Tage la Cour har udvalgt disse fire historier, som er samlet i Draculas gæst og andre vampyrhistorier. Den første historie er titelnovellen og er skrevet af Bram Stoker.
“Draculas gæst” blev udgivet i 1914 af Stokers enke, Florence, to år efter hans død i novellesamlingen “Dracula’s guest and other weird stories”. I forordet skriver Florence, at “Draculas gæst” er et hidtil upubliceret afsnit fra “Dracula”, som blev udeladt af hensyn til længden af den samlede bog. Nu vil hun give læserne mulighed for at få dette manglende stykke af Stokers mest berømte værk.
Historien handler om en engelsk gentleman (som må være Harker), der er på vej gennem Tyskland. Det er Walpurgis Nacht, og hans kusk er utrolig nervøs. Da Harker beder ham om at køre en anden vej, fordi han gerne vil se nærmere på en forladt landsby, ender det med, at Harker stiger af og går, mens kusken kører videre. Men en snestorm er på vej, og da Harker endelig når frem til landsbyen, viser det sig, at der også gemmer sig andre farer her.
“Den smukke vampyr” (“La Morte Amoureuse”) af Théophile Gautier er fra 1836 og blev første gang trykt i “La Chronique de Paris”. Fortælleren er præsten Romuald, som samme dag han skal afgive sit præsteløfte, ser den underskønne Clarimond og forelsker sig øjeblikkeligt. Han gennemfører dog ceremonien, men kan ikke slå Clarimond ud af hovedet, selv da han bliver sendt ud til sit nye sogn. Et år efter bliver han en nat tilkaldt, da en rig frue ligger for døden. Det viser sig at være Clarimonde, og i sin kvide over at være kommet for sent, kysser Romuald hende. I det samme slår hun øjnene op og udbryder: “Åh, er det dig, Romuald. Hvad har du lavet? Jeg har ventet på dig så længe, at jeg er død; men nu da vi er trolovede, vil jeg kunne se dig og komme til dig.” Og så starter et mærkeligt dobbeltliv for Romuald, hvor han om dagen er præst og om natten en ung adelsmand, der lever sammen med Clarimonde. Men Clarimondes skønhed er ikke uden pris, og Romuald opdager, at hun bærer på en hemmelighed.
Sheridan Le Fanu bidrager til antologien med “Carmilla“, som første gang blev publiseret i 1872, og sidste novelle er “Berencie” af Edgar Allan Poe som første gang blev publiceret i Southern Literary Messenger i 1835. Fortælleren Egæus beretter om sin skæbne. Hvordan han som barn voksede op sammen med kusinen Berenice, og hvordan de udviklede sig yderst forskelligt – hun yndefuld og livlig, han svagelig med mørkt sind og med en mærkelig trang til at fordybe sig i de særeste detaljer. Men så bliver Berenice syg, og i et anfald af medlidenhed beder Egæus hende om at gifte sig med ham. Kort før brylluppet bliver han dog besat af tanken om hendes tænder efter at have set et kort glimt af dem. Det får grusomme konsekvenser.
Da “Berenice” først udkom, modtog udgiveren Thomas W. White flere klager over, hvor voldsom og brutal novellen var. Det medførte, at novellen i 1840 blev publiceret i en redigeret version. En moderne gendigtning af “Berenice” kan læses i novelle-antologien “Poe – 4 makabre hyldelster” fra 2009, hvor Rikke Schubart giver sin udgave af historien. Også denne novelle fik flere anmeldere til at mene, at forfatteren var gået over stregen for, hvad man kan tillade sig at skrive.
Samlingen indeholder kun disse fire historier og har hverken forord eller yderligere oplysninger om de enkelte historier eller forfattere. Det er lidt ærgerligt, for jeg synes altid, det er spændende at få lidt baggrundsstof med for, hvorfor netop disse historier er valgt ud af de mange vampyrfortællinger, der er skrevet. Men bortset fra det er Draculas gæst og andre vampyrhistorier bestemt en læsning værd.
Om Draculas gæst og andre vampyrhistorier:
Udgivelsesår: 1974
Forlag: Carit Andersen, 165 sider
Indhold:
Draculas gæst af Bram Stoker
Den smukke vampyr af Théophile Gautier (La Morte Amoureuse, 1836)
Carmilla af Sheridan Le Fanu
Berenice af Edgar Allan Poe
