Jeg læste faktisk “Exodus 3” da den udkom i maj, men jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet, og da jeg var helt vild med de første to bind, havde jeg ikke lyst til at rakke bind tre ned her på siden. Men nu er der gået et par måneder, og jeg har genlæst alle tre bind igen. Og heldigvis vandt “Exodus 3” ved genlæsningen.
Bind tre starter, hvor bind to slutter. Hassan, Viola og Bernt er blevet tvunget til at flygte tilbage gennem byen, hvor horder af zombier raserer. Da de kommer til Rigshospitalet, møder de brødrene Igorov, som vi sidst så i bind et, hvor de krøb ned i Quantum portalen ved Sydpolen. Nu dukker de op af et tilsvarende hul, og slår sig sammen med Hassan og de andre.
Det viser sig, at Quantum portalen forbinder vores verden med en anden, X-17, som er befolket af dæmoner. X-17 er ved at bryde sammen, og dæmonerne vil i stedet overtage vores verden. Zombierne er derfor en del af en afledningsmanøvre, som skal holde på menneskenes opmærksomhed, mens dæmonerne overtager jorden. Men Hassan og co. har ikke tænkt sig at stå stille og se på, så da dæmonen, der forfølger brødrene Igorov, dukker op, er de klar til at uddele lammetæv. Det bliver dog Viola som redder dagen…
Jacob Rask Nielsen har tegnet en forrygende zombie-historie (som i øvrigt også er udkommet i et samlet hæfte med stift bind), og jeg er både vild med hans humor og med hans tegninger. Holdt i sort/hvide farver skulle man ikke tro, at de var særligt velegnede til en zombie-historie, som netop er kendetegnet ved masser af splatter og indvolde. Men det lykkes alligevel at få splattet ud over siderammen, og trods de firkantede og lidt Mr. Potato Head-agtige figurer er der masser af liv i tegningerne og i historien.
Jeg var meget spændt på, hvordan Rask Nielsen kunne afslutte historien, da vi efterlod Hassan, Viola og Bernt i bind to, for der var mange løse ender. Og jeg må stadig indrømme, at jeg synes bind tre har den svageste historie. Det virker lidt søgt på mig, at der pludselig dukker en dæmon op, men på den anden side – hvorfor skulle en dæmon være en mere ulogisk grund til et zombie-udbrud end en meteor eller kogalskab i en burger?
Der er i hvert fald stadig masser af fart over feltet, og humoren bobler ud fra siderne, så selvom bind tre måske ikke lever helt op til de to første, så er det stadigvæk super underholdende, og som Janus siger på Fortællingen.dk: “… i det hele taget undskylder man gerne de ujævnheder, der måtte være, for serien har haft charme og personlighed lige siden starten – det kan godt være, at den ikke er køn, men det er svært ikke at holde af den...”
Så glem alle forbehold og prøv en gang sort/hvid zombie-splatter mixet med dæmoner og fortalt med humor og hjerte. Jeg kan kun på det varmeste anbefale “Exodus”.
Læs hele serien:
Besøg Forlaget Tjubang
