Da jeg første gang så Rogue på hylden hos Stereo Studie, købte jeg den ikke, fordi den blev fremhævet for at være lavet af instruktøren af Wolf Creek, Greg Mclean. Wolf Creek skræmte livet ud af mig på den ubehagelige måde, så jeg tænkte nixen bixen. Men nu røg Rogue alligevel med hjem – og heldigvis for det.
Kate sejler turister ud for at se saltvandskrokodiller på helt nært hold. På en tur opdager hun et nødblus lidt længere nede ad floden, men da de finder frem til stedet, er der kun en sunken båd og ingen overlevende. Før de kan nå at vende om, bliver deres båd dog vædret af en kæmpekrokodille, og de må søge ly på en lille ø midt i floden. Desværre for dem er de endt i en kæmpekrokodilles revir, og den vil bare have dem væk. Og for at gøre ondt værre falder mørket på, og tidevandet stiger, så snart er hele øen oversvømmet.
Rogue er lavet yderst effektiv. Selvfølgelig er historien set før (faktisk har horrorsiden.dk en omtale af filmen Black Water, der lyder stort set ens, bortset fra at der er flere personer i Rogue), men alligevel er Rogue velfortalt og til tider ganske skræmmende.
Vi ser ikke kæmpekrokodillen ret meget, og det er en fornuftig disposition, for det usete er som regel langt mere skræmmende, end hvis vi får det hele klasket lige i synet med det samme. Samtidig er der gode skuespilspræsentationer, og Greg Mclean indleder med nogle fantastiske billeder af den australske natur.
Der var desværre ingen ekstra materialer på den dvd, jeg fik med mig, men jeg har en fornemmelse af, at der er brugt en del optagelser med rigtige krokodiller. Det virker i hvert fald ægte på mig meget af tiden.
Der er lavet mange dårlige naturen-går-amok film, men Rogue hører absolut til i den bedre ende. Jeg var ikke overrasket over slutningen, men skidt pyt. Når det er underholdende alligevel, så kan jeg godt tilgive en forudsigelig slutning.
Om filmen:
Instruktør: Greg Mclean
Udgivelsesår: 2007
Jeg har netop set “Rogue” i kølvandet på den film, som man ikke kan undgå at sammenligne den med, nemlig “Black water” – og jeg må sige, at jeg var meget begejstret.
Da jeg i juledagene så “Black water” røg denne film direkte ind på min top-20 over de bedste gyser-film, og derfor forventede jeg ikke, at “Rogue” kunne være lige så god. Men “Rogue” ER faktisk en super-spændende og velfortalt historie, som man ikke kan undgå at blive fanget af – så mine bedste anbefalinger går på, at man heller ikke må gå glip af denne film.
Jeg må gå så langt som til at sige, at “Rogue” til tider når et så nervepirrende spændingsniveau, at det næsten ikke er til at holde ud.
Jeg er gift med en meget rejselysten kone, men måske man skulle gøre som den mandlige helt i filmen, da han siger, at han fremover havde tænkt sig at blive lidt mere derhjemme – Nå ja, min kone så ikke filmen, så det bliver nok svært at overbevise hende om dette… 🙂