Eftertænksom ’slowthriller’ om ensomhed, identitet, straf, retfærdighed og moralsk deroute
Daniel Krupp er en respekteret dommer i Danmark. Men nu sidder han i en fængselscelle et ukendt sted i Belgien og venter på at blive guillotineret, når solen står op. Mens nattens timer svinder, tænker han tilbage på sit liv, og de begivenheder der har ført ham her til.
Daniel havde ikke en privilegeret barndom. Faren drak og gik med fremmede damer, mens moren var en kold kvinde, der styrede hjemmet med tæv og hårde ord. Allerede som meget ung fik han dog øje på juraen, og styrede målrettet efter at blive advokat.
Det lykkes Daniel at slutte som den anden bedste på årgangen, og efterfølgende bliver han en succesfuld forsvarsadvokat. Herfra starter et liv i en evig stræben på karrierestigen, så da Daniel stilles en mulighed for at blive højesteretsdommer i udsigt, vil han gå meget langt for at få opfyldt sin drøm.
Men tingene løber af sporet, og i afmagt beslutter Daniel sig for at begå selvmord. I samme øjeblik dukker den karismatiske D’Harlequin imidlertid op. Han lytter til Daniels fortrædeligheder, drikker med ham, og snart har han indgået en aftale med Daniel. En aftale der indebærer et mord, og som sender Daniel ud på en moralsk deroute, der får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hele sin eksistens.
Hele sit liv har Daniel fremstået regelret. Han har afgrænset sig fra andre mennesker og oplevet dem som mindreværdige. Selv sine to ægteskaber – og skilsmisser – har han holdt sig følelsesmæssigt klar af. Men nu hvor han selv synker ned mod det plan, han i alle årene har forsøgt at undgå, må han revidere sit liv. Er han overhovedet bedre end de forbrydere, han har dømt i sin karriere?
”Senere på natten drak de sammen igen. Han forstod ikke sig selv, forstod ikke hvordan han kunne ydmyge sig selv på den måde. Men Marc var omvendt det eneste menneske han havde til sin rådighed, også selvom han betragtede ham som et umenneske. Men efterhånden som han drak den ene genever efter den anden, begyndte en ubehagelig tanke at indhente ham, selvom han forsøgte at undslippe den: Måske var Marc og han i virkeligheden på sammen niveau. Måske fortjente han og Marc hinanden.”
Torbjørn Rafn har tidligere skrevet manuskripter, men debuterer her som romanforfatter, og jeg må sige, at ”Den højeste dom” er en meget positiv overraskelse. Kompositionen er stram, sproget enkelt men samtidig udtryksfuldt. Stemningen er dyster og med et til tider fantastisk strejf der giver mindelser om Kafkas ”Processen”. Og ligesom denne giver ”Den højeste dom” stof til eftertanke.
Ind i mellem kommer man ud for selvudgivne bøger, der aldrig burde være printet. I dette tilfælde forstår jeg ikke, at Rafns bog ikke er blevet headhuntet af et større forlag. Stor cadeau til denne lille bog, der overrasker med sin indsigt og velskrevethed.
Om “Den højeste dom”:
Udgivelsesår: 2016
Forlag: Books on Demand, 220 sider
Omslag: Mikkel Schrøder Dysted
