Selvom jeg synes, jeg har set en del horrorfilm efterhånden, så kan jeg stadig blive overrasket over, hvilke jeg endnu ikke har fået set, og serien om Jason Voorhees er en af overraskelserne. Men nu er jeg gået i gang, og har “allerede” fået set første film i serien.
Filmen starter i 1958, hvor en gruppe unge lejrmedhjælper hygger sig en aften. To sniger sig væk for at kæle, men bliver myrdet. Så springer historien til “nutiden”, og vi er tilbage ved Crystal Lake, hvor man endnu en gang forsøger at åbne en sommerlejr, og hvor en gruppe unge medhjælpere gør klar sammen med ejeren Steve Christy. Men der går ikke lang tid, før de unge bliver myrdet, en for en.
Historien er ikke speciel opfindsom, og selv folk som ikke har set filmen ved vist, hvem morderen er, så på den måde er Fredag d. 13 ikke noget særligt. Skuespillet er temmeligt overgearet, og derudover er selve afsløringen af morderen er også lidt hovsa. For hvorfor pludselig vise sit ansigt på den måde?
Men alligevel kom jeg ikke fra filmen med en dårlig smag i munden, og det skyldes dels Tom Savinis fantastisk make-up effekter og dels det totale chok jeg fik til allersidst. Jeg burde have vidst det, men jeg var alligevel ved at falde ned af sofaen. Og så er det jo også lidt sjovt med disse “don’t-go-in-there” film, som Steve Cunningham selv kalder den. Nemlig en film hvor publikum hele tiden kan sige “Lad være med at gøre det!”, for vi ved at morderen venter lige på den anden side.
I ekstra-materialeren fortæller Sean Cunningham om arbejdet med filmen, og hvordan han og manuskriptforfatter Victor Miller så en masse horrorfilm for at få inspiration til Fredag d. 13 (som de som udgangspunkt kun havde titlen på). Miller var især fascineret af Halloween, og dermed fortsatte rækken af slasherfilm, hvor seksuelt aktive unge bliver myrdet på stribe.
Jeg har også en fornemmelse af, at Harry Manfredini, som står bag musikken, har ladet sig inspirere af andre horror-soundtrack. I hvert fald giver han morderen et signaturtema, ligesom John Williams gjorde i Jaws. Men det virker nu udmærket og er med til at skabe ekstra suspense – især fordi man ikke kan regne 100 % med det.
Fredag d. 13 blev et kæmpehit, da den kom frem. Filmen havde kun et budget på ca. 700.000 $ og allerede den første weekend indspillede den næsten 6 millioner. Der gik da heller mere end et år, før en ny film med Jason Voorhees var på gaden, denne gang med Steve Miner i instruktørstolen.
Om Fredag d. 13:
Instruktør: Sean S. Cunningham
Udgivelsesår: 1980
Fredag d. 13. serien:
Friday the 13th – 1980, D: Sean S. Cunningham
Friday the 13th, part 2 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, part 3 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, the final chapter – 1984, D: Joseph Zito
Friday the 13th, a new beginning – 1985, D: Danny Steinmann
Jason lives, Friday the 13th part VI – 1986, D: Tom McLoughlin
Friday the 13th, part VII: The New Blood – 1988, D: John Carl Buechler
Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan – 1989, D: Rob Hedden
Jason Goes to Hell: The Final Friday – 1993, D: Adam Marcus
Jason X – 2001, D: James Isaac
Spin-off:
Freddy vs. Jason – 2003, D: Ronny Yu
