Den fjerde film i serien om det besatte hus i Amityville var en positiv overraskelse. Filmen starter med, at huset i Amityville renses af ikke mindre end seks katolske præster. Huset giver sig dog ikke uden sværdslag, og den yngste af præsterne, fader Kibbler, bliver slået af rædsel og ender på hospitalet, hvorfra han udskrives igen efter nogen tid.
I mellemtiden er huset blevet solgt, og alle møblerne derfra er enten solgt i et garagesalg eller smidt ud. Fader Kibbler er sikker på, at en underlig lampe fra huset kunne have indeholdt det onde, så han forsøger at finde frem til den. Men kvinden, som købte den er dødssyg, og nu er den sendt videre til hendes søster, mrs. Leacock.
Mrs. Leacocks datter og tre børn er netop flyttet ind, da de går gennem en svær tid efter mandens pludselige død. Især den yngste pige har problemer, og det er da også hende, som “lampens ånd” først henvender sig til – og så starter det onde forfra …
Når man beskriver handlingen, er der ikke de store overraskelser, og det byder filmen egentlig heller ikke på. Men alligevel synes jeg, at den fungerer rigtig godt. Historien er rimelig, alle spiller godt (måske pånær den yngste datter) og der er flere ganske spændende scener undervejs. Man kan dog godt nå at blive lidt træt af de mange scener med lampen, som pludselig begynder at lyse af sig selv, kort før der sker noget i huset.
Alt i alt synes jeg, at film fire i serie bestemt er værd at bruge tid på, og den er i hvert fald efter min mening klasser over både nr. to og nr. fem.
Instruktør: Sandor Stern
Udgivelsesår: 1989
Amityville-serien:
“The Amityville Horror”, 1979
“Amityville II: The Possession“, 1982
“Amityville 3-D“, 1983
“Amityville: The Evil Escapes”, 1989
“The Amityville Curse“, 1990
“Amityville 1992: It’s About Time“, 1992
“Amityville: A New Generation“, 1993
“Amityville: Dollhouse“, 1996
“The Amityville Horror” 2005 (remake med bl.a. Ryan Reynolds)
