Focus on The Horror Film blev udgivet i 1972, og derfor er denne samling essay om gyserfilm og gysergenren naturligvis ikke opdateret med de nyeste film. Ikke desto mindre indeholder Focus on The Horror Film flere interessante artikler og omtaler af film fra 30’erne, 40’erne og 50’erne som måske ikke omtales så meget i dag, men som stadig er værd at beskæftige sig med.
Indholdet er opdelt i fire hovedgrupper: The Horror Domain, Gothic Horror, Monster Terror og Psychological Thriller. Hvert kapitel indeholder artikler af forskellige skribenter om det overordnede emne.
De to redaktører er henholdsvis Roy Huss og T. J. Ross. Roy Huss er professor i engelsk på Queens College. Medforfatter af “The Film Expericence og redaktør på “Focus on Blow-Up”. Han har skrevet artikler om drama og film til bl.a. “Modern Drama”, “College English” og “The Psychoanalytic Review”. T. J. Ross er professor i engelsk på Fairleigh Dicinson University og redaktør på “Film and the Liberal Arts”. Han har skrevet artikler til bl.a. “December”, “Massachusetts Review” og “Film Quarterly”.
Ikke oversat til dansk.
Om Focus on The Horror Film:
Udgivelsesår: 1972
Forlag: Prentice-Hall, 186 sider