De dødes by af Stephen King

Det er mange år siden, jeg sidst læste De dødes by. I forbindelse med en arbejdsopgave genlæste jeg den, og jeg tror faktisk, jeg synes endnu bedre om bogen denne gang.

De dødes by er Stephen Kings anden roman. Den udkom i 1975, og er blevet filmatiseret flere gange. Første gang i 1979 af Tobe Hooper med James Mason som Straker. Anden gang i 2004 af Mikael Salomon med bl.a. Rob Lowe og Donald Sutherland på rollelisten. Senest i 2024 hvor Gary Dauberman (manuskriptforfatter til bl.a. IT, The Nun og Annabelle) instruerede, og danske Pilou Asbæk spillede R. T. Straker.

Handling:

Efter en årrække vender forfatteren Ben Mears tilbage til Jerusalem’s Lot. Her boede han hos sin tante i nogle år, da han var dreng og havde en traumatisk oplevelse i det gamle Marsten House, der allerede dengang havde stået tomt i mange år. I forbindelse med et bogprojekt vender han nu tilbage for at se fortidens dæmoner i øjnene. I første omgang falder hans øjne dog på Susan Norton, der også falder for ham. Hendes mor er dog mindre begejstret.

Samtidig med Bens ankomst til Jerusalem’s Lot (i daglig tale ’Salem’s Lot) ankommer også antikvitetshandleren Barlow og hans medhjælper Straker. De har købt Marsten House og vil åbne en high-end antikvitetsbutik i byen. Den lokale ejendomsmægler Lawrence Crockett stod for handlen, som var yderst lukrativ, men også efterlod ham med en tvivlsom smag i munden og en tanke om at have lavet en handel med djævlen.

En aften forsvinder brødrene Danny og Ralphie på vej til kammeraten Mark. Danny kommer hjem efter nogle timer, men Ralphie er væk, og Danny ved ikke, hvad der er sket. Snart efter begynder en række mystiske dødsfald at hjemsøge byen med Danny som det første offer.

Engelsklæreren Matt Burke får en mistanke om, hvad der foregår og beder Ben om hjælp. Sammen med bl.a. præsten Callahan, lægen Cody og drengen Mark vil de forsøge at standse ondskaben.

Vurdering:

Da jeg første gang læste De dødes by, var det vampyr-delen af romanen, jeg særligt var optaget af. Denne gang slog det mig, hvor mange kim til sit fremtidige forfatterskab Stephen King sår i romanen.

Jeg er vild med beskrivelsen af Salem’s Lot og dens beboere. Byen fremstår som et mini-portræt af Amerika på godt og ondt. Venlige naboer, der inviterer på aftensmad, og frygten for den fremmede. Drømmen om den store gevinst og den hensynsløshed drømmen kan afstedkomme. Lillebyen hvor alle kender alle, og hvor sorte hemmeligheder skjuler sig bag de nedrullede gardiner. Det er virkelig godt beskrevet, og lillebyen er et greb, King kommer til at bruge igen og igen.

Jeg er også ret sikker på, at idéen til Ondskabens Hotel opstod, mens King skrev på De dødes by.

– Du tror da ikke, at du virkelig så Hubert Marsten, vel, Ben? Et stykke forude kunne hun se det gult blinkende lys, der markerede byens centrum, og hun var glad for at se det.

Efter en lang pause sagde han: – Jeg ved det ikke. Han sagde det tøvende og med vanskelighed, som om han hellere ville have sagt nej og dermed ladet emnet hvile. – Måske var jeg så ophidset, at jeg bildte mig det alt sammen ind. På den anden side kan der være noget sandt i tanken om, at huse opsuger følelser, der har boet i dem, at de bevarer en slags … indetørrede rester. Måske kunne den rigtige personlighed, en fantasifuld dreng, for eksempel, virke som udløsende faktor for disse indetørrede følelser og tvinge dem til at manifestere en … et eller andet. Jeg taler ikke specielt om genfærd. Jeg taler om en slags pyskisk fjernsyn i tre dimensioner. Måske endda noget levende. Et monster, hvis du foretrækker det. (Side 48-49)

Muligvis kom idéen til novellen Dolan’s Cadillac også her.

Han havde engang læst – i National Enquirer eller sådan et sted – om en eller anden frøns af en oliemillionær i Texas, der havde skrevet i sit testamente, at han ville begraves i en splinterny Cadillac Coupe de Ville. Det gjorde de også. Gravede hullet med en gravko og løftede vognen ned med en kran. (Side 157)

Om De dødes by skriver Darryl Jones i Horror: A Thematic History in Fiction and Film:

“When I conceived of the vampire novel which became ‘Salem’s Lot’, King has written, ‘I decided I wanted to try to use the book partially as a form of literary homage…So my novel bears an intentional similarity to Brams Stoker’s ‘Dracula’. Combined with this attempt at a revision of the traditional vampire canon was a distrust of traditional structures of power and authority. The book was written, says King, in the shadow of the Watergate affair:

In my novel ‘Salem’s Lot’, the thing that really scared me was not vampires, but the town in the daytime, the town that was empty, knowing that there were things in closets, that there were people tucked under the beds, under the concrete pilings of all those trailers. And all the time I was writing that, the Watergate hearings were pouring out of the TV … During that time I was thinking about secrets, things that have been hidden and were being dragged out into the light.”

Om De dødes by:

Udgivelsesår: 1993
Forlag: Paperback Bogklubben, 2 bind
Omslag: Lis Hansen, Don Brautigam
Originaltitel: Salem’s Lot, 1975
Oversætter: Mogens Wenzel Andreasen