Jeg blev gjort opmærksom på Mennesker og mosevæsner i en kommentar her på siden. Umiddelbart lød det som en interessant bog, så jeg bestilte den på biblioteket, og nu har jeg læst den.
Forlagets beskrivelse:
En tidligere bog om tørvemosen indeholdt autentiske historier om naturen og livets vante gang i og omkring den, på den tid da der endnu blev gravet tørv her. I denne bog er fortællingerne fiktive myter, som ikke kan bevises. Mystiske væsner har til alle tider fascineret menneskeheden og gjort os nysgerrige, men også utrygge og ængstelige. Mosens væsner er bestemt ikke nogen undtagelse. I nærværende bog fortælles om: mosekonen, søuhyrer/monsterål, lygtemænd, sumpmanden, kummermanden, mosehekse, mosetrolde, moserøvere, mosens troldmænd og -kvinder, elverkongen, hans elvepiger og deres ammer, slattenpatterne – og sågar om nissens venskab med mosetrolden og meget mere. Der fortælles om væsnernes mange intriger med mennesker, men også om bemærkelsesværdige, finurlige alliancer, når de to parter har fælles interesser. Historierne er fiktion, men konkrete fund, reelle steder, historiske facts og autentiske hændelser gør, at handlingerne virker mere sandsynlige og endnu mere interessante.
Jeg holder rigtig meget af idéen om at genintroducere de gamle og glemte danske sagn og myter til nutidens publikum. Der ligger mange spændende og drabelige historier gemt, som er mindst lige så fascinerende som moderne fantasy-romaner og gysere.
I Mennesker og mosevæsner har Jens S. Holt samlet en række legender, sagn og myter fra Sulstedt Mose (i dag Sølsted Mose) og gendigtet dem. Her gemmer sig flere interessante historier lige fra, hvordan dyndsmerlingen kom til mosen, over hvordan Lars Storbonde fik hjælp af lygtemændene til at slippe af med en morderisk røverbande, til historien om greven Peter Rantzau, der går igen under navnet Peter Ransel.
Desværre er jeg ikke så vild med selve skrivestilen, som jeg synes er noget omstændelig. Det roder ligeledes lidt med nutid og datid, og en bedre korrektur kunne have løftet bogen sprogligt ved at skære ned på de forholdsvis mange gentagelser. Og selvom jeg synes, det er fint, at forfatteren skriver i en lidt kæk sprogtone, så bliver historierne ind i mellem lidt rodede. Det er en skam. Men giv alligevel Mennesker og mosevæsner en chance, for sagt synes jeg, at idéen er yderst sympatisk.
Uddrag af bogen:
Med kirkebyggeriet ville Peter Rantzau gøre bod både for åndelige magter og for de genfærd, han havde generet. Han håbede på at kunne købe sig aflad, så han undgik skærsilden efter sin død. Til gengæld for denne håndsrækning til spøgelserne blev han lovet, at han ikke ville blive straffet i levende live. Ugerningen med at rive kirken ned var ikke det eneste problem Peter havde i forhold til genfærd, og det var næppe kun den nedrevne kirke, der var skyld i, at han som spøgelse måtte bære rundt på en raslende kæde. Han har i levende live en stærk trang til at tilegne sig så meget jord om overhovedet muligt, og denne mani bliver ofte tilgodeset på en meget brutal måde. Det er derfor, han som genfærd må slæbe rundt på den tunge landmålerkæde, der blev brugt til at opmåle jordlodderne. Kæden afslører altid umiskendeligt hans tilstedeværelse.
Det er ikke helt rigtigt, at han ikke også blev straffet i levende live, for han blev spået, at han aldrig ville få en arving, der engang ville kunne overtage al hans jordiske gods og rigdomme. Denne spådom gik i opfyldelse, selvom Peter gjorde sit bedste for at gøre forudsigelsen til skamme. Denne tillægsstraf var i sig selv en stor bet og sorg for en holden mand, der hele livet stræbte efter at samle sig så mange rigdomme som muligt. Hans hurtigt voksende landtilliggender blev omhyggeligt opmålt med selvsamme landmålerkæde, som Peter Rantzau efter sin død måtte slæbe rundt på som spøgelset ‘Peter Ransel’. (side 164-165)
Om Mennesker og mosevæsner:
Udgivelsesår: 2018
Forlag: mellemgaard, 213 sider
Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen
Indhold:
Indledning
Mosekonens stærke bryg
Kæmpe rovålen Omiga
Lygtemænd mod moserøvere
‘Bitte Inge’ og elverkongen
Mosetroldens løfte
Et spøgelse med raslende lænker
‘Mose-Antons’ fortabte arv
Nissenis og Maren Jerseyko
Læs også:
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Julebestiariet af Benni Bødker
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Nordiske guder af Johan Egerkrans
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Blodets bånd af Christian Kronow
Skimmelrytteren af Theodor Storm
Diget af Teddy Vork
