MISERY på Teater Republique

Misery på Teater Republique
FOTO: Lise Baastrup i rollen som Annie Wilkes ©Natascha Thiara Rydvald

MISERY spiller fra d. 13. sept. til d. 24. oktober 2018 på Teater Republiques nye scene, Revolver.

Stykket er baseret på Stephen Kings bog af samme navn fra 1987. I Sargun Oshanas nervepirrende opsætning er psykologien i højsædet. Hvad gemmer der sig i de mørkeste afkroge af vores sind? Hvad gør desperationen ved os – og hvor langt er vi villige til at gå for det vi kæmper for? For at overleve?

Oplev et medrivende teatergys, som portrætterer en fans desperate ønske om at blive foreviget med sit gudebillede. Sit idol.

Instruktør Sargun Oshana fortæller om det nervepirrende teaterstykke: “Vi skruer godt op for gysereffekterne og vil have publikum ud på kanten af stolene. Men det er også vigtigt for mig, at vi forsøger at forstå den mentalt forstyrrede Annie bedre og kommer ud i alle hendes psykologiske afkroge. For hvem ved – måske vi alle faktisk kan genkende os selv en smule i hende?

Annie Wilkes spilles af Lise Baastrup, mens Paul Sheldon spilles af Mads M. Nielsen.

Læs mere om MISERY på Teater Republique

Læs en anmeldelse på Heaven of Horror

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.