Anja C. Andersen er astrofysiker. Allerede fra barnsben har hun været fascineret af universet. En interesse, der vågnede, da en fysik-astronomi-studerende besøgte hendes 7. klasse og fortalte om vores solsystem. Og da familien flyttede til Riyadh, hvor der ikke var meget at foretage sig for en ung kvinde, men hvor der til gengæld var fremragende forhold til at studere stjernehimlen, kom astronomien til at fylde mere og mere.
Andersens begejstring for universet og dets vidundere skinner tydeligt igennem i denne lille letlæste, men uhyre interessante indføring i universet.
Efter en kort personlig indledning tager Andersen os med på en tur gennem universet. Startende med planeterne i vores solsystem, over exo-planeter og dobbeltstjerner, til mørkt stof, sorte huller og Big Bang. Det hele fortalt originalt og forståeligt.
Personligt er jeg også dybt fascineret af tanken om universet og forskernes forsøg på at finde ud af, hvordan det er skruet sammen. Jeg synes, det er vildt at tænke på, at Opportunity i dag kører rundt på Mars og sender billeder tilbage til jorden, mens Voyager 1 befinder sig mere end 14 milliarder kilometer væk og stadig er i drift. Eller at det lys, der når frem til vores jord, kan være næsten helt tilbage fra Big Bang. Eller opdagelsen af, at universet udvider sig hurtigere og hurtigere, og ikke som man troede for få år siden, er ved at bremse op.
Jeg ser derfor gerne dokumentarudsendelser om universet, fordi det er så spændende, men jeg læser sjældent bøger om emnet, fordi det også er ret svært (i hvert fald for mig 🙂 ). Alligevel synes jeg, at det lykkes rigtig godt for Andersen at gøre et kompliceret stof tilgængelig. F.eks. lykkes det hende at forklare udtrykket begivenhedshorisont (event horizon), som jeg ellers har hørt forklaret gentagne gange uden at fatte det. Jeg vil ikke gå i dybden med Andersens gode forklaring. Blot citere en enkelt sætning: “Hvis jorden var et sort hul, ville dens begivenhedshorisont ikke fylde mere end en sukkerknald.”
I det hele taget får Andersen gjort komplekse emner forståelige, bl.a. ved at gøre dem personlige. F.eks. fortæller hun om, hvordan hun som fysik-astronomi-studerende var stærkt skeptisk overfor det på det tidspunkt nyopdagede mysterium, mørkt stof. En skepsis som blev gendrevet af observationer og målinger, som hun forklarer for os læsere, så vi også kan følge med.
Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår alt i “En lille bog om universet”. Som Andersen selv skriver om sit studie, så er der forskel på at have læst en bog og at have forstået den. Men Andersen er en rigtig dygtig formidler, som med sin begejstring får meget af stoffet til at fremstå forståeligt. Sammen med bogens flotte illustrationer og en god ordliste bagerst gør det det til en fornøjelse at læse “En lille bog om universet”.
Kort om Anja C. Andersen:
Cand.scient. i astronomi og fysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, 1995
Ph.d. i astrofysik om stjernestøv, 1999
Lektor ved Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet, som arbejder med at kortlægge hvordan støv dannes i universet og hvilken indflydelse det har for planetdannelse, stjerneudvikling, samt for observationer af det tidlige univers.
Modtog i 2006 Rosenkjærprisen og kvitterede med 6 Rosenkjær-foredrag, som kan høres her.
Modtog i 2009 Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund.
Modtog i 2011 Det Naturvidenskabelige Fakultets Formidlingspris.
Om “En lille bog om universet”:
Udgivelsesår: 2016
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 255 sider
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet
