Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst Lasse Bo Andersens zombi-serier for børn, så selvfølgelig kunne jeg ikke sige nej til et science fiction eventyr, da Flygtningene fra rummet en dag lå i postkassen.
Uddrag fra Flygtningene fra rummet:
Alle kan huske den dag. De kan huske, hvor de var. Og de kan huske lige præcis, hvad de lavede. Langt de fleste stod udenfor med hovedet bøjet tilbage og blikket stift rettet mod himlen. Den dag, da rumskibene kom til syne mellem skyerne.
Det var en overskyet dag sidst på foråret. Alle var blevet orienteret på forhånd. Observatorier havde gennem deres teleskoper opdaget rumskibene længe inden, de kom ind i atmosfæren. Man havde forsøgt at kommunikere med de fremmede rumvæsner. Men uden rigtig held. Rumvæsnerne talte et sprog, som ingen forstod. Til gengæld talte de ivrigt. Og de talte med en oprigtighed, der gav myndighederne en opfattelse af, at de fremmede ikke havde onde hensigter. De virkede tværtimod både lettede og taknemmelige.
Alligevel holdt alle vejret den dag. Alt gik i stå. Alle var spændte – og lidt bange. Det gjaldt også Magnus og hans forældre. (side 7-8)
Men det er ikke kun ét rumskib, der kommer. Snart er der kommet så mange rumflygtninge, at de lejre, som myndighederne har samlet dem i, er blevet for små. Så i stedet går man i gang med at integrere de bedst egnede af rumvæsnerne, så de kan indgå helt almindeligt i samfundet.
For Magnus og hans forældre betyder det, at de får nye naboer, da Yvann flytter ind i huset ved siden af sammen med sin mor og far. Yvann skal også gå i samme klasse som Magnus. Men det er svært at være ny og fremmed, og Yvann bliver mobbet af klassens bølle, Peter, selvom Magnus prøver at hjælpe ham.
Det er desværre ikke kun Yvann, der bliver set skævt til. Man er efterhånden ikke særligt begejstret for de mange flygtninge, og en oprørsk stemning breder sig. Og en nat vågner Magnus ved lyden af knust glas…
Historien om Magnus, der så gerne vil hjælpe sin nye ven, er både sympatisk og spændende. LBA fortæller i korte, mundrette sætninger og formår at få et komplekst emne gjort forståelig for den yngre læser. Målgruppen er +9 år, og jeg kan kun forestille mig, at de vil læse Flygtningene fra rummet med stor fornøjelse.
For en voksen læser er det oplagt at læse historien som en allegori over, hvordan vi behandler flygtninge i vores samfund i dag. Vi putter dem i lejre, udsætter dem for rascisme, er bange for dem osv. Men Lasse Bo Andersen trækker en overraskende slutning ud af ærmet, som jeg i hvert fald ikke lige havde set komme, og som i den grad vækker til eftertanke.
Her er ingen zombier, og ingen splatter. Men Flygtningene fra rummet er nu bestemt værd at læse alligevel.
Tak til forlaget Tekst&Tegning som har foræret mig bogen til anmeldelse
Om Flygtningene fra rummet:
Udgivelsesår: 13.06.2019
Forlag: tekstogtegning, 54 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24
Læs også:
En invasiv art af Lars Ahn
Yeti af Henrik Einspor
Zam af Jesper Wung-Sung
