Steen Langstrups fjerde roman er fra 1997 og hedder Forvandling. Det er historien om kæresteparret Kasper og Mia, som i et forsøg på at redde deres forhold tager på ferie i Rumænien, hvor Mias kusine bor og arbejder.
Men det viser sig hurtigt, at Rumænien ikke er svaret på deres søgen. Kasper plages af mareridt og bliver udsat for en sand hetz af de lokale sigøjnere, og da de på en tur op i bjergene bliver fanget af et voldsomt uvejr, oplever de noget meget usædvanligt. En oplevelse som ændrer alt.
Hjemme i Danmark igen fortsætter hverdagen i første omgang, men så møder Kasper den blonde Sara, som ved mere om ham end der kan forklares.
Normalt er Langstrups tempo hurtigt og sikkert, men jeg synes, Forvandling var lidt langsom til at komme i gang, måske fordi den skiftevis fortælles af Kasper og Mia. Slutningen synes jeg dog lever op til vanlig standard, og så er Langstrup jo altid værd at læse.
Om Forvandling:
Udgivelsesår: 1997
Omslag: Peter Stoltze/Tegnestuen
Udvalgte bøger af Steen Langstrup:
Kat – ondskaben lurer i regnen.
Blodets nætter.
Pyromania.
Forvandling.
Fluernes hvisken.
9 før døden.
Poe – 4 makabre hyldelster.
Den hvilende ondskab – Plantagen 1.
Intet er, som du tror – Plantagen 2.
Porten til Helvede – Plantagen 3.
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod.

