På en ferie i Thailand faldt jeg over “Dinoshark”, og allerede før jeg så den, var jeg klar over, at her ikke ville være tale om et mesterværk. Forsiden og titlen signalerer b-film udover det hele, og så er den produceret af Roger Corman, der også har en mindre rolle i filmen som dr. Reeves. Men med alle de forbehold på plads, så var “Dinoshark” langt fra den værste film, jeg har set, selvom den også har langt til toppen.
Filmen starter med, at et arktisk isbjerg kælver, og ud af isen svømmer en lille dinoshark. Tre år efter spiser den en dykker og beslutter sig herefter for at tage et smut til de varme lande – nærmere bestemt Puerto Vallarta, Mexico – hvor den begynder at overfalde glade badegæster. Vores helt, Trace, opdager dinosharken, men ingen tror på, at det ikke blot er en almindelig haj – bortset fra den smukke vandpolo-træner Carol, som heldigvis også kender noget til marinebiologi.
Så bliver der spist en masse mennesker, myndighederne tror ikke på vores helte, men til sidst lykkes det dem mod alle odds at klare situationen. Håber ikke, at det var en spoiler 🙂
Jeg kom flere gange til at tænke på min all time favorite fiske-film “Jaws”, som da Trace kynisk siger til politimesteren: “You gonna need at bigger chopper, copper” efter at dinosharken er hoppet tre meter op af vandet og har spist politihelikopteren, men “Dinoshark” kommer nu aldrig i nærheden af at opnå samme charme.
CGI-effekterne er ind i mellem helt ok, men instruktør Kevin O’Neill (som udover “Dinoshark” også har instrueret “Dinocroc” fra 2004, der scorer sølle 2,8 på IMDB) vælger efter min mening helt forkert, når han insisterer på at vise dinosharken så meget. Den mister lynhurtig alt der minder om uhygge, når vi hele tiden ser den baske rundt, og derfor begyndte jeg at lægge alt for meget mærke til, hvordan vandet ikke bevæger sig korrekt om rygfinnen, når den svømmer, hvordan blodet ikke spredes i vandet osv. osv.
Skuespillet er ikke i topklasse, og mange gange bliver replikkerne leveret uden nogen form for indlevelse overhovedet. Men igen så har jeg set langt værre skuespil i f.eks. “Alone in the dark 2” eller “House of the Dead“.
Alt i alt gemmer “Dinoshark” ikke på de store overraskelser, men hvis man godt kan lide naturen-går-amok-film, så er den såmænd ikke værre end så mange andre film og er ovenikøbet et klart bedre bud end både “Dangerous Water” og “Shark Swarm“.
Instruktør: Kevin O’Neill
Udgivelsesår: 2010
