D. 28. august udkom denne novellesamling af danske horror-noveller på det lille forlag H. Harksen Productions, der har specialiseret sig i at at udgive bøger med historier, der er inspireret af den amerikanske forfatter H. P. Lovecraft, men også mere generelt at udgive gyserhistorier, bizarre fortællinger og andre beslægtede fortællinger.
Sidste år udkom novellesamlingen Fra Skyggerne, der netop er nye historier inspireret af Lovecraft, mens denne nye samling Dystre Danmark passer ind i det andet segment: Generelle gyserhistorier og bizarre fortællinger.
Jeg synes, det er yderst sympatisk, at Henrik Harksen gør noget for den danske horror-scene, som heldigvis i de senere år er begyndt at blomstre lidt igen. Der kommer nye forfattere til, og der udgives væsentlig flere horrorbøger. Layoutmæssigt er bogen helt i orden, og generelt følte jeg mig godt underholdt, mens jeg læste. Enkelte af novellerne kunne måske have haft gavn af en opstramning sprogligt, og heller ikke alle novellerne var lige overraskende. Men som sagt vil jeg nu stadig anbefale Dystre Danmark, hvis man vil prøve noget nyt dansk horror, for her er bestemt også perler i.
Dystre Danmark består af 11 noveller, og er en blanding af debutanter og lidt mere øvede forfattere. Blandt mine favoritter er samlingens første novelle “Mordene på Katrina” af Lars Ahn Pedersen. Fortællingen er en blanding af science fiction og horror. Hovedpersonen er blevet forladt af sin kæreste Katrina. I stedet har han anskaffet sig en robot, der taler og ligner Katrina fuldstændig. Han har dog stadig noget i klemme, så for at få luft for sine frustrationer slår han sin robot ihjel – igen og igen. Det smarte ved denne model er nemlig, at selvom den ligner et menneske, så regenererer den sig selv. Men en aften er robotten væk, da han kommer hjem, og da hun mange timer senere træder ind ad døren, mister hovedpersonen fuldstændig besindelsen. Da han kommer til sig selv, går det op for ham, at noget er forkert …
Lars Ahn Pedersen skriver godt, og så forstår han at spinde historien en ekstra gang, så læseren får sig en overraskelse. Gerne meget mere fra den kant.
En anden favorit er “Lejlighed 42” af Nikolaj Højberg. Han udgav tidligere på året novellesamlingen Vandringer i mørke, som jeg lige kan benytte lejligheden til at anbefale endnu en gang. I “Lejlighed 42” følger vi en mand, der opdager, at han er død. Han ved ikke, hvem han var, eller hvorfor han er død. Men han opdager, at det har noget med lejlighed 42 at gøre, og at han er nødt til at finde ud af noget mere, hvis han ikke for evigt skal vedblive at være en ånd i vores verden. Det viser sig dog, at lejlighed 42 gemmer på noget grufuldt.
Ligesom han gjorde i novellen “Pink” fra Vandringer i mørke, lykkes det også her for Nikolaj Højberg at skabe et forvrænget perspektiv, så uhyggen vælter ud af en aflåst lejlighed. Læseren holdes i uvidenhed sammen med hovedpersonen, og der er ingen nemme løsninger. Højberg er absolut en af de forfattere, det er værd at holde øje med.
Også “Spøgelseshuset” af Tinna Smedegaard bør fremhæves. Fortælleren har arvet et hus efter sin tante – et hus som det efter sigende spøger i. Det har fortælleren dog aldrig mærket noget til, når han har besøgt tanten, så han er ikke nervøs. Det eneste generende er faktisk, at det er svært for ham at få håndværkerne til at sætte det i stand. Til sidst er huset klar til indflytning, så fortælleren flytter ind, og der er – naturligvis – ingen spor af spøgelser. Men så bliver han syg …
Slutningen er måske ikke så overraskende, men til gengæld er den godt bygget op og yderst velskrevet. Den føles lidt som de klassiske gotiske historier, og den slags kan jeg godt lide. Lidt hyggeligt uhygge.
Til slut vil jeg også fremhæve “Katrine 05” af Malan Jacobsen, hvis slutning jeg til gengæld ikke havde gennemskuet. Her vågner den kvindelige hovedperson op, gravid og uden hukommelse. Hendes mand fortæller hende, at hun lider af epileptiske anfald, og at det ofte sker at hun glemmer alt efter et kraftigt anfald. Katrine føler sig utryg, og finder forskellige tegn på, at alt måske ikke er helt som det skal være. Og langsomt får hun vished om, at der foregår noget forkert i huset.
Først tænkte jeg Rosemarys baby, så tænkte jeg Doktor Moreaus ø, og til sidst tænkte jeg, at Malan Jacobsen har sin helt egen unikke stemme. “Katrine 05” er spændende, overraskende og endnu et eksempel på at der findes mange gode danske horror-forfattere.
Indhold:
Lars Ahn Pedersen: Mordene på Katrina
H. H. Løyche: Tante Olga
Thomas Strømsholt: I de dybe mørke skove
Helene Hindberg: Astrid
Jesper Rugård Jensen: En kort historie om en mand
Thomas Bøttern: Hvordan man slår sin lillesøster ihjel
Tinna Smedegaard: Spøgelseshuset
Nikolaj Højberg: Lejlighed 42
Henrik Sandbeck Harksen: Let Petit Mort
Malan Jacobsen: Katrine 05
A. Silvestri: Der er engle nok til alle
Hvis du ikke kan finde Dystre Danmark på dit bibliotek eller hos boghandleren, kan den købes via hplmythos.dk
Om bogen:
Udgivelsesår: 2009
Forlag: H. Harksen Productions, 251 sider
