Book of Blood bygger på to Clive Barker noveller fra Books of Blood: “On Jerusalem Street” fra vol. 6 og “The Book of Blood” fra vol. 1 – i øvrigt samme bind som indeholder The Midnight Meat Train. Hvor jeg ikke var 100% oppe at ringe over kødtoget, så blev jeg særdeles positivt overrasket over Book of Blood.
Filmen åbner med en scene i et cafeteria. Her sidder en forhutlet mand og spiser, mens blodet løber af ham. Et par borde derfra sidder en mand og holder øje med ham, og det står snart klart, at han er dusørjæger, og at den forhutlede mand er målet. Dusørjægeren får også manden med sig, og da han kommer til sig selv, ligger han bundet i en hytte langt ude i intet, og nu ønsker dusørjægeren at få mandens historie.
Den omhandler bl.a. forfatter og paranormal efterforsker Mary Florescu. Hun har fundet frem til et hus, hvor flere mistænkelige dødsfald har fundet sted. Nu sætter hun sig for at gøre huset til sit næste projekt sammen med assistenten Reg. Til at begynde med finder de ikke noget, men så møder Mary den unge studerende Simon, der som lille dreng forudså sin brors død. Mary overtaler Simon til at hjælpe dem i huset, og så begynder der at ske noget. Men spørgsmålet er, om huset virkelig er hjemsted for afdøde ånder, eller om det hele er et stort fupnummer?
Rammehistorien med dusørjægeren er ok, men efter min mening nok filmens svageste del. Ikke så meget begyndelsen som slutningen, hvor jeg synes, det hele kammer lidt over. Til gengæld synes jeg, at John Harrison får skabt en utrolig intens stemning i historien om det hjemsøgte hus. Her udfolder han historien sig bid for bid, for så ind i mellem at ryste posen lidt så fokus og forståelse bliver vendt på hovedet. Langt størsteparten af filmen sad jeg med hjertet lidt oppe i halsen og sørgede for at holde hænder og fødder inde under tæppet, og så er det jo ikke helt galt.
Om Book of Blood:
Instruktør: John Harrison
Udgivelsesår: 2009
Jeg synes at “Book of Blood” var decideret kedelig. Jeg har aldrig været begejstret for Clive Barker (ud over den første Hellraiser-film), og efter at have set filmen “Book of Blood” er min begejstring bestemt ikke blevet større.
Filmen indledes ellers på en måde, som jeg umiddelbart lod mig fange af, men efterhånden som handlingen udspiller sig, så mister jeg interessen for filmen. Dybest set er det nok fordi den udspiller sig i et langsommeligt britisk tempo.
Jeg havde håbet på en anden og mere tilfredsstillende filmoplevelse end den jeg fik her – men som min kone,(der er præst), altid siger, så går det ikke altid som præsten prædiker.