Danske Cecilie har fundet den perfekte mand i spanske Gabriel, som hun møder i London, hvor hun er på besøg hos en veninde, og han studerer på London School of Economics. De forelsker sig og rejser sammen rundt i verden, indtil hun bliver gravid. Herefter bosætter de sig i Madrid, hvor de flytter ind i en smuk gammel lejlighed på Plaza Santa Ana.
Til at begynde med er alt godt, men efter fødslen begynder tingene at ændre sig. Cecilie kommer ikke så godt ud af det med svigerfamilien, og det kommer til et brud, som går Gabriel alvorligt på. Langsomt ændrer han sig til en fordrukken tyran, og Cecilie murer sig mere og mere inde.
Men også i lejligheden er der noget galt. Lysene tænder af sig selv om natten, døre og skabe åbner og lukker sig, uden at der er nogen i nærheden, og det er blot begyndelsen. Det viser sig, at lejligheden har en ubehagelig historie, og snart frygter Cecilie for både sit og sønnens liv.
”Hændelsen” er en rigtig velskrevet psykologisk gyser, som man ikke lige kan slippe igen. Samtidig er det også en interessant indføring i kulturforskellene mellem det danske og det spanske samfund, og det mærkes tydeligt, at Anne Sofie Allarp har førstehåndskendskab til nogle af de frustrationer, som Cecilie gennemgår.
Historien fortælles dels gennem Cecilie og dels gennem forskellige rapporter og uddrag af bøger, som handler om det, der skete, på Plaza Santa Ana d. 12. juni. Mikset mellem Cecilies fortælling og de faktuelle dokumenter er med til at højne spændingskurven, for vi ved næsten fra starten, at noget forfærdeligt er på vej, men vi ved ikke hvad, og derfor bliver uroen for Cecilie så meget desto større, efterhånden som begivenhederne accelererer.
Måske vil nogle horror-fans føle, at der går lidt for meget fødsel- og moderskabstendenser i fortællingen, men jeg kunne egentlig godt lide, at fokus ikke er så meget på, hvad der sker i lejligheden, men derimod på hvad der sker i Cecilie. Det giver plads til fortolkning, og så fik jeg også stor sympati for Cecilie undervejs.
Anne Sofie Allarp har tidligere udgivet den politiske thriller ”Falske stemmer”, som jeg ikke har læst. Jeg håber dog, at hun har lyst til at udforske de overnaturlige lidt mere i sine kommende romaner, for her synes jeg klart, at hun er et spændende og læseværdigt indslag. Og så vil jeg da også lige rose Rasmus Funder for en yderst stemningsfuld forside, der fanger læserens øje og opfordrer til at studere den nærmere.
Om bogen:
Udgivelsesår: 2012
Omslag: Rasmus Funder