solstorme fra Illustreret Videnskab:

Solen har et konstant skiftende magnetfelt. Indimellem frigives en del af den magnetiske energi i kraftige eksplosioner i Solens øvre atmosfære. De voldsomme soludbrud kaldes også for solstorme, specielt når de skaber problemer her på Jorden. Ved et soludbrud kan der kastes enorme mængder stof ud i rummet, og hvis skyen af varme gasser med tilhørende magnetfelt (en såkaldt koronal masseudkastning) rammer vores klode, kan det give forstyrrelser i Jordens magnetfelt. Disse forstyrrelser er størst i nærheden af polerne, hvor de giver anledning til ekstra flot polarlys, men også kan inducere fejlstrømme i elektriske kredsløb. Lange højspændingslinjer er særligt udsatte, og således mistede seks millioner cana­diere strømmen den 13. marts 1989, da elnettet i Québec kollapsede efter et soludbrud. Radiokommunikationen og signaler for gps-systemet kan blive forstyrret i dagevis, og elektronikken i satellitter og rumsonder er også i farezonen. Derfor kan en meget voldsom solstorm få store konsekvenser. Myndighederne sørger for at overvåge Solens aktivitet og giver et varsel, hvis en solstorm er på vej til at ramme Jorden, så elselskaber fx kan nå at frakoble sårbare transformerstationer.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Besøg også Rasmus Dahlbergs hjemmeside og Solstorm.dk

Også anmeldt på Litteratursiden.dk

Let bytte af Carina Evytt

Let bytte af Carina EvyttNogen gange er det bare misvisende, når man på et bibliotek inddeler romanerne i børnebøger og voksenbøger. På mit bibliotek står Carina Evytts debutroman Let bytte i børnebiblioteket, men jeg synes bestemt ligeså godt, at den kunne placeres blandt voksenbøgerne.

Mathias på 6 år er en helt almindelig dreng – og så alligevel ikke. Han er nemlig det, man kalder et vidunderbarn, dvs. langt mere intelligent end de fleste. Samtidig har han også en evne til at fornemme ting. F.eks. vidste han, at hans mor var syg, længe før det gik op for de voksne. Nu er han sammen med sin far flyttet til en ny by, hvor de skal forsøge at få en hverdag til at hænge sammen.

Men samtidig med deres ankomst dukker også noget andet op. Noget med skarpe tænder og en glubende appetit. Noget som er lynende intelligent – og som hurtigt opdager, at mennesket er et let bytte.

Carina Evytt fortæller sin historie ud fra forskellige vinkler. Vi hører både gennem Mathias og andre børn, men fortællingen vinkles også til den voksne læser via betjenten Jesper og læreren Kirsten. Sproget er godt, og tempoet varierer, så man aldrig falder i staver. Her er tale om en klassisk monstergyser med et twist, for det viser sig, at monstret og Mathias har en forbindelse, og på den måde udbygges både Mathias og monstrets figurer. Her er det ikke bare sort og hvidt, ondt og godt. Virkeligheden er mere kompleks end som så, og ingen kan aldrig vide sig sikker.

Let bytte er en slags blanding af Predator og Når knoglerne fryser, og jeg læste den i et stræk. Måske er det ikke dybdepsykologi på højt plan, men det er glimrende underholdning for både unge og voksne, som holder af “hyggelig uhygge”.

Jeg har tidligere læst novellen Stevie af Carina Evytt, og hun er netop nu aktuel med endnu en roman Jack the Rippers lærling, som jeg vil glæde mig til at få fingre i.

Læs mere om Carina Evytt på Horrorsiden.dk

Find bøgerne på Tellerup.dk

Om Let bytte:

Udgivelsesår: 2006
Omslag: Stefan Rosenbech

Manddræber af Ted Willis

Manddræber af Ted WillisDet var en kommentar til mit indlæg om filmen Maneater, som bragte mig på sporet af romanen Manddræber fra 1976. Jeg er ikke sikker på, om filmen bygger på romanen (i hvert fald står Ted Willis ikke krediteret som ophavsmand på IMDB), men der er ganske rigtigt mange fælles punkter i historierne.

I romanen slipper en tigerdomptør to tigere løs i en engelsk skov, hvor de hurtigt begynder at dræbe det letteste bytte – mennesket. Den lokale politiinspektør Charles Gosford får nys om sagen, da man finder en forladt bil, hvor føreren er sporløst forsvunden. I første omgang aner man dog ikke, at han er død, og da liget bliver fundet, er det heller ikke en tiger, der først står frem som mistænkt. Og da dette bliver foreslået, bliver det i første omgang mødt med stor skepsis. Men efterhånden som der sker flere drab, må Gosford erkende, at det muligvis er sandt, men så går der lokalpolitik i sagen.

Manddræber er en underholdende og letlæst fortælling, som både fortæller fra tigernes og fra menneskenes synspunkt. Jeg fik helt medlidenhed med de stakkels dyr, der oplever en kort tid i friheden. Samtidig er det nu også skræmmende at forestille sig at stå overfor en sulten tiger, når man tilfældigt er ude at gå i skoven. Selvfølgelig  mærkes alderen på romanen, ikke mindst i personbeskrivelserne hvor kvinderne er noget hjælpeløse, men det trækker dog ikke det store ned. Så kan du lide at læse om dræberdyr, så er Manddræber et udmærket bud.

Om Manddræber:

Originaludgivelsesår: 1976
Originaltitel: Man-eater

Syndfloden af Carl S. Torgius

syndfloden1913En komet rammer jorden og slår stort set alle mennesker ihjel i denne science fiction roman fra 1913

Historier om jordens undergang er et evigt populært emne. Gennem de seneste år er der lavet et hav af film, hvor jorden rammes af en meteor eller andre naturkatastrofer er tæt på at udslette jorden, f.eks. ’Deep Impact’ fra 1998 og ’2012’ fra 2009. Syndfloden af Carl S. Torgius er skrevet i 1913 og er en dansk science fiction roman om en lignende katastrofe.

I 1917 opdager jordens videnskabsmænd, at en komet vil ramme jorden. Hvad der herefter vil ske, er der uenighed om, men astronomen Jamesson vil gøre sit for at redde sin familie. Det lykkes ham at overtale sin stenrige svigerfar, mr. Harrison, til at lade en ubåd bygge, som måske kan redde dem.

Men mens byggeriet står på, falder civilisationen fra hinanden. Sensationspressen har pisket en stemning op, og pøblen tager magten. Alligevel lykkes det at få ubåden søsat med en international besætning, der har underlagt sig mr. Harrisons befaling, og de overlever også de første voldsomme prøvelser. Men kan de overleve efter kometen?

Naturligvis kan det mærkes, at romanen er næsten 100 år gammel, især på personbeskrivelserne. Der er også mange diskussioner om, hvorvidt Gud straffer mennesket med kometen, eller om hovedpersonerne er særligt udvalgte af Gud. Alligevel synes jeg ikke, at bogen føles gammeldags. Bl.a. har den nogle ret dramatiske passager, som fuldt ud lever op til nutidens krav, når Torgius beskriver følgerne af kometen.

Så selvom kvindesynet ikke ligefrem skriger ligestilling, og diskussionerne om kapitalisme vs. socialisme er forholdsvis unuanceret, så vær ikke bange for at gribe fat i Carl S. Torgius fortælling om jordens undergang. Den er stadig aktuel, selvom videnskaben er kommet langt siden 1913.

Syndfloden er en del af Science Fiction Cirklens serie med ældre science fiction udgivelser, der er blevet glemt i nutiden, men som stadig fortjener at blive læst. Blandt de andre bøger i serien kan nævnes ’Odyssé på Mars’, ’Himmelskibet’ og ’Slaget ved Dorking’.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010/1913
Forlag: Science Fiction Cirklen, 202 sider

Kaw

KawAlfred Hitchcock lavede i 1963 en fremragende filmatisering af Rebecca Du Mauriers novelle The Birds. På trods af de mange år på bagen synes jeg stadig, at scenerne, hvor fuglene samler sig i kæmpeflokke, hvorefter de går amok og angriber menneskene, er fremragende lavet. I Kaw giver instruktør Sheldon Wilson (Shallow Ground, Screamers: The Hunting, Carny) sit bud på en film om fugle.

Det er sidste arbejdsdag for sheriffen Wayne. Han og hustruen Cynthia skal flytte til en større by, hvor hun nemmere kan finde arbejde, men denne sidste dag viser sig at blive alt andet end almindelig. En kæmpe flok ravne har slået sig ned i området, og de er ualmindeligt frække – og blodtørstige. Og mens Wayne må tage ud til den ene dødsulykke efter den anden, tager Cynthia uvidende om det hele på besøg hos de lokale Mennonitter. Men her er hun uvelkommen, for sygdom hærger gården, og familiens ældste er overbevist om, at Gud straffer dem, fordi de omgåes byens befolkning. Måske findes løsningen på ravnenes gådefulde adfærd her?

Kaw er ikke en fantastisk film på samme måde som The Birds. Hertil er plottet lidt for forudsigeligt, selvom skuespillet sådan set er udmærket (jeg bed især mærke i Rod Taylor, der også spillede med i Hitchcocks film. I Kaw har han en mindre rolle som byens læge. Den rolle udfylder han med stor klasse, og hæver den langt over gennemsnittet i en horrorfilm).

Når jeg alligevel faldt lidt for filmen, så er det fordi, der i vid udstrækning er brugt rigtige ravne. Det skaber en foruroligende stemning at se de mange kulsorte fugle sidde og stirre på én, og jeg er imponeret over, hvordan de har kunne træne dem. Desværre er ravnene ofte sat op mod en dårlig CGI-baggrund, og det tager lidt af det fantastiske af stemningen. Men ikke desto mindre var Kaw ganske underholdende, og jeg tror ikke, at jeg kan se en flok ravne på helt samme måde igen.

Om Kaw:

Instruktør: Sheldon Wilson
Udgivelsesår: 2007
Tagline: Don’t Look Up

Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer

mens-vi-endnu-er-herDa en astroide rammer månen, får det langt alvorligere konsekvenser, end nogen videnskabsmænd havde forudset. Faktisk er det et spørgsmål, om menneskeheden vil overleve det.

Miranda er en ganske almindelig 16-årig pige, der bor i staten Pennsylvania sammen med sin mor og sin yngste bror, Johnny, mens storebroren Matt går på universitet. Moren og faren er skilt, og faren bor nu sammen med sin nye kone i en anden stat. For Miranda består hverdagen af skolen, veninder og interessen for kunstskøjteløb. Indtil den dag hvor en stor astroide rammer månen, og tingene forløber helt anderledes end astronomerne havde forventet.

Månen bliver slået ud af sin bane, og det starter et sandt ragnarok på jorden. Kæmpe tsunamier og oversvømmelser rammer de kystvendte lande med katastrofale konsekvenser. Millioner af mennesker dør, og samfundet bryder mere eller mindre sammen. I tiden der kommer, er det op til den enkelte familie at klare sig bedst muligt i en truende verden, hvor der hele tiden dukker nye naturkatastrofer op som følge af månens nye placering, og hvor ting som elektricitet, benzin og mad pludselig ikke længere er en selvfølgelighed.

“Mens vi endnu er her” fortælles gennem Mirandas dagbog, som hun trofast fører selv gennem de sværeste prøvelser. I begyndelsen forventer hun, at hverdagen snart vil indfinde sig igen, men efterhånden som tingene udvikler sig, udvikler hun sig også, og opdager at selvom hun ønsker at leve, så er hun også villig til at opgive sit eget liv, hvis det kan hjælpe familien. Vi følger Miranda gennem et år, og via hende hører vi, hvordan verden langsomt ændrer sig.

Der er ikke fokus på de videnskabelige aspekter af historien. Hvorfor astroiden rammer månen, eller hvorfor det får så store følger. Ej heller gør Susan Beth Pfeffer noget ud af at fortælle om regeringens forsøg på at genopbygge samfundet osv. I stedet fortæller Pfeffer den nære historie fra Mirandas synsvinkel, og igennem den får vi alligevel en klar fornemmelse af, hvad verden går igennem.

“Mens vi endnu er her” er måske nok en ungdomsbog, men det skal ikke afskrække den voksne låner fra at læse den. Her er tale om en velskrevet og rørende fortælling om livet og døden, kærlighed, angst og mod. Om hvordan vi mennesker reagerer under katastrofer, og trods modgang kæmper til det sidste. Det er både en meget deprimerende fortælling og samtidig er den utrolig trøsterig, for trods alt hvad verden smider i hovedet på familien, opgiver de aldrig håbet. Jeg var meget betaget af Mirandas historie og krydser fingre for, at hun klarer den.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2008
Originaltitel: Life as we knew it
Forlag: Carlsen, 363 sider

Varslet af Liz Jensen

Varslet af Liz JensenHvad nu hvis en psykiatrisk patient, dømt for mord, kunne forudsige naturkatastrofer, og ingen troede på hende? Og hvad nu hvis man troede?

Efter en ulykke som har kostet hende brugen af sine ben, er psykologen Gabrielle Fox stik mod alle anbefalinger vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Hun har fået job på en lukket ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun bliver terapeut for den 16-årige Bethany Krall, som er skizofren og dømt for mordet på sin egen mor. Bethanys tidligere terapeut er stoppet, og Gabrielle kan ikke få besked om hvorfor eller få lov til at se terapeutens noter om Bethany.

Bethany er både farlig og uforudsigelig, og som en del af behandlingen får hun elektrochok. Efter hver behandling fremsiger hun voldsomme forudsigelser om forskellige naturkatastrofer – forudsigelser af nærmest religiøs karakter – men det er først efter flere tilfælde, hvor det går op for Gabrielle, at forudsigelsen er gået i opfyldelse, at hun begynder at spekulere på, om Bethany rent faktisk kan forudsige disse katastrofer?

Ved en fest møder Gabrielle fysikeren Frazer Melville, og da hun præsenterer ham for nogle af Bethanys forudsigelser og tegninger, bliver han nysgerrig. Det ser ud til, at der rent videnskabeligt kan findes en forklaring på Bethanys evne. Men kan de overbevise nogen om, at det er sandt? Og vil det overhovedet gøre nogen forskel?

Varslet er en interessant og spændende øko-thriller, der foregår i vores nærmeste fremtid, hvor jorden plages af voldsomme naturkatastrofer og stigende temperaturer. Det har fået to ”bevægelser” til at blomstre op; den religiøse Trosbølgen som tror på, at Gud vil hente de retfærdige i en Bortrykkelse før udrensningen af jorden; og Planetarierne der ønsker at lade naturen gå sin gang, så de stærkeste kan overleve. Og så er der alle de almindelige mennesker, som blot tror, at her er tale om et år med særlige vejrforhold.

Liz Jensen skriver godt. Hun kræser for læseren med sproglige perler, men man skal give sig ro til at læse Varslet og ikke begynde på den, lige før man skal sove. Her er snarere tale om en thriller end en gyser, men alligevel synes jeg, at den skal have en omtale her på siden, for sin skræmmende skildring af jordens mulige undergang.

Liz Jensen har også skrevet den ligeså spændende De ubudne, der også handler om hvordan vi mishandler jorden og de følger, det har.

Om Varslet:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Politiken, 348 sider
Originaltitel: The Rapture

 

Læs et rigtigt interessant interview med Liz Jensen på Apokalyptisk

Silent Venom

Når nu idéen med slanger på et fly blev en relativ succes i “Snakes on a plane”, så er det jo nærliggende at tænke andre locations, hvor slanger kunne være et hit – og hvad er mere nærliggende end en ubåd?

På en lille ø i det kinesiske hav er dr. Andrea Swanson (Krista Allen) tilknyttet et militærprojekt, som forsker i giftslanger for at finde et vaccine, der vil kunne bruges mod biologisk krigsførelse og terrortrusler. Til det formål har de fremavlet nogle særdeles farlige slanger, som ikke alene dræber lynhurtigt, men som også vokser til abnorme størrelser.

Pludselig er Swanson og hendes assistent Jake Goldin dog nødt til at evakuere forskningsstationen, og en gammel nedlagt ubåd, som USA har solgt til Taiwan, er nærmest til at hente dem. Men eftersom deres projekt er hemmelig, kan de ikke fortælle ubådens kaptajn (Luke Perry), at han netop har fået nogle dødsensfarlige slanger ombord. Og Jake har ikke fortalt Swanson, at han har taget alle slangerne med i stedet for kun de fire, han var blevet beordret til.

Selvfølgelig får en nysgerrig sømand åbnet for kassen, og snart er ubåden et krybende helvede. Og for at gøre ondt værre kan ubåden ikke stige til overfladen, for den er havnet midt i en kinesisk militærøvelse.

“Silent Venom” er en b-film, og starten er mildest talt ringe, da en kæmpeslange spiser en mand i en mundfuld. Men derfra stiger underholdningsværdien ganske meget, og selvom der er flere dumme kiks (som f.eks. da militærlægen modtager det første offer for slangerne på ubåden, og overser det blod der er sprøjtet ud over hans tøj, og derfor skyder på at han nok er blevet smittet af en virus!!!), så var jeg faktisk rigtig godt underholdt.

Luke Perry spiller som han plejer (jeg tror kun den mand har et ansigtsudtryk), men det er ok til rollen som ubådskaptajn. Krista Allen har vist fået for meget botex, for heller ikke hun kan meget andet end at småsmile hele tiden, men bortset fra det er hun også ok i rollen som Swanson, der for sent opdager, hvad der er sluppet løs i ubåden.

Man har for en stor del brugt rigtige slanger, og det virker rigtig godt. Til gengæld er de store CGI-slanger ikke særligt overbevisende, men dem ser vi heldigvis ikke så meget. Ubåds-scenerne er ganske udmærkede, og jeg synes, det giver en fin klaustrofobisk stemning med amok-slanger i en ubåd, som er fanget under vandet med fjendtlige fartøjer omkring sig. Det giver en ekstra dimension til historien, som øger spændingen og gør, at alt uhyggen ikke er baseret på slangerne. For det kan hurtigt blive kedeligt.

Jeg vil ikke påstå, at “Silent Venom” er en stor film, men jeg så den en tømmermands-søndag og her var den det helt rigtige 🙂

Instruktør: Fred Olen Ray
Udgivelsesår: 2009