Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger

I 1994 kom den udmærkede samling Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger med 5 varulvefortællinger skrevet i perioden 1837 til 1893.

Catherine Crowe har skrevet den første novelle “Ulvemanden”, som nærmest dokumentarisk beretter om vampyrer m.m. og slutter af med historien om væsnet som hjemsøgte kirkegårde for at skænde ligene.

Novelle nummer to er titelnovellen “Harzens hvide ulv” skrevet af Frederick Marryat. En mand bor alene i skovene med sine tre børn, da en smuk kvinde dukker op. Han gifter sig med hende, men noget er helt galt.

“Den anden side” er skrevet af Eric Stenbock, og er historien om den unge Gabriel, som ikke rigtig passer ind i landsbyen. En dag vover han sig over på den anden side af bækken, og her oplever han en helt anden verden.

I “Panterens øjne” af Ambrose Bierce frier en ung mand til sin elskede, men hun siger nej. Da han spørger hvorfor, fortæller hun en frygtelig historie.

Den sidste novelle er skrevet af Saki (Hector Hugh Munro) og hedder “Gabriel-Ernest”. Fredsdommeren Van Cheele møder under en tur i skoven en smuk ung mand. Van Cheele føler situationen meget ubehagelig, men værre bliver det da den unge mand dukker op hjemme hos Van Cheele, og tanten optager ham i husholdningen.

De fem noveller er alle velskrevne, men skal jeg fremhæve en over de andre, bliver det titelnovellen “Harzens hvide ulv”.

Indhold:

Cathrine Crowe: Ulvemanden
Frederick Marryat: Harzens hvide ulv
Eric Stenbock: Den anden side
Ambrose Bierce: Panterens øjne
Saki: Gabriel-Ernest

Om Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger:

Udgivelsesår: 1994
Forlag: Piraco, 101 sider

4 tanker om “Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger

  1. Pingback: Gyseren » Ambrose Bierce

  2. Pingback: Gyseren » Den nye spøgelsestime / red. Barbro Werkmäster

  3. Pingback: Gyseren » Gys og genfærd / red. Kathleen Lines

  4. Pingback: Sølvmåne af Mikael Rasmussen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.