Glasborgen af Anne Marie Vedsø Olesen

Operasangeren Judith er blevet tilbudt sit livs rolle som Isabella i Rolf Bergströms opera af samme navn. Egentlig skal hun synge på andet-holdet, men da stjernen Magdalena Fantini kort efter prøvernes start dør, overtager Judith hele forestillingen.

Det er starten på en fantastisk tid fyldt med musik og sex, for det varer ikke længe førend Rolf og Judith får et forhold. Den eneste slange i paradiset er Rolfs faste støtte, Vilgot, som Judith føler sig utryg i nærheden af. Men Rolf er overbevist om, at de to nok skal finde hinanden, hvis blot Judith vil give Vilgot en chance.

”Glasborgen” er en roman om lidenskab. Lidenskab for musik og lidenskab blandt mennesker. Hvor langt vil en rigtig kunstner gå for sit værk? Judith tror, at hun er et dedikeret menneske, men først da hun møder Rolf, opdager hun, hvad virkelig passion for musik er.

Ved romanens start er Judith lukket inde i et mørkt rum, hvor hun er blevet tvunget til at fortælle sin historie, så vi ved fra begyndelsen, at noget går skævt undervejs. Men hvad lader Anne-Marie Vedsø Olesen os selv være med til at regne ud.

”Glasborgen” er en anderledes roman, der bevæger sig af uforudsigelige veje. Den er en slags gotisk roman, der bruger vandet omkring operaen som baggrund og stemningsskaber, og den blander kærlighedsromanen med musikpassion, og twister det med et drys horror. Historien er letlæst, men stadigvæk fascinerende, og for en som mig, der aldrig har været i Operahuset i København, giver det en lyst til at se, hvor romanen foregår.

I et interview i Politiken skriver AMVO om sin skrivestil: ”Jeg er en af de få danske forfattere, der ikke er bange for patos. Den ironiske distance, man havde specielt i 1990’erne, er for mig totalt dræbende. Jeg kan godt lide, at der er saft og kraft på, og det kan sagtens gribe folk, hvis man selv føler, at det er ægte, når man skriver det. Man kan ikke skrive patos med foden på bremsen, det er foden på speederen og så af sted.” Og man mærker tydeligt i ”Glasborgen”, at AMVO ikke er bange for at bringe det fantastiske i spil.

Jeg var vældig underholdt af ”Glasborgen”, som måske ikke er typisk horror, men som både fascinerer og forskrækker på mere end et plan. Og så synes jeg det er lidt interessant, at fin-kulturen er ved at finde en plads i horroren. Sidste år så vi den fremragende balletfilm ”Black Swan”, der krydsede ind over horrorgenren, og herhjemme får vi nu opera med horrorvinkel.

AMVO har bl.a. også skrevet novellen ”Orkestergraven”, der udkom i novelleantologien ”Poe – 4 makabre hyldester”, og som snart har premiere som opera.

Besøg også Anne-Marie Vedsø Olesens hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Henrik Koitz