Dødens lejlighed

Jaume Balagueró står højt på min liste over dygtige instruktører, og selvom jeg ikke havde hørt det fjerneste om Dødens lejlighed, så tog jeg den med netop fordi Balagueró havde instrueret. Det viste sig, at filmen var en del af serien Películas para no dormir (Films to keep you awake), og at den absolut levede op til mine forventninger.

Det unge par Clara og Mario leder efter en lejlighed. En dag falder Mario over en nærmest perfekt lejlighed – i hvert fald ifølge annoncen – så parret tager hen for at se på den. Ejendomsmægleren er meget ivrig for at få dem til at tage den, faktisk så ivrig at Clara bliver helt utilpas. Men ejendomsmægleren tager ikke taget et nej for et nej, og snart går det op for det unge par, at drømmeboligen har forvandlet sig til et mareridt.

Jaume Balagueró bygger stemningen op stille og roligt. Først virker alt almindeligt i lejligheden, men langsomt opdager parret ting, der er dybt foruroligende. Og efterhånden som filmen skrider frem, bliver de trukket ind i et rædselsscenarie, som det næsten gør helt ondt at se.

Der er enkelte løse ender i historien, men de generer ikke mere, end at de kan lægges til side, mens man ser filmen. Jeg synes endnu engang, at det er lykkedes Jaume Balagueró at placere spansk horror eftertrykkeligt på landkortet.

Balagueró har også instrueret film som [REC], De navnløse og Fragile samt skrevet manuskriptet til den amerikanske genindspilning Quarentine.

Om Dødens lejlighed:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: Películas para no dormir: Para entrar a vivir