En hjælpende hånd af Gillian Flynn

En-hjælpende-håndLetlæst og underholdende kortroman om en kvinde, der ikke har haft et let liv. Hun voksede op hos en mor, der forsørgede dem ved tiggeri, og som hun forlod allerede som 16-årig. På det tidspunkt havde hun selv lært en god del tricks. Da historien starter, fortæller hun om, hvordan hun de seneste år har arbejdet med at give mænd handjobs i baglokalet hos Madam Vivecas Den Spirituelle Hånd.

Udover at være utrolig dygtig til handjobs er kvinden også god til at aflæse folk. Det fører til en forfremmelse til forlokalet, hvor hun læser folks auraer. Her møder hun Susan Burke, der har store problemer med sin stedsøn, efter at de er flyttet til et nyt hus. Kvinden aner en god fidus og tilbyder sin hjælp. Men denne gang er der måske brug for mere end en god svindler.

Gillian Flynn er ikke horror-forfatter. Hun er måske mest kendt for romanen “Kvinden der forsvandt”, som også er filmatiseret, men selv synes jeg nu bedst om en af hendes tidligere romaner “Mørke steder“.

“En hjælpende hånd” er blevet kåret som bedste kriminovelle – Edgar Award 2015. Her er da også tale om en effektiv lille sag, der trods sit korte format får fortalt en godt spundet historie, der indeholder både gys, gru og grin og slutteligt efterlader læseren ilde til mode uden klarhed over noget som helst.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: The Grownup
Oversætter: Nanna Lund
Forlag: Gad, 123 sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.