Nervepirrende og smuk fortælling om to søstre og et hjemsøgt hus.
Søstrene Elsa og Frederikke er blevet adopteret, efter at deres mor er død, og deres far sidder i fængsel. Men de trives ikke i parcelhus-idyllen, og under en sammenkomst stikker de af og tager ud i den nærliggende skov for at finde et forladt hus, som Elsa har hørt historier om i skolen. Men huset gemmer på en hemmelighed, og pludselig er Elsa forsvundet.
På svensk er titlen Hungerhuset, og huset, som danner baggrund for historien, er nærmest en karakter i sig selv. Mørket venter er dog langt mere end en uhyggelig historie om et hjemsøgt hus. Det er også en meget stemningsfuld fortælling om kærlighed, både mellem søstre og børn/forældre.
Loka Kanarp har illustreret historien som fortælles gennem fine, kontrastrige tegninger holdt i sorte, hvide og gullige nuancer. Stregen er præcis, og trods tegningernes tilsyneladende enkle udtryk rummer hvert billede stor dybde, der udtrykker langt mere end ordene i taleboblerne.
For mig er det særligt billedernes intensitet, der gør historien så nervepirrende og smuk. De nærmest naive billeder og den tilsyneladende enkle handling gemmer nemlig på langt flere lag, end øjet umiddelbart ser. Der er både mørke og sorg, kærlighed og håb gemt i stregerne.
Mørket venter er ægteparret Kanarp og Edenborgs første tegneserie sammen, og da resultatet er blevet så godt, er de nu i gang med en graphic novel inspireret af Dostojevskij om terrorisme i det 19. århundrede. Den håber jeg også, at vi får på dansk.
Om bogen:
Udgivelsesår: 2014
Forlag: Damgaard, 125 sider
Se mere på forlaget Damgaards hjemmeside
