Forlagene Escho og Sidste Århundreder har med deres serie for grotesker udgivet nogle virkelig interessante bøger de sidste par år. Det er også tilfældet med Menneskekød: Grotesker 1910-1920. Bogen indeholder 10 noveller, der første gang blev udgivet i begyndelsen af det 20. århundrede, og er skrevet af 8 forskellige danske forfattere.
Novellerne er udvalgt af Anders Jørgen Mogensen og Andreas Bylov Jensen. Sidstnævnte står også for det oplysende forord. Heri fortæller han blandt andet, at det 20. århundrede i begyndelsen var præget af en stor tro på fremtiden. Teknologiske fremskridt og udplyndring/kolonisering af den tredje verden bragte øget velfærd til Europa, og selv starten på 1. verdenskrig kunne ikke dæmpe optimismen.
Men krigen medførte med sine fire års lidelser desillusion. De teknologiske fremskridt blev brugt til grufulde våben, og de mange døde ved fronten og efter krigen ofrene for den spanske syge rejste eksistentielle og religiøse spørgsmål.
“Optimismen og opfindelserne. Utopierne og sammenbruddet. Oprøret, volden og de revolutionerende nye idéer. Alt dette inspirerede kulturlivet, hvor en spirende modernisme prøvede at indfange det moderne liv og de nye livserfaringer i radikale nyfortolkninger af billedkunsten og litteraturen […] Også i Danmark fandt den nye kunst og litteratur tilhængere blandt unge og fremadstormende billedkunstnere og digtere, men de fandt også markante modstandere. Central blandt dem var bakteriologen Carl Julius Salomonsen, der skabte debat med sin teori om, at den moderne kunst var resultatet af en meget smitsom sindssyge blandt kunstnerne.” (side 10)
Redaktørerne har udvalgt de 10 noveller i Menneskekød: Grotesker 1910-1920 ud fra deres optagethed af det groteske. “Vi har forsøgt at opspore tekster, der cirkler om det mærkelige, det skræmmende, det sindssyge, det voldsomme, det hallucinatoriske, det deforme, det morbide og bruddet med den genkendelige virkelighed.” (side 12)
Det må siges at være lykkes. Selvom jeg ikke er litteraturuddannet og ‘kun’ læser for oplevelsens skyld, så blev jeg umiddelbart fanget af langt de fleste noveller i samlingen. Nogle af dem krævede lidt ekstra opmærksomhed, og så var der et par stykker, hvor jeg godt kunne forstå, hvorfor de var medtaget, uden at jeg blev fan.
Astrid Ehrencron-Kidde er repræsenteret med to noveller: ‘Flammerne’ og ‘Året før -‘. Jeg har tidligere læst Det sukker så tungt udi skoven af hende, og hun er umiddelbart let tilgængelig. Særligt synes jeg godt om novellen ‘Året før -‘ der handler om 1. verdenskrigs gru.
Også Laurids Skands har to noveller i samlingen: ‘Golgata-studien’ og ‘Menneskekød’. Her blev jeg i første omgang mest betaget af ‘Golgata-studien’, der udspiller sig på et sindssygehospital, hvor en ung kunstner er blevet indlagt. Men da jeg læste ‘Menneskekød’ anden gang, blev jeg også ret grebet af den. Den udspiller sig nærmest som to forskellige historier. Rammefortællingen foregår på en oceanflyver med en ung amerikanerinde som omdrejningspunkt, og indeni denne hører vi en fortælling om et grusomt skibbrud 10 år tidligere fortalt af den eneste overlevende. Historien er virkelig interessant i forhold til sit menneskesyn.
Jeg er også nødt til at fremhæve Karin Michaëlis novelle ‘Erasta’. Her sørger en ung kvinde så voldsomt over sin søsters død, at hun hjemsøges af fysiske manifestationer. Sorgen gør det svært for hende at udvikle sig til en voksen kvinde, selv efter hendes ægteskab.
Endelig vil jeg nævne Carl Gandrups novelle ‘Ene med Satan’, der er henlagt til året 1828. Her mødes to rige forretningsmænd i en togkupé, og et drama udspiller sig, mens vi hører om, hvordan mændene er endt der. Det er en historie om ærgerrighed, kærlighed og had, men måske allermest en historie om, hvad der former os som mennesker. Novellen blev siden omskrevet til både en roman og et filmmanuskript med titlen Expressens mysterium.
Jeg havde med andre ord en rigtig god læseoplevelse med Menneskekød: Groteskser 1910-1920. Men skulle jeg ikke have overbevist dig, så læs anmeldelserne på Modspor.dk eller Politikens anmeldelse bragt på forlagenes Facebook-side. Eller endnu bedre – læs bogen selv 🙂
Uddrag af ‘Menneskekød’:
“Da solen næste dag stod op, var havet spejlblankt – som i dag. Det lignede smeltet bly. –
Bådsmanden havde ikke rørt sig. Skibsdrengen lå på ryggen og gispede. Jeg havde i søvne væltet mig om på siden, og jeg var vågnet med ulidelige smerter i ryggen og skuldrene. Min krop var tung som bly og min mund var som fyldt med smeltet jern.
Jeg lå en time således, – eller et sekund, tiden var, forekom det mig, som en uendelig stor lodden larve, der krympede sig sammen og strakte sig ud. Undertiden fór mine livssekunder af sted, snublende over hinanden – og i næste nu stod tiden stille.
Men kokken var ikke plaget af forestillinger om universelle forskydninger. Hans runde, sunde ansigt vendte mod mig, han slumrede øjensynlig og drømte sikkert behageligt. Hans sjæl flagrede om i lykkelige ideallandskaber af Turnersk art, mens hans stakkels hylster lå henstrakt på nogle hede planker midt i det stille ocean. Jeg forsøgte at bilde mig ind, at også jeg havde det udmærket. At min stilling i øjeblikket skyldtes et væddemål eller en god, omend noget grovkornet spøg.
Men når hvid spruttende lava begyndte at sive ned i min hals forsvandt illusionen.” (side 98-99)
Om Menneskekød: Grotesker 1910-1920:
Udgivelsesår: 24.05.2019
Forlag: Escho/Sidste Århundrede
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen
Indhold:
Andreas Bylov Jensen: Forord
Thorkil Barfod: Tandhjulet (1911)
Laurids Skands: Golgata-Studien (1918)
Astrid Ehrencron-Kidde: Flammerne (1913)
Karin Michaëlis: Erasta (1915)
Laurids Skands: Menneskekød (1918)
Gustav Bauditz: Morfinguden (1910)
Astrid Ehrencron-Kidde: Året før – (1916)
Johan Plesner: Nocturne (1918)
Carl Gandrup: Ene med Satan (1911)
Ingeborg Johansen: Tanker (1920)
Tekstoplysninger
Forfatterbiografier
“Serien for grotesker er et samarbejde mellem de to forlag Escho og Sidste Århundrede. Seriens fokus er det groteske og bizarre, det fantastiske og morbide – litterære træk, der har fristet en udgrænset tilværelse i dansk litteratur. Serien prøver således at udvide grænserne for vores litteraturhistorie og vise, at den er særere og mere mangfoldig, end man har bildt os ind.” (side 200)
Læs også:
Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann
Det grufulde bibliotek / red. Kristian Nordestgaard og Jette Holst
