Det tavse vidne af Elly Griffiths

Det tavse vidne af Elly GriffithsEn død studiekammerat, et opsigtsvækkende arkæologisk fund og en buttet arkæolog med speciale i biologisk antropologi. Min yndlingsenglænder er på banen igen.

Jeg kan godt være ret dårlig til at læse krimi-serier. Det ender desværre tit med, at jeg bare læser de første par bind, og så bliver det ikke til mere, selvom serien er nok så god. Men det har ikke været tilfældet med serien om Ruth Galloway, den midaldrende, buttede arkæolog fra University of North Norfolk.

Ruth har på en eller anden måde fanget mig, så jeg er nødt til at følge med i hendes liv. Hendes nye tilværelse som alenemor. Hendes kontakt med vicekriminalkommisær Harry Nelson der til at begynde med var noget irriteret på den kvindelig akademiker. Hendes venskab med druiden Cathbad der til tider irriterer Ruth grænseløst. Og ikke mindst de mange spændende begivenheder hun uforvarende bliver involveret i.

Her i Det tavse vidne bliver Ruth kontaktet af en tidligere studieveninde, som fortæller at deres fælles ven, arkæologen Dan Golding, er død i en brand. Ruth er rystet over nyheden, men værre bliver det, da hun kort efter modtager et brev fra Dan. Her hentyder han til et opsigtsvækkende fund, som han beder om Ruths hjælp til. For tilsyneladende er stærke kræfter imod Dan.

Brevet får Ruth til at kontakte Nelson. Han trækker i trådene til en gammel politikammerat i Blackpool – som kan afsløre, at Dan blev myrdet.

Alligevel får Ruths nysgerrighed hende til at sige ja, da lederen af Pendle University’s historiske institut, Clayton Henry, beder hende om at se på Dans opdagelse. Hun slår to fluer med et smæk og holder sommerferie i Blackpool med sin datter og Cathbad, og så kan hun undersøge Dans udgravning ved samme lejlighed.

Men hvem der end stod bag Dans død, holder også øje med Ruth, og snart begynder hun at modtage truende beskeder. Kan Ruth selv være i fare?

Noget af det, jeg elsker ved Det tavse vidne (og serien i det hele taget), er blandingen af krimi med historiske emner. Denne gang hører vi blandt andet, om Englands udvikling efter at romerne forlod øen. Hvordan ældgamle sagn og myter trækker tråde til nynazistiske grupper i nutiden. Og om Englands svar på Holger Danske.

Samtidig lader Elly Griffiths historien udvikle sig i et tempo, så vi kommer helt tæt på seriens personer, hvilket også giver et spændende indblik i nutidens England.

Plotmæssigt er serien realistisk. Jeg kan godt blive lidt træt af de nærmest overnaturlige seriemordere, der kan forudsige alt, som har hovedrollen i nogle krimier. Det er ikke tilfældet i Det tavse vidne. Her er det troværdige forbrydelser og troværdige ”skurke”, og det er et stort plus i min bog.

Elly Griffith skriver, så historien nærmest læser sig selv. Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge den fra mig, da jeg gik i gang. De forskellige plottråde er med til at skabe suspense, selvom her ikke er tale om en hæsblæsende pageturner. Mod slutningen sker der dog en voldsom stigning i spændingskurven, hvor jeg alligevel kom ud på kanten af stolen, men også det får Griffith flettet naturligt ind i historien.

I det hele taget har jeg kun godt at sige om Det tavse vidne. Den (og hele serien) er et oplagt bud til læsere af velskrevne puslespilskrimier, hvor personer og miljø er en vigtig del af fortællingen.

En charmerende og underholdende krimi jeg kun kan anbefale – og billetten til arrangementet med Elly Griffiths på Horsens Bibliotek d. 4. december er naturligvis købt 🙂

Uddrag af Det tavse vidne:

“En af vores arkæologer – skøn fyr – døde på tragisk vis i sidste uge. Dan Golding. Ved ikke, om du har hørt om ham.”

“Vi var studiekammerater.”

“Åh.” Clayton trækker vokalen. “Så er jeg meget ked af at være den, der overbringer den dårlige nyhed.”

“Det gør ikke noget. Jeg vidste det godt.”

“Åh.” En lidt anden betoning denne gang. “Nå, men jeg ved ikke, om du vidste, at Dan for nylig havde gjort en opdagelse, som han anså for at være betydningsfuld.”

Ruth venter. Det er et trick, hun har lært af Nelson.

“Knogler,” siger Henry. “På en romersk boplads uden for Ribchester. Den måde, knoglerne var blevet begravet på, fik Dan til at tænke, at disse jordiske levninger kunne være … vigtige.”

“Vigtige?”

“En vigtig historisk skikkelse.”

Ruth ved, at ens grav kan give et fingerpeg om ens status. Et avanceret gravmæle, gravgods, våben og skatte – det er alt sammen tegn på, at den døde var rig eller indflydelsesrig.

“Jeg har spurgt mig lidt for,” sagde Henry, hvis stemme igen har fået et slesk tonefald. “Og du er en af vore fremmeste eksperter inden for knogler.” (side 40-41)

Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Det tavse vidne:

Udgivelsesår: 04.10.2019
Forlag: Gad, 356 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: Dying Fall
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.