Kort fortalt handler “From Dusk till Dawn” om de to Gecko brødre, Seth (George Cloony) og Richie (Quentin Tarantino). Richi har hjulpet Seth med at flygte fra fængslet, og nu har de begået et bankrøveri og er på vej til Mexico, hvor de skal mødes med Carlos på Titty Twister – en bar langt væk fra al ting. Undervejs kidnapper de Fuller-familien, som er på en fredelig ferie, hvor de forsøger at få en hverdag til at fungere, efter at moderen er død en meningsløs død i en trafikulykke. Faderen, Jacob (Harvey Keitel) er præst, men har frasagt sig sit embede, fordi han har mistet sin tro på Gud, og teenagerne Kate (Juliett Lewis) og Scott (Ernest Lui) har endnu ikke fundet sig til rette med alle omstillingerne.
Gecko brødrene og familien Fuller når over grænsen og frem til Titty Twister. Det viser sig at være en ikke helt almindelig bar – den er nemlig befolket af vampyrer – og fra at være forbrydere og ofre må familien Fuller slå sig sammen med Gecko brødrene for at overleve til solen står op.
“From Dusk till Dawn” starter ud som en roadmovie i stil med “Pulp Fiction” men midtvejs skifter den fuldstændig genre og glider over i grotesk splatter. Dette skift har gjort, at mange syntes, at Rodriquez Tarantino satte sig mellem to stole, da de lavede filmen, og den har derfor ikke fået særligt gode anmeldelser. Men personligt synes jeg, at genreskiftet er spændende, og giver filmen flere muligheder, end hvis de havde holdt sig i den ene genre.
I roadmovie-delen er alle hovedpersonerne rodløse og desillusionerede, i splatter-delen må de udvikle sig for at overvinde deres mistro til livet og overleve.
Filmens personer er:
Seth Gecko – den ældste bror. Han er lederen, så længe det drejer sig om den materialistiske verden, men da vampyrerne dukker op og der bliver brug for en immateriel kraft, overbeviser han Jacob udfra et pragmatisk synspunkt om, at Gud eksisterer og overlader ledelsen til ham. Seth er aggressiv og bryder gerne loven for at nå sine mål, men selvom han er bankrøver, er han ikke fuldstændig uden moral. Han elsker sin yngre bror Richie, men han kan ikke styre ham, og det resulterer ofte i nogle voldelige situationer, som Seth slet ikke kan forstå og derfor forsøger at overse. Seth udvikler sig igennem filmen og bliver mindre hensynsløs, finder en tro på en anden verden end den materielle og bryder til sidst Richie, da han gennemskuer ham til slut.
Richie Gecko – den yngste bror. Han har begået flere voldtægter og er som Seth også bankrøver. Richie lever delvis i en anden verden. Han ser ting, der ikke sker og reagerer på dem, som om de var virkelige. Han er ekstrem voldelig og har ingen moral til at stoppe sine handlinger. Den eneste, han har en lille smule følelser er Seth, men da Richie sidst i filmen bliver vampyr og dermed lever sin afstumpethed fuldt ud, er Seth den første han vil slå ihjel, så det kan næppe kaldes kærlighed, hvad han har følt for Seth, snarere har han underlagt sig den stærkere brors evner, til han selv blev den stærkeste.
Jacob Fuller – familiefader og frafalden præst. Jacob kan ikke styre sine børn eller holde sammen på sin familie (hans kone er død, og han kunne ikke gøre noget). Da de når til Titty Twister, vågner han dog op og overtager for en stund lederrollen, da han genfinder sin præstetro, og samtidig genvinder sine børns respekt, da han tvinger dem til at love sig, at de vil skyde ham, når han bliver vampyr.
Kate Fuller – storesøster. Hun starter med at være den jomfruelige teenager, der ikke drikker, fordi hendes far siger det, men som filmen skrider frem, udvikler hun sig til at blive en voksen kvinde, der kan tage vare på sig selv og sin familie.
Jakob Fuller – den lidt forkælede, adopterede lillebror. Han er en lidt oprørsk teenager, som trods alt holder af sin familie, og også han vokser gennem filmen.
Det er ikke Tarantino selv, der har instrueret “From Dusk till Dawn” men hans gode ven Robert Rodriguez, der især er kendt for “Desperado”, som med sine udpenslede voldsscener og ligeud ad landevejen historie minder lidt om From Dusk…, hvilket sikkert er grunden til, at Tarantino valgte ham.
Tarantino har skrevet manuskriptet, der oprindeligt blev skrevet på opfordring af Robert Kurtzman, som ønskede en historie, der kunne vise, hvad Kurtzman’s make-up og special effects firma kunne lave. Filmen bliver således en blanding af Rodriguez og Tarantinos forskellige filmiske udtryk, og dem har jeg forsøgt at se nærmere på.
Rodriguez’s film er kendetegnet ved:
Overlappende og skiftende billeder
Subjektiv kameraføring
Musikken
Mexico og mexikanske/spanske skuespillere
Tegneserieagtig personificering
Quentin Tarantinos film er kendetegnet ved:
Den (van)vittige dialog/ironien
Den pludselige umotiverede vold
Genbruger de samme skuespillere i sine film
Genopdager ‘gamle’ skuespillere, som fx John Travolta i “Pulp Fiction”
Intertekstualitet
Tager ikke moralsk stilling i sine film
Udforsker genrefilmens klichéer
Bruger pastiche
Musikken
Tarantions kendetegn har som før nævnt nogle kendetegn, der går igen i hans film. Det er også tilfældet i “From Dusk till Dawn”. Selvom det er Rodriguez, som har instrueret filmen, ses Tarantinos fingeraftryk flere steder:
Dialogen:
Frost fortæller om sine oplevelser i ‘Nam, mens de overlevende efter første runde mod vampyrerne, står og lytter (scene 22). Dialogen har intet med filmens handling at gøre, men er sat ind som et kulsort udtryk for Tarantinos humor.
Metagenreeffekter:
Vi ser Gecko brødrene kører af sted i en bil, og pludseligt bliver bagagerummet gennemsigtigt, så vi kan se, at de har et gidsel liggende bagi (scene 1). Et andet eksempel er speakeren, der fortæller om Gecko brødernes flugt gennem USA med brugen af dødsofre som en slags bingotal, der står og blinker på skærmen (scene 4). Samme idé bruger Tarantino i “Natural Born Killers”. Derudover ironiserer han også over actionfilmgenre, da Seth pludseligt står med en tom pistol, da han skal skyde Santanico Pandamonium (scene 22).
Intertekstuelt spil:
Scott’s t-shirt bærer teksten ‘Precinct 13’, som er titlen på Tarantinos yndlingsfilm “Assault on Precinct 13” (scene 2). På Fuller familiens motelværelse siger Seth: Okay ramblers, let’s get rambling, samme replik har Tarantino brugt i “Reservoir Dogs” (scene 7). Da Richie bliver vampyr, ligner han Boris Karloff’s udgave af Frankensteins monster (scene 22).
Skuespillere:
Følgende skuespillere er alle med i “From Dusk till Dawn”, men er også blevet benyttet af Tarantino i andre film.
Harvey Keitel – Pulp Fiction, Reservoir Dogs
Juliette Lewis – Natural Born Killers
Quentin Tarantino – Pulp Fiction, Reservoir Dogs, Four Rooms
