Re-animator

Re-animator

Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst så Re-animator, så da jeg fandt en double disc udgave med næsten 3 timers ekstra-materialer til, var det en glimrende anledning til et gensyn. Og jeg blev da heller ikke skuffet.

Herbert West er en ung videnskabsmand, der har studeret i Zürich, men hans underviser dør, og Herbert kommer tilbage til staterne. Her starter han i samme klasse som Dan Cain, en dygtig studerende fra en fattig baggrund, der er kæreste med inspektørens datter, Megan.

West lejer sig ind hos Dan, men Megan bryder sig ikke om ham. Og måske med god grund, for West arbejder på at bryde dødens endegyldighed og finde en måde at gøre de døde levende igen. I starten er Dan også skeptisk, men da han ser West genoplive en død kat, bliver han indfanget af eksperimenterne, og før han ved af det, er han blevet udelukket fra skolen, og inspektør Halsey forbyder ham at se Megan.

Det stopper naturligvis ingenting. West og Dan sniger sig ind i lighuset og forsøger at genoplive et lig, og herfra går det helt galt. Halsey opdager dem, men bliver selv slået ihjel af det genoplivede lig, og nu opdager skolens førende kirurg dr. Hill, at West har held med sine eksperimenter. Hill beslutter sig for at stjæle æren og resultatet, men ender selv som en hovedløs zombi, der begærer Megan vildt.

Resten af filmen er et herligt skue i splat-effekter, og har måske ikke meget mening men står som et monument i filmhistorien. Filmen har da også fået flere efterfølgere, bl.a. Bride of Re-animator og Beyond Re-animator, der også har Jeffrey Combs på rollelisten som Herbert West, og er instrueret af Brian Yuzna, som var producer på Stuart Gordons Re-animator.

Re-animator var Stuart Gordons debut som instruktør. At det blev en horror-film, han debuterede med, var bl.a. fordi det var en genre, det var relativt let at rejse pengene til, og fordi Gordon altid havde været fascineret af Frankenstein. En ven vidste det og anbefalede Gordon at læse H. P. Lovecrafts historier om Herbert West – re-animator, og det blev startskuddet til en fin karriere.

Filmen kostede knap en million dollars at lave, så det var et meget lille budget. Mange af special-effects’ne er derfor “snyde-billeder” og props, men det er lavet med fantasi og humor, og derfor virker de stadig i dag, selvom vi da godt kan se, at dr. Hill sidder under bordet med hovedet i en stålbakke.

Hele filmen er skabt ud fra det koncept, at der skulle være masser af splat og masser af sex. Gordon mente her, at “more is more”, og det virker forrygende. De vilde splatter-effects, de nøgne mennesker der løber rundt og forsøger at myrde vores helte, og den gennemgående humor gør, at Re-animator stadig lever mere end 20 år efter premieren. Filmen har også været med til at flytte grænserne for, hvad man kan vise på skærmen, og samtidig har man som tilskuer stadig et forhold til filmens personer. Det er nok sjov og splat, men man føler alligevel sympati for Dan i slutningen.

Om soundtracket siger Gordon i ekstra-materialerne, at Richard Band ønskede at hylde musikken fra Hitchcocks Psycho, men samtidig lave den med et humoristisk islæt, der kunne hjælpe publikum med at grine under de mest forrykte scener. Desværre blev Band nærmest beskyldt for at have plagieret Bernard Hermans musik, og det beklagede Gordon meget.

En anden sjov detalje, Gordon fortæller om i ekstra-materialerne, er, at man besluttede at sende filmen ud Un-Rated. Det betød, at man ikke kunne reklamere i alle aviser, og at de reklamer der kom ud hovedsagelig bestod af hvid tekst på sort baggrund. Ikke desto mindre fik filmen en fin premiere, og kritikerne var yderst positive (Læs f.eks. Roger Eberts anmeldelse). Re-animator blev dog ikke en block-buster på samme måde som f.eks. Halloween, i stedet fik den nyt liv med video-filmenes fremkomst og blev ad den vej støt og roligt en klassiker indenfor genren.

Stuart Gordon er ifølge IMDB på vej som forfatter med endnu en Re-animator film House of Re-animator, der skulle komme i 2010. Han har også instrueret to afsnit i serien Masters of Horror: Dreams in the witch-house fra sæson 1 og The black cat baseret på Edgar Allan Poes novelle i sæson 2, samt film som Castle Freak og Dagon.

Om filmen:

Instruktør: Stuart Gordon
Udgivelsesår: 1985

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.