Smukke Anna af Jonas Wilmann

I dag d. 13. december udkommer Jonas Wilmanns nye roman Smukke Anna, som befinder sig i en helt anden genre end Mutagen, der tog læseren med på en hæsblæsende tur gennem et mutant-inficeret Danmark.

Anna er roma og bor i Prag med sin far, bedstemoren Luca og tantens familie, mens moren er død for mange år siden: “Hun havde alkoholdjævelen i sig, og en decembernat havde den ledt hende ud i kulden og uden nærmere forklaring smidt hende på en kold gade – det var vel bare sådan noget, djævle gjorde“.

Anna er meget smuk, og samtidig er hun en mild og blid pige. Hun lytter gerne til bedstemorens beretninger om romaernes oprindelse og ikke mindst om gudinden Kali og hendes tilhængere, den hemmelig blodkult. Men inderst inde er hun en uskyldig sjæl, og det forsøger hendes far at holde fast i. Så da den lokale gangster ønsker at købe Anna for at sælge hendes mødom til højestbydende, siger faren nej.

Alligevel ender Anna i gangsterens hænder, og det bliver startskuddet til en transformation. Anna er ikke længere bare en smuk ung pige – hun er gudinden Kalis værktøj, og hendes mål er at befri verden for grådighed og ondskab.

Jeg kendte ikke meget til den hinduistiske gudinde Kali, før jeg læste Smukke Anna. Jeg tænkte på gudinden som noget ondt, ligesom hun afbildes i Indiana Jones filmen. Men Kali er både dødsgudinde og modergudinde. Hun suger ondskaben ud af sine tilbedere, ødelægger alt, hvad der er falsk, og bringer den søgende til “sin sande tidsløse væren”. Denne dobbelthed fungerer fint i romanens univers, hvor den uskyldige Anna kastes ind i et blodigt mytisk univers.

Smukke Anna var meget anderledes, end jeg havde forventet. Denne gang digter Jonas Wilmann ikke bare en historie. Han funderer sin fortælling i romaernes historie, og ved at inddrage troen på Kali, bliver romanen interessant på en ny måde. Sprogligt synes jeg også, at romanen fungerer godt. I perioder er sproget råt og realistisk, mens andre sekvenser er drømmende og nærmest poetiske. I det hele taget har fortællingen et mytisk og drømmende element, som lader læseren drage sine egne konklusioner undervejs, samt en slutning som er åben for fortolkning, hvilket virker rigtig godt, og så virker personernes udvikling også langt mere troværdige denne gang.

Alt i alt er Smukke Anna en anderledes, men velskrevet og interessant roman, og jeg er spændt på, hvad Jonas Wilmann vil traktere læserne med næste gang.

Besøg Jonas Wilmanns hjemmeside

Om Smukke Anna:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Oboznaya Kristina

Læs mere om Kali og hinduismen