Nu blev jeg positivt overrasket over “Dinoshark“, men desværre holdt glæden sig ikke gennem “Hyenas”, som også blev købt under ferien.
En kvinde og hendes lille barn overfaldes på en landevej af noget, som flår hende i stykker og æder barnet. Hendes mand er sønderknust, men politiet tager sagen meget alvorligt. Dog ikke alvorligt nok, mener den lokale looney “Crazy Briggs”, der opsøger Gannon og fortæller ham, hvem der virkelig er ansvarlig for mordet – nemlig en flok var-hyæner, som Briggs har været på sporet af længe. Han overtaler Gannon til at slutte sig til jagtselskabet, og så går der et par år med det. En dag redder de to så en ung kvinde, der bliver overfaldet af var-hyænerne, og Gannon forelsker sig i hende. Men var-hyænerne er på sporet af både Gannon, Briggs og den unge kvinde, og de ønsker at udslette deres forfølgere…
Selvom “Dinoshark” ikke var et mesterværk plotmæssigt eller skuespilsmæssigt, så er det dog i Shakespeare ligaen i forhold til “Hyenas”. Costas Mandylor, der spiller FBI-agenten Hoffman i Saw-filmene, er totalt fejlcastet som den hævngerrige ægtemand. Det samme er Meshach Taylor som Briggs, og helt gal er Christa Campbell som var-hyænen, der ønsker at bliver kobblets leder. Hun taler med en virkelig sær accent og har stort set kun et ansigtsudtryk, der sikkert skal se skræmmende og sexet ud, men som snarere ser ud, som om hun har forstoppelse.
CGI-effekterne er ligeledes ringe, men havde jeg været en mand, kunne jeg sikkert have fået lidt fornøjelse ud af filmen, for hver gang kvinderne skifter skikkelse smider de tøjet. Det gør mændene sjovt nok ikke…
Plottet er dårligt og gennemskueligt, og jeg blev virkelig irriteret undervejs. Ikke desto mindre scorer “Hyenas” 6,1 på IMDB, så måske er det bare mig, som overser åbenlyst talent?
Instruktør: Eric Weston
Udgivelsesår: 2010
