Da Odin Hafsteinsson møder den unge Lára finder de hurtigt sammen, bliver gift og får datteren Rún. Samlivet varer dog ikke ved, og efter skilsmissen mister Odin langsomt forbindelsen til datteren.
Men en dag får han beskeden, at Lára er død ved et ulykkestilfælde, og fra den ene dag til den anden bliver han fuldtidsfar for Rún, hvilket bl.a. betyder, at han starter på et nyt job, hvor han skal undersøge en gammel sag om en række overgreb mod anbragte drenge på behandlingsinstitutionen Krókur tilbage i 1970’erne.
Romanen fortælles i to spor. Dels Odins historie i nutiden, og dels tilbageblik til 1974, hvor vi følger Aldís, der er ansat på Krókur. Det varer ikke længe, før man får en fornemmelse af, at noget er helt galt – både dengang og i nutiden. Men er det mørket fra dengang, som flyder ind over Odin og Rún?
Jeg har tidligere læst Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir, som også foregik i det grå område, hvor virkeligheden og det uforklarlige mødes. Kulde kan dog ikke helt leve op til forgængeren, som jeg var rigtig begejstret for.
Plottet i Kulde er interessant og veludført. Det samme er portrættet af Aldís og hendes historie, som hurtigt opslugte mig. Men Odin kom aldrig rigtig til at stå levende for mig, hvilket gjorde, at nutids-delen kun delvist fungerede 100%.
Når det er sagt, er Kulde dog stadig læseværdig, hvis du holder af krimier med et drys af det overnaturlige, som f.eks. Johan Theorins Ølandskvartet.
Om bogen:
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 343 sider
Omslag: Henrik Koitz
Originaltitel: Kuldi
