Jeg har aldrig været i Lalandia, og efter at have læst Atlantia – de dødes badeland kommer jeg det helt sikkert heller ikke …
Da Aksel var ti år, så han noget frygteligt i badelandet Atlantia. En kvinde, som lå ubevægelig på gulvet i et omklædningsrum. En uhyggelig mand, der stod over hende … med blod om munden.
Eller var det indbildning? Seks år er gået, og med tiden er Aksel blevet i tvivl om, hvad han egentlig så.
Det hele var nok snart gået i glemmebogen, hvis ikke Aksels bedste ven Steven havde ringet og spurgt, om de skulle holde sommerferie i det nye Atlantia. Badelandet har været lukket, lige siden den ’ulykke’ Aksel overværede, men nu er det genåbnet i en luksusversion under navnet ATLANTIA NOUVEAU – LUKSUS SPA OG RESORT.
Aksel siger ja til at tage med – ikke mindst fordi den dejlige Katrine kommer – men det er, som om et eller andet er galt i det nye badeland. Bag den flotte facade og de kridende hvide smil gemmer sig noget … forfærdeligt. (Forlagets beskrivelse)
Jonas Wilmann har udtalt, at Atlantia – de dødes badeland er hans klart blodigste udgivelse siden Gehenna. Romanen indeholder da også flere mindeværdige scener, hvor der ikke er sparet på chokeffekterne. Undervejs fik jeg mindelser til H. P. Lovecrafts novelle Skyggen over Innsmouth samt en uforglemmelig steak’n’chicken scene i Poltergeist fra 1982. Alligevel er det nok slutningen, der står mest skræmmende for mig. Den vil jeg ikke afsløre her, men blot rose Wilmann for at turde.
Det er altid en fornøjelse at læse med, når Wilmann lader fantasien få frit løb. Især når turen går til splat- og horrorland. Og selvom historien om Aksel og hans venner står på børne/ungdomshylden på biblioteket, var jeg nu gevaldigt underholdt alligevel.
Bibliotekernes lektørudtalelse:
Klassisk gyser- og zombiefortælling, hvor gyset langsomt bygges op for så at tage fart og blive hæsblæsende. Der er nogle gode gyserelementer i fortællingen, og zombierne er tilpas grufulde. Bogen er hurtigt læst med den rette mængde af splat og gys.
Om Atlantia – de dødes badeland:
Udgivelsesår: 13.04.2026
Forlag: Kaos, 216 sider
Omslag: Jonas Wilmann
Læs også:
Evighedstyven af Clive Barker
Dødt kød af Nick Clausen
I klovnenes kløer af Henrik Einspor
Udød af Ruben Greis
Dukkehuset af D. S. Henriksen
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Fordærv af Michael Kamp
Voks af Michael Kousgaard
Nøgen frygt af Richard Laymon
Exodus af Jacob Rask Nielsen
Dead World af Bo Sejer
Fase 3 af Vigan & Møller
