Billedkunstlæreren Anna Veigh (Leelee Sobieski) bliver fyret fra sit job, og ansættes i stedet som barnepige for de forældreløse børn, Flora og Miles, der har mistet deres forældre, og nu er overladt til deres stenrige, men temmelig ligeglade onkel, Mr. Laing.
Børnene bor i det formidable Bly House sammen med Mr. Laings privatsekretær, miss Grose (Tara Fitzgerald), og da Anna flytter ind virker alt idyllisk. Men så bliver Miles bortvist fra sin skole, og Anna ser en mandsperson, der forfølger børnene. Hun finder ud af, at den tidligere barnepige blev fundet druknet, og at hendes elsker efterfølgende hængte sig i huset. Nu er hun sikker på, at de er kommet tilbage for at gøre børnene ondt, men hvordan skal hun overbevise miss Grose.
Donato Rotunnos filmatisering af Henry James roman Skruen strammes følger forlægget forholdsvist tæt, selvom historien er flyttet op i nutiden. Jeg kedede mig dog noget undervejs, og blev aldrig rigtig grebet af personerne. Leelee Sobieski er allerede i starten af historien så tydelig ustabil, at det er svært at forestille sig, at hun har kunne arbejde med børn, uden at en chef har sendt hende til psykolog. For der er naturligvis en dybt traumatisk hemmelighed i Annas barndom, der gør hende særligt følsom, og som også gør det svært for hende at sætte grænser.
Det gode i romanen er, at man svinger i uvidenhed om, om det hele blot er et resultat af guvernantens overspændte fantasi. Det forsøger Rotunno også at gennemføre i sin filmatisering, men det lykkes bare ikke. Børnene er bare børn, og de spæde forsøg på at gøre dem dæmoniske falder fuldstændig til jorden. Og da Anna allerede fra starten af virker dybt ustabil og ude af balance, sker der ingen udvikling i den retning, og historien kører derfor bare af sted i et langt monoton tempo.
Om In a dark place:
Instruktør: Donato Rotunno
Udgivelsesår: 2006
