De 5 nominerede 2017: Lars Ahn

Lars Ahn

Vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse offentliggøres lørdag d. 17. marts på Krimimessen i Horsens. I tiden op til bringer jeg et mini-interview af de fem nominerede.

Denne gang handler det om Lars Ahn, der er nomineret for novellesamlingen Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos.  Ahn er én af Danmarks fineste novelleforfattere efter min mening. Han har skrevet en lang række noveller indenfor de fantastiske genrer, og er repræsenteret i et mindre hav af antologier. Af selvstændige udgivelser er det dog indtil videre kun blevet til to: Månebase Rødhætte og andre SF noveller i 2012 og Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos i 2017

 

Hvad betyder det for dig at være blandt de fem, der er blevet stemt ind på årets shortliste?

Det betyder en hel del, især fordi det er første gang, jeg har haft et værk i eget navn, der kunne nomineres. De andre gange, jeg er blevet nomineret, er det fordi, jeg har haft en novelle med i en antologi. Jeg har ikke været på Krimimessen før, men jeg overvejer at tage turen til Horsens i år, uanset om jeg vinder eller ej.

Hvad vil du selv fremhæve ved dit værk, som gør det fortjent til at vinde prisen?

At den har den suverænt længste titel af de fem nominerede? At det lykkedes mig at få smuglet kultfilmen “Vampyros Lesbos” med ind i titlen? Umiddelbart vil jeg lade det være op til andre, så som juryen, at bedømme, om min novellesamling har gjort sig mere fortjent til at vinde prisen end de øvrige værker. Hvis jeg overhovedet skal nævne noget, så er det, at bogen giver et varieret bud på, hvad moderne dansk horror for voksne læsere er for en størrelse. Jeg synes i hvert fald, jeg når vidt omkring, hvad angår emner, stilarter og fortælleteknikker.

Hvis du ikke må vælge dit eget værk, hvem ville du så stemme på i årets felt?

Jeg må desværre indrømme, at jeg kun har fået læst ét af de fire andre nominerede værker (som også fik min stemme), og jeg synes, det er et lidt for tyndt grundlag at udtale sig på. Men jeg har da bestemt planer om at få dem læst inden Krimimessen.

 

Besøg Lars Ahns hjemmeside

Udvalgt bibliografi:

Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos (2017)
Månebase Rødhætte og andre SF noveller (2012)

En invasiv art i Efter fødslen – lige under overfladen 12 (2017)
Der hvor hesten ligger begravet i Hvis jeg overlever natten (2016)
Rumkaptajnens kone i Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11 (2016)
Århundredets mand i Som et urværk – lige under overfladen 10 (2015)
Slagtehus 13 i Universets mørke (2015)
De sidste kærester på månen i De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9 (2014)
Tannhäuser Gate i Nær og fjern – lige under overfladen 7 (2013)
Telefon fra afdøde i Pix – nygotiske skæbner (2013)
Donation i Vampyr (2013)
Zoo i Fremmed stjerne – lige under overfladen 6 (2012)
Til deres dages ende i Til deres dages ende (2012)
Blomstervanding i Dystre Danmark 2 (2011)
Langt ude i skoven i Velkommen til dybet (2011)
En helt almindelig død i Den nye koloni – lige under overfladen 5 (2011)
Portræt af en månepige i Ingenmandsland – lige under overfladen 4 (2010)
Mordene på Katrina i Dystre Danmark (2009)
Alien Ghost Ballet i Den hemmelige dal – lige under overfladen 3 (2009)
Afhøring af offer nr. 5 i I overfladen – lige under overfladen 2 (2008)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.