De ting der sker af Rasmus Hastrup

De ting der sker af Rasmus HastrupHvad gemmer sig bag folks vinduer? Bag deres ansigts facader? Bag tidens gardiner?

I 2016 udkom novellesamlingen Liv af Rasmus Hastrup. Jeg faldt tilfældigvis over den, og fik en fantastisk læseoplevelse. Liv var Hastrups debut, og nu udgiver han så den svære toer De ting der sker. Igen er her tale om en novellesamling – og dog. De ti noveller trækker nemlig indbyrdes tråde til hinanden, så samlingen alligevel danner en form for helhed.

De ting der sker starter med novellen “Tredive år tidligere” om en teenagepige, som stikker af hjemmefra for at flytte ind hos sin kæreste. Læseren fornemmer, at barndomshjemmet ikke har været særligt idyllisk, og at pigen drømmer om et stabilt og godt liv nu. En drøm som viser sig at være forgæves.

Så springer vi frem til et middagsselskab i “Cinna Ohlsen”. Cinna er bedsteveninde med Joris, der er gift med Kalle, og det er de to, der inviterer. Cinna kommer før de andre gæster for at hjælpe til. Inden hører vi dog om en oplevelse, hun havde i barndommen, hvor hun legede skjul med sin onkel. En leg, der endte ulykkeligt.

I “Jensen Kybert” har fortælleren skrevet speciale om tidens elasticitet og viskositet. Han filosoferer over tiden, mens han afventer udfaldet af en retssag, hvor hans morfar står anklaget.

I “Didymus Lundhaug” går fortælleren tur med sin hund i en skov og falder som en anden Alice ned i en underjordisk hule. Hulen indeholder et gigantisk bibliotek, som det er umuligt at komme væk fra.

“Wilmar Odt” er fortællingen om en lettere retarderet mand, som kan høre de døde og har en usynlig ven, der bor i toilettet.

Fortælleren i “Holmer Snegård” har ingen planer om at stifte familie. Men en aften får han problemer med sin bil på en øde strækning, hvor mobildækningen er elendig. Da han banker på i det nærmeste hus, venter ham en overraskelse – og en uventet tur ad Memory Lane.

Eskapisme og bjørne hænger sammen i novellen “Rald Hadding Eldklint”, hvor fortælleren bruger sprut og litteratur til at undgå at ‘deale med det’.

“Interludium udefra” er netop det, mens “Max Sortbjerg” handler om et kærestepar, der har slået op. Max filosoferer over ord og tal under et toiletbesøg, men da toilettet forstoppes, får han en uventet oplevelse.

Den sidste novelle “Joris Grütnow-Österling” fortæller historien om, hvordan Joris og Kalle mødte hinanden, og om deres særlige forhold.

Men – denne korte introduktion til hver enkelt novelle er kun en ridse i overfladen. Da jeg lukkede bogen, efter at sidste side var læst, åbnede jeg den faktisk igen med det samme. Novellerne efterlod mig tvivlende, undrende og betaget, så jeg var nødt til lige at læse op på dem for at sammenfatte mine tanker.

De ting der sker er en af den slags bøger, man med stor fordel kan læse igen og igen. Hver historie, ja næsten hver sætning, rummer mulighed for fortolkning og har langt flere lag end det umiddelbare. Historierne er absurde, fabulerende, sørgelige og eftertænksomme, og hvor de måske ikke alle står helt stærkt alene, så danner helheden en fascinerende oplevelse.

På forsiden er trykt symbolet for uendelighed, som to personer klatrer rundt på, og tanker om tiden er et gennemgående træk for novellerne. Som f.eks. i “Jensen Kybert”:

“Men pointen er, at det er noget, vi selv har sat i værk. der er ingen indre logik. Det er sørgeligt, at noget så arbitrært har fået så meget magt. Påtvungen tidsinddeling er nok det mest sejlivede koncept, der nogensinde er udtænk. Men det handler bare om at tælle. Det er bare tal. Og så bruger vi solen og månen som belæg for vores måder at tælle på, som et alibi. Det er groft, synes jeg, at tage himmellegemer som gidsler i en sag om kunstige, ceremonielle opfattelser af noget, der langt overstiger vores fatteevne. Det tangerer vold mod tiden. Men tiden får det sidste ord. For mens vi er afhængige af vores konventionelle tællemåder, kører tiden bare videre efter sine helt egne bogstaveligt ubegribelige principper. Og vi opdager slet ikke, at vores kupforsøg er slået fejl, og at tiden i virkeligheden indifferent manipulerer os direkte i graven.” (s. 48-49)

Det er dog ikke bare tid som en filosofisk idé. Holmers oplevelse får ham f.eks. til at genopleve fortiden, hvilket giver ham et nyt syn på nutiden. Mens Rald forsøger at glemme fortiden, hvor en hemmelighed hjemsøger ham. Cinna bærer også på en oplevelse, som for altid har gjort hende bange for mørket, og for de hemmeligheder det gemmer.

“Jeg standsede op uden for min gadedør og kiggede rundt på vinduerne i blokkene. Jeg havde engang regnet mig frem til, at jeg fra min position lige her kunne se 288 vinduer bare ved at dreje hovedet fra side til side, sådan lige knap 160 grader. Tanken gjorde mig stadig svimmel. Alle de ting, der skete bag de vinduer. Hvert eneste vindue var en portal til potentielle perversiteter og kunne fungere som en slags drivhus for alverdens afskyelige hemmeligheder. Derinde bagved var en hel masse skjulte, ulækre verdener. Flere dybereliggende lag af virkeligheden. Jeg tænkte somme tider, at alt det her udenfor, den ydre verden, det, jeg ser og ved, er en slags overflade, erkendelsens øverste lag, der breder sig som en mild dyne hen over de underste, mørkere lag. Egentlig vil jeg helst ikke vide noget om, hvad der foregik rundtomkring. Eller rettere, jeg ville ønske, at jeg selv kunne bestemme, hvad jeg fik at vide. Hvis virkeligheden er en vintergade ved nattetide, vil jeg kun kende til de oplyste cirkler under gadelamperne.” (s. 18)

Næsten alle kapitlerne har deres titel efter fortælleren i historien, og jeg er sikker på, at Rasmus Hastrup har haft en fest med at navngive personerne. F.eks. er Didymus græsk for tvilling. Odt kan læses som en forkortelse af ‘Or Die Trying’, der både er titlen på en Star Wars historie, et computerspil og en tv-serie. Cinna var slægtsnavnet for den romerske digter Gaius Helvius, hvis død er udødeliggjort af William Shakespeare i stykket Julius Cæsar, og så videre.

De ting der sker er en spændende og udfordrende læseoplevelse, hvor novellerne rumler videre i bevidstheden længe efter endt læsning. Umiddelbart er novellerne ikke lige så tilgængelige som i Liv, men det skal ikke ses som noget dårligt. Det kræver bare mere af læseren. Mit råd er: Læs De ting der sker – og når du er færdig, så læs den igen. Jeg garanterer for, at du får noget at tænke over.

Tak til forlaget Screaming Books som har sponseret læseeksemplaret.

Indhold:

Tredive år tidligere
Cinna Ohlsen
Jensen Kybert
Didymus Lundhaug
Wilmar Odt
Holmer Snegård
Rald Hadding Eldklint
Interludium udefra
Max Sortbjerg
Joris Grütnow-Österling

Om De ting der sker:

Udgivelsesår: 13.04.2018
Forlag: Screaming Books, 184 sider
Omslag: Solveig Agerbak

Læs også:

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Optisk bedrag af A. Silvestri
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.