David Cronenberg er en meget visionær instruktør, som har skabt flere unikke og trendsættende gysere, men personligt har jeg et lidt ambivalent forhold til ham. Jeg kan godt se kvaliteterne i mange af hans film, men det er kun enkelte af dem som f.eks. “The Fly” fra 1986, at jeg egentlig hygger mig med at se. Mange af de øvrige ser jeg på det intellektuelle niveau, og det er ikke altid lige så underholdende. “Scanners” er en af disse oplevelser.
ConSec er et firma, som handler med våben og sikkerhedsudstyr. Et af deres områder er de såkaldte Scanners – mennesker med telepatiske evner. Ofte er disse mennesker meget asociale og med begrænsede kræfter. Det går dog op for dr. Ruth, som arbejder med programmet, at der er en bevægelse i gang imod ConSec. En bevægelse som styres af en meget stærk Scanner, Darryl Revok.
Som et modtræk rekruterer dr. Ruth den hjemløse Scanner, Cameron Vale, som han finder i et supermarked, hvor han ved et uheld har givet en kvinde hjertestop. Men som Cameron lærer at styre sine kræfter og kommer i forbindelse med andre Scannere, begynder han at nære mistro til sin mission. For vil ConSec og dr. Ruth egentlig Scannerne noget godt? Er Revok i virkeligheden en modstander? Og hvad med den gruppe af Scannere som samles under Kim Obrist?
Filmen er meget 80-præget i sit udtryk, og jeg lod mig flere gange irritere over tåbeligheder i handlingen. Hvorfor opdager Scannerne f.eks. aldrig, når nogen sniger sig ind på dem? Det burde jo være en smal sag for dem, eftersom de mærker deres hjernebølger? Og hvorfor er sikkerheden så enorm dårlig både blandt heltene og skurkene? Men den slags skal man selvfølgelig huske at se i lyset af, at filmen er fra 1981, og dengang var verden mere uskyldig – også på film.
En anden ting, som irriterede mig en del, var, at Scannerne nærmest ser ud, som om de er på toilettet, når de bruger deres kræfter. Ansigtet forvrænges til det latterlige, og bortset fra Revok som ser ud til at få en orgasme, ser de ret lidende ud imens. I det hele taget er jeg ikke særligt imponeret af skuespillet, og personerne bliver aldrig særligt interessante for mig.
Der er et par enkelte interessante splatterscener, som starten af filmen da en mands hoved eksploderer under en Scanner-seance, og sidst i filmen i det afsluttende opgør mellem Cameron Vale og (og det afslører jeg naturligvis ikke). Men også det bliver lidt ødelagt, for fx hovedeksplosionen ser godt ud, men efterfølgende er der ingen blodpletter, hjernestumper eller andet end et pænt rent bord at se. Hvordan kan det lige lade sig gøre? Igen har det ingen betydning for handlingen, at der er sådanne slip i kontinuiteten, men det irriterer mig. Jeg synes, det er dårlig stil.
Roger Ebert opsummerer for så vidt min oplevelse af “Scanners” ganske godt: “The problem with “Scanners” is really very simple: It is about its plot rather than about what happens to its characters. “Scanners” bogs down in one of those plots where the big secret is revealed in the last reel and it turns out to be big only in the mind of the screenwriter.”
Instruktør: David Cronenberg
Udgivelsesår: 1981
Scanners-serien:
Scanners – 1981, D: David Cronenberg
Scanners II: the New Order – 1991, D: Christian Duguay
Scanners III: the Takeover – 1992, D: Christian Duguay
Spin Offs:
Scanner Cop – 1994, D: Pierre David
Scanner Cop II – 1995, D: Steve Barnett
