Jeg kan rigtig godt lide Alien-serien, så da “Alien vs. Predator” kom i 2004, var det en film, jeg bare skulle se. Heldigvis faldt den helt i min smag, selvom jeg godt er klar over, at den nok ikke ligefrem topper, som den bedste og mest meningsfyldte film i verden.
I 2007 kom så efterfølgeren “Aliens vs. Predator – Requiem”, og min mening var at se den i biografen, men det nåede jeg ikke. Og det kan jeg så prise mig lykkelig over i dag, for magen til møgfilm har jeg da ikke set længe.
Et Predator-rumskib med en masse aliens ombord styrter ned i nærheden af en lille by nær Colorado. Predatroren dør men når at sende et SOS signal. De medbragte aliens overlever derimod, og snart er landsbyen oversvømmet med dem.
Filmen følger dels en Predator, som følger SOS signalet og sætter sig for at udrydde både aliens og menneskene, dels en gruppe mennesker som slår sig sammen for at klare sig igennem.
Historien er fyldt med huller. Vi får ingen forklaring på personerne (hvorfor er det fx vigtigt, at Dallas har siddet i spjældet og er ven med sheriffen? Hvis det ikke er vigtigt hvorfor så nævne det overhovedet?), der er ingen sammenhæng i forhold til de øvrige film i, hvor hurtigt og hvordan aliens formerer sig, historien er nærmest ikke eksisterende, og så spiller de medvirkende generelt rigtig dårligt.
Jeg blev rigtig skuffet og kan ikke anbefale “AVP2 – Requiem”. Øv øv.
Instruktør: Colin og Greg Strause
Udgivelsesår: 2007
