Politiassistenten Anders Øhrgaard er sendt på tvunget orlov efter en ubehagelig mordsag. Navnet på den formodede gerningsmand blev lækket til pressen, men manden viste sig at være uskyldig. Der er ingen beviser imod Anders, men han er kendt for ikke altid at følge retningslinjerne, så han sendes hjem. Her martres han af skyldfølelse og mindreværd, for selvom han ikke har sagt det til nogen, er det ham, der lækkede navnet.
Så en dag ringer Ole Dahl, lederen af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den pædofili-anklagede Dennis Schmidt frikendes i retten, men bliver efterfølgende skudt og dræbt lige udenfor retsbygningen. Nu er der brug for alle mand på dæk, og Anders hentes tilbage i tjeneste. Da sagen også har stor bevågenhed i medierne, har politiinspektør Tom Holst selv påtaget sig ledelsen af opklaringen, og det er Ole Dahl langt fra tilfreds med.
Desværre er der ikke mange spor at gå efter. Den første indskydelse – at det er ofrets familie eller venner der står bag – virker ikke troværdigt, da mordet er professionelt udført. Spørgsmålet er, om det overhovedet har noget med Dennis Schmidts pædofile tendenser at gøre, eller om svarene snarere skal findes i hans omgang med HA?
Anders har svært ved at komme op i gear, og kæmper med angsten og den nylige separation fra eks’en Dorthe, så i starten følger han bare ordrer og hjælper kollegaerne Line, John og Nashwan med deres opgaver. Men så får han færten af et spor, der fører til Polen, og pludselig er Anders igen på kant med ledelsen for at følge sine egne veje.
Jeg har tidligere læst Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen, som trods sit korte format i den grad ramte mig. Retfærdig vold er en anden type roman, men også den giver stof til eftertanke. I krimiens form stiller forfatteren nemlig spørgsmål ved emnet selvtægt. Jeg kan godt forstå, at man kan føle trang til at tage retfærdigheden i egne hænder, hvis retssystemet gør knuder. Men hvad så hvis man tager fejl? Hvilke følger får det ikke for den uretfærdigt anklagede? Og hvad er forskellen på at tage sagen i egen hånd og på at bestille et mord? Er det også retfærdig selvtægt?
Portrættet af Anders er meget vellykket. Jeg synes, det lykkes forfatteren at gøre ham til et mangefacetteret menneske, som både rummer sårbarhed og styrke. Selve krimiplottet er troværdigt og hænger fint sammen. Personligt er jeg ikke så vild med det sideplot, der snor sig ind i fortællingen. Mest fordi jeg synes, at det afslører for meget for tidligt. Men det kan sagtens bare være mig.
Trods den lille anke var jeg godt underholdt af Retfærdig vold. Sproget flyder let, historien er underholdende og med bid i krimi-intrigen. Aske Munk-Jørgensen serverer her et spændende bud på en god politikrimi med fokus på plot og personer, som også rummer action uden at der dog går Mission Impossible i den.
Uddrag af Retfærdig vold:
Folk drev ud af situationsrummet. Ole Dahl og Tom Holst forsvandt. Tilbage sad Nashwan og Anders.
“Nå,” sagde Nashwan. Han hentede en kop kaffe, kom tilbage med den i en plastickop og satte sig på sin kontorstol. Anders havde ikke flyttet sig.
“Så fik perkeren og den suspenderede lov til at sortere kartotekskort …”
“Øh,” udbrød Anders, “jeg …”
“Undskyld, det var ikke for at gøre dig flov.”
Anders rystede på hovedet. Han vidste stadig ikke, hvad han skulle sige. Nashwan kastede ham et vurderende blik.
“Anders, hør engang. Vi ved godt alle sammen, at du var på orlov.” Han lavede gåseøjne med den frie hånd. “Men vi ved også godt alle sammen, at hvis du ikke havde taget den orlov, så var du blevet suspenderet.”
Anders sank mundvandet og så over mod døren.
“Men du skal også vide, at vi er mange herinde, der er skide ligeglade. Der er ingen af os, der ved, om du virkelig lækkede navnet – eller hvem der gjorde det.”
Anders begyndte at høre efter.
“Lige meget, hvem det var, så kunne vi alle sammen have gjort det. Alle troede, at han var skyldig, og vi kunne ikke finde nogen beviser. Men vi troede, det var ham. Ole havde brug for en syndebuk. Og det blev dig.” (side 28-29)
Om Retfærdig vold:
Udgivelsesår: 16.03.2018
Forlag: Dreamlitt, 262 sider
Omslag: Diana Sørensen
Læs også:
Øje for øje af Paul Cleave
Varsleren af Karin Fossum
Fantomsmerter af Stephan Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson