For efterhånden lang tid siden købte jeg en boks kaldet “The Ultimate Hammer Collection” fra Hammer Film. At kalde den en ultimativ samling er måske lidt af en tilsnigelse, for her er ikke tale om en udvælgelse af deres største film, men bare et blandet udvalg af 21 film udgivet i perioden 1965 til 1976. Det vil f.eks. sige at her mangler klassikere som “The Curse of Frankenstein”, “Horror of Dracula“, og “The Mummy” for blot at nævne nogen. Ikke desto mindre har jeg fået flere positive oplevelser af boksen. Desværre hører “Demons of the Mind” til de mindre positive.
Baron Zorn lever isoleret med sine to voksne børn, som han holder indespærret og afsondret fra hinanden. Han taler om en forbandelse, som løber i blodet på dem og kræver blod og forbudt samvær. Det er lykkes for datteren Elizabeth at flygte, men i filmens start bliver hun hentet hjem og spærret inde igen. Imens har Zorn tilkaldt professor Falkenberg, der med sine kontroversielle metoder kan helbrede psykiske lidelser. Zorn vil redde sine børn fra forbandelsen, men det viser sig, at han måske skal kigge et andet sted.
Jeg skal være ærlig at sige, at jeg faldt i søvn et par gange undervejs, og selvom jeg mener, at jeg fik spolet tilbage, så jeg har fået hele historien med, kan der være smuttet noget. Og det kan være grunden til, at jeg synes, historien var ualmindelig usammenhængende. Jeg fik aldrig fat i, hvordan Zorn besluttede sig for at kontakte Falkenberg, ligesom jeg heller ikke helt fandt ud af, hvad Falkenberg egentlig gjorde? Det virker som hypnose nogen gange, og andre gange var der lidt rollespil og snak i stedet for.
Andre ting virker også ulogiske, som f.eks. at landsbyens beboere frygter djævlen på baronens grund, men alligevel traver byens piger lystigt alene rundt i skoven. Og da der på et tidspunkt drager en pøbel af sted mod slottet, når de aldrig frem. De kommer ikke en gang en skrigende kvinde til hjælp, selvom de befinder sig i samme skov.
Så logikken spiller ikke den store rolle her, og det gør godt skuespil heller ikke. Robert Hardy, der spiller Zorn, virker som en parodi på en ond baron og bliver aldrig hverken uhyggelig eller rørende, og det bliver aldrig opklaret, hvor han har set den omstrejfende præst, der pludselig dukker op. Hvis det er ligegyldigt, hvorfor så overhovedet nævne at han har set ham? Heller ikke Shane Briant og Gillian Hills, der spiller børnene, gør det særligt godt. Det meste af tiden er de blot blege og svage og virker mere hjælpeløse end realistisk er. At Briant skulle være blevet nævnt som en ny Peter Cushing har jeg i hvert fald meget svært ved at forstå.
Oprindelig skulle filmen have heddet “Blood Will Have Blood, Demons of the Mind”, men distributøren brød sig ikke om den titel, og i stedet blev den forkortet til “Demons of the Mind”. Personligt synes jeg, at “Blood Will Have Blood” ville have været en mere passende titel i forhold til indholdet. Men generelt må jeg sige, at “Demons of the Mind” efter min mening hører til blandt de svageste film i boksen.
Instruktør: Peter Sykes
Udgivelsesår: 1972
The Ultimate Hammer Collection:
She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976
A completely mad film – but great fun!
mystisk film, hvor hypnosen spiller en lille rolle. Typisk at hypnose skal fremstilles på den måde i film, det er set før i andre hollywood film som dr. svengali
Jeg kender ikke den omtalte film, men er enig med dig i, at hypnose ofte fremstilles meget dramatisk i Hollywood film. Virkeligheden bliver sikkert for kedelig 🙂