De næste smagsprøver fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK tager læserne med ind i skillingsvisens og avisalderens tid. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.
Det var op gennem 1800-tallet, at danskerne for alvor blev en nation af læsere. Skoleloven fra 1814 indførte undervisningspligt, og tekniske fremskridt gjorde det billigere og lettere at fremstille først bøger og siden aviser, blade m.m. En undersøgelse fra 1859 viser, at hele 90% af den danske befolkning nu var i stand til at læse og skrive i et vist omfang. Det medførte en øget efterspørgsel på læsestof, og her trådte aviserne frem i lyset som massemedie.
Et Eventyr fra Regensen af Vilhelm Bergsøe
I dag forbindes knaldromaner eller føljetonromaner ofte med ‘mindre fin’ litteratur, men faktisk har flere store forfattere som f.eks. Victor Hugo og Charles Dickens skrevet føljetoner.
Vilhelm Bergsøe uddannede sig oprindeligt indenfor zoologi. En sygdom, der periodevis påvirkede hans syn, gjorde dog, at han måtte opgive sin naturvidenskabelige karriere. I stedet kastede han sig over forfattergerningen, og det med held. Hans første to romaner er blevet betegnet som værende blandt de bedste danske føljetonromaner.
Som tidligere nævnt indtog aviserne fra midten af 1800-tallet en ny position som massemedie. For at fange læsernes interesse måtte der dog andet og mere læsestof til end deciderede nyheder, og det førte bl.a. til føljetonromanerne, der ofte også udkom i bogform.
Den første føljeton så dagens lys i den franske avis ”Journal des Débats” omkring år 1800. Frem for kun at trykke artikler om politik og økonomi begyndte avisen at bringe fortsatte artikler om eksotiske rejser og kulturelle oplevelser. Senere blev ordet ”føljeton” synonymt med fiktion, der udkom løbende i aviser og blade.
‘Et Eventyr fra Regensen’ er et godt eksempel på, hvordan Bergsøe lykkes med at forene knaldromanens elementer af gys og underholdning med det mere realistiske og reportage-agtige. Hele setuppet, lige fra de præcise beskrivelser af doktorens kane til den minutiøse gengivelse af begivenhederne i ungdommen, fortælles detaljeret, så man som læser tydeligt ser det hele for sig. Hermed får han skabt en spændende handling, der også tillader humor, og ikke mindst beskriver han situationer med altædende sjælelig angst, så det berører læseren den dag i dag.
Vampyren – Af en Afdøds Dagbog af Alexander Schumacher
Den næste fortælling er ligeledes et interessant eksempel på ’litteraturens industrialisering’. Udover aviser bragte slutningen af 1800-tallet masser af andre tilbud til de læsende danskere. Forlag forsøgte sig med udgivelsen af månedshæfter og deciderede billigbogsserier for at holde fast på læserne. Disse blev ofte lanceret som jernbane- og dampskibslæsning, da befolkningen samtidig rejste som aldrig før. Det er netop i en sådan billigbogsserie, at vi møder Danmarks måske første moderne vampyr i ‘Vampyren’.
De fleste af os tænker sikkert på Bram Stokers figur Dracula, når vi hører betegnelsen vampyr. Men Stoker var langtfra den første der brugte vampyren som figur, da han skrev sin berømte roman i 1897. Så vidt vides kom det første vampyrdigt helt tilbage i 1748, hvor Heinrich August Ossenfelder skrev digtet ”Der Vampir”. Stoker blev også overhalet indenom af John Polidoris fortælling ”The Vampire” fra 1819, og ikke mindst af danske Alexander Schumacher der i 1870 udgav fortællingen ”Vampyren – Af en Afdøds Dagbog”, som nu findes på hylderne i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.
Basilisken af Holger Drachmann
Holger Drachmann var en reality-stjerne i Danmark, før disse blev opfundet. Han var i den sidste fjerdedel af 1800-tallet den mest omtalte og synlige digter herhjemme med sin slængkappe, sine eksotiske hatte og sin evne til at iscenesætte sig selv. I dag huskes han måske mest for sangen ”Vi elsker vort land”, men dengang var han kendt som både journalist, forfatter, digter, maler og kvindebedårer.
Oprindeligt udkom Holger Drachmanns ”Troldtøj”, hvori Basilisken findes, i 15 hæfter i løbet af 1889 og 1890. Men meget apropos Drachmanns eget flamboyante ydre, blev hæfterne efterfølgende samlet og udgivet i ét kunstfærdige bind med de mest fantastiske raderinger af Joakim Skovgaard, August Jerndorff og Thorvald Bindesbøll.
Samlingen består af af tolv fortællinger navngivet efter diverse sagnvæsener. De enkelte historier bygger således på myter og folklore, men Holger Drachmann lader dem udspille sig i samtiden i en realistisk kontekst, der sætter fokus på det psykologiske drama frem for overtroen. En form, der lykkes særligt godt i historien om basilisken – fabeldyret, der er kendt for sit dræbende blik.
Jens Nielsens henrettelse af Henrik Cavling
At gys ikke altid behøver at være fiktion, vidner den næste beretning om.
I 1892 fandt Danmarks sidste henrettelse i fredstid sted. Det skete i fængslet i Horsens, og forbryderen, der blev halshugget, hed Jens Nielsen.
Ti år tidligere var en anden henrettelse gået grueligt galt. Den 29-årige Anders Sjællænder var i 1882 blevet dømt skyldig i rovmord, men henrettelsen (som var offentlig) endte i kaos. Det tog tre hug med øksen at skille hovedet fra halsen, og den forfærdelige scene fik følger for dødsstraffen i Danmark.
Men Jens Nielsen VILLE henrettes. Det meste af sit liv havde han tilbragt i fængsel, og han bebrejdede samfundet for, at han var blevet, den han var. Han ville derfor udstille samfundets mangler ved sin henrettelse og skabe debat om de fattiges forhold. Men selvom han gentagne gange forsøgte at dræbe sine fangevogtere, blev han hver gang benådet af kongen. Først efter tredje mordforsøg blev Jens Nielsen idømt dødsstraf, men modsat henrettelsen af Anders Sjællænder skulle den ikke udføres offentlig.
I stedet blev Jens Nielsen halshugget i fængselsgården med sine medfanger som publikum, og offentligheden måtte nøjes med at læse om dommens udførelse. Blandt journalisterne på stedet var Henrik Cavling. Hans artikel i Politiken skildrede Jens Nielsens sidste dag, og det er den, der kan læses i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.
Marie Sørensen Hjortshøjs ulykkelige Død af Julius Strandberg
I dag er begrebet skillingsviser ikke noget, der siger folk ret meget, men førhen var de utroligt populære. De var en kilde til både underholdning og nyheder, og for de lavere sociale lag var de ind i mellem den eneste form for litteratur, man mødte.
Viserne fortalte om aktuelle begivenheder som mord og brand eller om evigt aktuelle emner som ulykkelig kærlighed. Og selv om skillingsviserne ikke betragtedes som andet end kuriositeter af ’litteraturens parnas’, så er der ingen tvivl om, at de for den brede befolkning udfyldte en vigtig funktion.
Derfor skulle vi naturligvis også have en skillingsvise med i DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Valget faldt på ”Marie Sørensen Hjorthøjs ulykkelige død”, som er skrevet af Julius Strandberg, den største af alle danske viseproducenter. Her hører vi om mordet på den unge Marie Sørensen, en sag der i samtiden optog befolkningen over hele landet.
Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook
Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)
Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:
Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)
Læs mere om aviserne som massemedie i Gys, grin og romantik af Ole Ravn på Strandbergs Forlag, og om skillingsviser i Skillingsviser af Iørn Pio på Gyldendals Forlag.
