Forleden så jeg “Alone in the Dark“, som er instrueret af Uwe Boll, og jeg var ret sikker på, at jeg genkendte det navn. Et tjek på IMDB viste, at han også har instrueret “House of the Dead”, men men men – hvor jeg faktisk følte mig ok underholdt af “Alone in the Dark“, så er “House of the Dead” ringe på stort set alle fronter.
Filmens fortæller er Rudy. Sammen med sine venner er han taget til rave party på en ø, der kaldes La Isla de la Muerte – de dødes ø – af de lokale. Vennerne kommer dog for sent til den officelle bådafgang, så de hyrer en lokal sømand, kaptajn Kirk (ja ja, de laver også jokes om det selv) og hans ualmindelig dorske hjælper Salish, som insisterer så meget på at være sømand, at han går i knaldgult regntøj og hat selv i strålende solskin. Med det lokale politi i hælene (for han er selvfølgelig smugler) sejler Kirk dem til øen og sætter dem af, og så deler historien sig i to spor.
I det ene spor ser vi de unge finde rave-festen forladt. Alle de andre er forsvundet, og selvfølgelig går gruppen ud for at lede efter dem. I det andet spor ser vi den brilliante kaptajn Kirk gemme sit smuglergods på stranden, mens han kommer med den dystre forudsigelse: “Det trækker op til storm” – naturligvis efter at have suttet på sin finger og stukket den i vejret!
Så mens Kirk og Salish går i regnvejr og bliver overfaldet af nogle zombi-agtige væsner, bliver vores unge rave-gæster overfaldet af zombi-agtige væsner i solskin længere inde på øen. Flot at holde så perfekt styr på vejrforholdene! (og det var ironisk ment) Den lokale strisser dukker også op, og resten af filmen er et langt sparke zombirøv indslag, hvor de partyglade piger og drenge forvandles til rene amazoner og ramboer. Det er jo også rigtig troværdigt.
Vi får naturligvis også en forklaring på zombierne. En spansk præst myrdede nemlig hele skibets besætning, blev hængt og overlevede på øen ved hjælp af blodet. Øhhh, det var i hvert fald, hvad jeg fik ud af forklaringen, men måske missede jeg lidt, for jeg faldt simpelthen i søvn og gad ikke spole tilbage efter at have set en af hovedpersonerne få en sabel i hjertet og alligevel rejse sig og smadre the bad guy for good. Men jeg så slutningen, som forsøger at være lidt sofistikeret men egentlig virker ligeså plat som resten af filmen.
Det fornemmes nok ud af min anmeldelse at jeg ikke var særligt begejstret. Jeg synes, manuskriptet var dårligt, historien usammenhængende og skuespillet var mildest talt heller ikke noget at skrive hjem om. Filmen baserer sig på et videospil “The House of the Dead”, og skal vist ses som en prequel hertil. Uwe Boll bruger også klip fra spillene, bl.a. i kampscenerne mod zombierne hvor vi ser heltene slås og så klippes der lige et par sekunders spil ind. Og det er på en måde noget af det bedste i filmen. Godt nok synes jeg, at zombi-kampen er alt alt for lang, men her er trods alt tænkt over detaljerne, og der er flere gode zombi-kill, hvor blodet meget visuelt sprøjter på sjove og anderledes måder.
Alt i alt synes jeg dog, at “House of the Dead” er alt for rodet og dum til at kunne anbefale den.
Instruktør: Uwe Boll
Udgivelsesår: 2003
