Så er Skrækfest 2021 slut for i år, men sikke et program! Tusind tak til Niels Mark og Odense biblioteker og borgerservice for at forsøde livet for danske horrorfans en lille uges tid i september. Jeg nåede desværre ikke at deltage i alle de foredrag og filmforevisninger, jeg gerne ville, men det blev alligevel til en masse spændende oplevelser. Og så kom Dark Market ind som en ekstra gevinst lørdag, hvor masser af spændende stande indtog Odense bibliotek og fristede mig over evne.
Her kommer lidt indtryk fra ugen, og jeg beklager på forhånd billedkvaliteten. Mit mobilkamera er ikke så godt, eller også er det fotografen bag, det kikser med 🙂
Den danske horrorforsker Mathias Clasen åbnede Skrækfest 2021 med sit foredrag om Det værst tænkelige. Clasen er altid utrolig underholdende, og hver gang får jeg noget nyt at vide. Mathias Clasen leder Recreational Fear Lab, som er en forskningsenhed ved Aarhus Universitet. Teamet forsker i ”rekreativ frygt”, og i sit foredrag kom han med spændende ny viden fra sin forskning, bl.a. hvordan horrorfans har klaret sig under COVID-19 pandemien.
Niels Mark byder velkommen til Mathias Clasen. 
Mathias Clasen 
Eksempler på dystopisk litteratur. 
Statistik der viser, hvor mange der bliver myrdet i den virkelige verden kontra i fiktionens. Heldigvis overgår fantasien her virkeligheden mange mange mange gange. 
Der findes overordnet 4 typer af morbid nysgerrighed: Farlige menneskers motiver, Social vold, Overnaturlig fare og Ødelagte kroppe. 
Det viser sig, at vi udsætter vores børn for horror i en ret tidlig alder. Clasen viser her forskellige typer for rekreativ frygt, børnehavebørn udsættes for, lige fra fangelege over højtlæsning til ture i skoven osv. 
Mathias Clasen fortæller om, hvordan horrorfans tilsyneladende har været bedre til at klare det psykologiske pres under COVID-19 pandemien. 
Forskningsresultater der viser, hvilken læring de tre typer af horrorfans får ud af at deltage i et haunted house arrangement. 
Mathias Clasen uddyber svarene fra deltagere i haunted house arrangement, som fortæller om den læring, de tager med derfra.
Efter Mathias Clasens spændende foredrag stod der italiensk zombiefilm på programmet. I år så vi Lucio Fulcis film Zombie 2 med introduktion ved journalist Davide Rota. Han fortalte bl.a., at Lucio Fulci ikke er ligeså kendt i Italien som i resten af Europa pga. den italienske filmcensur. Vi hørte også, hvordan Fulci er blevet kaldt en genreterrorist, fordi han bevæger sig rundt i alverdens genrer, og hvordan hans fascination af øjne har været trendsættende.
Journalist Davide Rota introducerer Lucio Fulcis zombieklassiker “Zombie 2” med den danske titel “Rædslernes grønne ø”. 
Vi kom vidt omkring i introduktionen til “Zombie 2”. Bl.a. kunne Davide Rota fortælle, at den populære italienske western-tegneserie med Tex Willer også havde et bind med en zombie-historie. Dog ikke den historie han viser her. 
Hvis du kan læse italiensk, anbefaler Davide Rota “Il terrorista dei generi: tutto il cinema di Lucio Fulci” som ses her. Den kan lånes via bibliotekerne. 
Niels Mark gør klar til at vise “Zombie 2” 
“Zombie 2” – sæt i gang!
Torsdag fortsatte Skrækfest 2021 med en H.P. Lovecraft aften. Cand.mag. i litteraturvidenskab Jonas Guldfeldt Viuff indledte med foredraget “En dødelig relevans: H.P. Lovecraft og hans tilstedeværelse i år 2021”. Lovecraft blev født i 1890 og døde i 1937. I løbet af den tid nåede verden både at opleve stor optimisme over de videnskabelige fremskridt, men også at gennemleve en ødelæggende 1. verdenskrig. Jonas startede sit oplæg med at indplacere Lovecraft i samtiden. Herfra gik han ind i tanker om kosmisk horror, og hvordan Lovecraft kan ses i forhold til nutiden (bl.a. som en inspirationskilde til tv-serien True Detective). Vi kom omkring en lang række filosoffer og tænkere, og jeg har efterfølgende reserveret den amerikanske filosof Eugene Thackers bog I denne planets støv på biblioteket.
Herefter fulgte Danmarks måske største H.P. Lovecraft ekspert, Henrik S. Harksen. Harksens foredrag hed “H.P. Lovecraft og apokalypsen”. Lovecraft var, som også Jonas Guldfeldt Viuff var inde på, et produkt af sin samtid, og han var racist. Men trods alt udviklede Lovecraft sig fra at være overbevist royalist, hvor han ønskede sig tilbage til dengang Amerika hørte under den engelske krone, til at støtte Franklin D. Roosevelt. Lovecraft anså i praksis sig selv som ateist. Hans livsfilosofi var, at tilværelsen er meningsløs, og at man selv er nødt til at skabe mening. Han var meget interesseret i videnskab og astronomi, og hans bøger efterligner videnskaben, selvom de er skønlitterære. Til slut så Henrik S. Harksen nærmere på to af Lovecrafts fortællinger: The Call of Cthulhu og The Shadow Out of Time. Begge fortællinger om menneskehedens ubetydelighed og gode eksempler på apokalyptiske historier.
Niels Mark introducerer Henrik S. Harksen 
Lovecraft var racist, men samtidig udviklede han sit livssyn undervejs. 
Selvom Lovecraft skrev skønlitteratur, havde de altid et videnskabeligt skær. 
Lidt af Lovecrafts inspirationskilder. 
Henrik S. Harksen konkluderer, at mennesket er umådeligt ligegyldigt i det kosmiske perspektiv. 
Harksen havde medbragt den helt originale version af “The Shadow Out Of Time” (hø hø)
Efter to interessante foredrag om H.P. Lovecraft sluttede aftenen af med filmen In the Mouth of Madness fra 1995. Filmen er instrueret af John Carpenter, og manuskriptforfatter Michael De Luca var stærkt inspireret af Lovecrafts forfatterskab. Selvom filmen ikke baserer sig direkte på en enkelt Lovecraft historie, så synes jeg personligt, at den rammer Lovecrafts tone lige på kornet og er en af de bedste Lovecraft-filmatiseringer, jeg har set.
Jeg gik desværre glip af programmet fredag, hvor Odense Filmværksted viste en række korte gyserfilm, som er produceret med støtte fra værkstedet. Også Nicolas Barbanos foredrag om “Greatest Viral Hits” missede jeg. Jeg ville ellers gerne have oplevet de musikalske højdepunkter fra 100 års epidemigysere.
Lørdag var sidste dag under Skrækfest 2021. Hele dagen var der mulighed for at besøge de mange stande i Dark Market, og jeg kom som altid til at købe lidt for meget med hjem. Jeg har desværre ikke billeder fra alle standene på Skrækfest 2021, så der var meget mere, end jeg her viser.
Den allerførste stand jeg så var Henriette Danefeldts stand i stueetagen. Her fik jeg købt de sjoveste øreringe, men kunne have købt meget mere. 
I stueetagen holdt bl.a. forlaget Afkom til. 
Ved siden af forlaget Afkoms stand stod tegneren Henrik Kublick. Jeg var dybt fascineret af hans tegninger og endte med at købe en af dem. 
Følg Henrik Kublick på Instagram @henrikkublick 
Stemningsbillede fra stueetagen 
En knoglefinger hjalp med at finde standene på hver etage 
Udstilling fra Råzoonen 
Mon nogen købte en “marineret” edderkop? 
Udover edderkopper bød Råzoonen på masser af andre spændende sager, og også her kom jeg til at bruge lidt penge. 
På Pernille Alrings stand var der flotte insekter, krystaller og meget andet. Jeg kender slet ikke Pernille, men efter at jeg havde beundret et blæksprutte-smykke, var hun så utrolig sød, at hun forærede mig tre blæksprutte-pudebetræk, hun havde med. Tusind tak for dem 🙂 
Selvfølgelig var jeg også nødt til at købe nogle film. Det skete på Oddshops stand på 1. sal. 
Stemningsbillede fra Dark Market i Odense 
Stemningsbillede fra Dark Market i Odense 
Et iøjnefaldende banner for Dark Market hjalp med at guide folk op igennem etagerne. 
Jeg kom til at købe flere flotte smykker på Ars Bene Moriendi standen, der var placeret på 2. sal. 
På 2. sal stod også Mette Löwen (eller vist nok hendes kæreste), og her var jeg nødt til at købe en lille figur samt nogle postkort. Stilen var så finurlig og en perfekt blanding af hygge og uhygge. Besøg hendes hjemmeside her: https://mettelowen.dk/ 
Jeg havde meget svært ved at stå for Mette Löwens dukker
Lørdagen bød også på en lang række foredrag. Det første var med Anne-Marie Vedsø Olesen, som fortalte om sin dystopiske roman Månen over Øen. AMVO startede med at give en oversigt over de 5 mest udbredte dystopi-temaer (som hun spøgefuldt kunne konstatere, at hendes egen roman ikke faldt ind i), samt introducere et udvalg af dystopiske romaner op gennem tiden. Herefter fortalte hun nærmere om Månen over Øen, som ikke er en let roman at læse. Jeg må indrømme, at jeg forsøgte at læse den, da den udkom uden at blive helt fanget. Efter AMVO’s introduktion er der dog ingen tvivl om, at jeg skal have læst den, for hun udfoldede den så spændende.
Anne-Marie Vedsø Olesen med “Månen over Øen” 
Dystopien og utopien er hinandens modsætning. Der er skrevet langt flere dystopier, formentlig fordi der skal være en konflikt i en historie for at føre den frem og gøre den interessant. Ren lykke er for kedeligt at læse om. 
AMVO havde fundet frem til 5 overordnede dystopi-temaer: 1) Klima/Forurening/Økobalance (cli-fi) 2) Politik/Samfundsstrukturer 3) Teknologi/Videnskaben går amok 4) Epidemier 5) Feministisk/Kønspolitisk 
Som eksempler på dystopier og utopier havde AMVO listet en række titler op, som hun kort introducerede. Jeg har endnu til gode at læse “Fagre nye verden” af Aldous Huxley, men den kom straks på læselisten. 
Som tidligere nævnt falder “Månen over Øen” ikke helt ind under de 5 overordnede dystopi-temaer, som AMVO ridsede op i starten af sit foredrag. I stedet kan den måske kaldes en mental dystopi. 
AMVO kan godt lide at lade sine romaner have flere lag. F.eks. er hendes navnevalg ikke tilfældige. Hypatia er opkaldt efter filosoffen Hypatia, som underviste i matematik, astronomi og astrologi i Alexandria, hvor hun blev myrdet af en kristen pøbel i 415 e.Kr. Mens Frans er opkaldt efter grundlæggeren af Franciskanerordenen Frans af Assisi, der blev helgenkåret i 1228. Frans af Assisi havde et nært forhold til naturen, og en af de mest kendte historier om ham, fortæller hvordan han prædikede for fuglene og de lyttede. 
Til slut kom AMVO også ind på sin nyeste roman “Snehild”, første bind i serien “Vølvens vej”, der er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. 
Læs mere om “Månen over Øen”, “Vølvens vej” og AMVOs forfatterskab på hendes hjemmeside: https://amvo.wordpress.com/romaner/voelvens-vej-snehild/
Efter Anne Marie Vedsø Olesen kom Patrick Leis på scenen. Han blev interviewet af A. Silvestri om zombie-sagaen Necrodemic. Herefter overtog Louise Haiberg scenen, hvor hun fortalte om sin serie Død verden. Så blev det tid til en paneldebat om horror-genren bestående af Anne-Marie Vedsø Olesen, Louise Haiberg og Patrick Leis modereret af A. Silvestri. Forlaget Ildanach præsenterede sig via et videooplæg, da forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar desværre var forhindret i at være fysisk tilstede ved Skrækfest 2021. Jeg havde selv fornøjelsen af at moderere en panelsnak om horrortegneserier og forlaget Afkom med forlægger Anders Fjølvar, forfatter Martin Schjönning, samt tegnerne Steven Plato og Nicolei Martin Aagaard Rasmussen. Bagefter var der stemning for alle pengene, da musiker Hans Christian Bach sørgede for musik, mens der blev læst op af både udgivne forfattere og forfattere in spe.
A. Silvestri taler med Patrick Leis om “Necrodemic-sagaen” 
A. Silvestri og Patrick Leis 
Louise Haiberg stillede smilende op til et foto foredraget. 
Oprindeligt startede “Død verden” som én bog, men heldigvis var forlaget vilde med idéen, og den fik lov til at udfolde sig over tre bøger. Et par år senere udkom så bind fire i serien, så historien kunne få den afslutning Louise Haiberg havde drømt om. 
Det var fascinerende at høre, hvordan Louise skriver sine bøger. Først får hun idéen, som hun simrer længe over, men når hun så går i gang, er det med en grundig overordnet slagplan. I “Død verden” stod det fx fra starten klart, at meget af den skulle skrives i dagbogsform. 
Louise skriver alle sine bøger i hånden, før hun skriver dem ind på sin pc. Da “Død verden” også består af håndskrevne dagbogs-sider, skulle Louise efterfølgende skrive dem i hånden én gang til, så de kunne blive skannet ind og trykt i bogen. Effekten er fantastisk, ikke mindst fordi Louise også har sørget for mudder, blod og andet snask på siderne for at efterligne virkeligheden. For i en postapokalyptisk verden må siderne nødvendigvis blive beskidte, når man skriver dagbog på farten. 
Jeg lokker Niels Mark og Louise Haiberg til endnu et foto. 
Der var godt fyldt op til lørdagens paneldebat med Anne-Marie Vedsø Olsen, Patrick Leis og Louise Haiberg modereret af A. Silvestri. 
Snakken flød om horror, dystopier og hvor langt man må gå. 
Desværre var forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar forhindret i at deltage. I stedet havde han forberedt et interessant videooplæg om forlaget og deres visioner for dansk litteratur indenfor de fantastiske genrer. Se eller gense oplægget på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=IOeKZAPXuU0 
Desværre blev mit billede af de fire ildsjæle: Martin Schjønning, Nicolei Martin Aagaard Rasmussen, Anders Fjølvar og Steven Plato meget utydeligt. Men snakken var fantastisk. Der blev både afsløret hemmeligheder om, hvordan tegneserien “Percival” blev til; Talt om nøgne nonner; og ikke mindst var det spændende at få et indblik i, hvordan forlaget Afkom opstod og de principper bladet Absurd laves efter. Her kunne Anders Fjølvar fortælle, hvordan den gode historie ind i mellem får lov til at trumfe tegne-evnerne, for at lade nye talenter få en chance for at blive udgivet. Et yderst sympatisk princip. 
Stemningsbillede fra oplæsnings-seancen lørdag aften 
Musiker Hans Christian Bach sørgede for den stemningsfulde baggrund til oplæsningerne. 
Tue Omø indledte med at læse op fra romanen “Eternal Darkray”, der udkom i 2017. 
Karsten Brandt-Knudsen var en af de oplæsere, der har fået udgivet bøger. Han læste op af sin novelle “Det gamle teglværk” udgivet i “Frygtelige Fynske Fortællinger” samt fra romanen “Dan lærer at leve”. 
Jeg fik desværre ikke fat i navnet på den unge dame, som læste en spændende historie op om et online computerspil, der ikke endte lykkeligt.
Lørdagens sidste foredrag var med kulturformidler og horrorekspert Nicolas Barbano, som fortalte om 100 års epidemier på film krydret med masser af filmklip og “live special effects” 🙂
Nicolas Barbano er klar til at fortælle om 100 års epidemier på film 
At der findes epidemi-film af mange slags blev klart allerede i den første trailer Nicolas Barbano præsenterede os for – den tyske “Die Hamburger Krankheit” fra 1979. 
Den imponerende oversigt over de epidemi-film Nicolas Barbano nåede at se under COVID-19 pandemien. 
COVID-19 pandemien gav grobund for en række underholdende memes. Her præsenterer Barbano et lille udvalg af sine yndlings. 
Et udvalg af epidemi-litteratur. Læg mærke til Ian Flemings James Bond historie fra 1963. 
Interessant nok bliver Corona nemlig nævnt i “On Her Majesty’s Secret Service”. 
Selvom jeg ved, at Nicolas Barbano altid overrasker under sine foredrag, havde jeg alligevel ikke regnet med at skulle se ballet til et foredrag om epidemi-film. Men jeg tog fejl, og det var udmærket, for så fik jeg set et stykke vigtigt dansk ballethistorie, nemlig den første opførelse af “Dødens triumf”. Hele balletten kan i øvrigt ses på Bonanza: https://www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t—70erne/63680/doedens-triumf 
Epidemi-gyseren “Things to Come” fra 1936 er den første film, Nicolas Barbano endnu har fundet frem til, der viser en ‘stavrende zombie a la Romero’. Ellers blev zombier på den tid præsenteret som voodoo ofre. 
Apropos zombier kunne Barbano fortælle, så var George A. Romero meget overrasket over, at han havde lavet en zombiefilm med “Night of the Living Dead”. Han mente, den handlede om ghouls, men i stedet blev han “faderen” til den moderne zombie. Og jo – det er også en epidemigyser, for tingene udvikler sig ved at noget fra rummet lander på jorden. 
For at give en smagsprøve på epidemi-film for børn sluttede Barbano af med den søde tegnefilm “Balto”, halvt slædehund, halvt ulv, der ikke hører til nogen steder. Men da en difteriepidemi rammer børnene i byen Nome, og en voldsom snestorm lukker alle transport-ruterne, løber Balto sammen med et hold slædehunde 1000 km igennem umulige forhold for at få fat i den livsvigtige medicin. Og så bygger den endda på en sand historie 🙂
Undervejs sørgede Nicolas Barbano som sagt også for ‘live special effects’, da han under visningen af “Det syvende segl” satte lyd på de farlige situationer, når pestvirussen blev spredt på skærmen. Underholdende og lærerigt 🙂
Lørdag fortsatte med filmfest til den lyse morgen med dystopi og survival horror som tema. Jeg måtte desværre give op, så Barbanos oplæg sluttede Skrækfest 2021 af for mig.
Tak til arrangørerne, standholdere, foredragsholdere og andre medvirkende/deltagere for fire fantastiske dage. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste år 🙂
Rundt om i Odense stødte jeg på herlige reklamer for Skrækfest 2021 
Ingen Skrækfest uden en Skrækfest-banner-selfie 
En fantastisk ting ved Skrækfest er, at jeg møder så mange flinke mennesker. Her forfatter Karsten Brandt-Knudsen. 
Jeg fik også en snak med forfatter Tue Omø. 
Tre på stribe: Karsten Brandt-Knudsen, A. Silvestri og Tue Omø 
Efter oplæsnings-seancen opdagede jeg, at bagved mig sad Karina Sund og Anne-Mette Brandt, der begge har en novelle med i vol. 1 af “Read.Die.Repeat” (beklager den grynede kvalitet). 
Lørdag bragte også på et ganske kort værtshusbesøg sammen med Martin Schjönning, Steven Plato og Viola Frøjk (der tog billedet). 
Megatræt efter fire fede dage. Læg mærke til min flotte Skrækfest-trøje – og tak til Niels Mark og Odense biblioteker og borgerservice. 
Årets høst 🙂 
Et udvalg af årets høst 
Lidt mere af årets høst med tak til Nicolas Barbano der var en sand gentleman. Jeg kunne ikke nå forbi Oddshop inden jeg skulle på scenen med paneldebatten om tegneserier, så Barbano købte filmen “I, Madman” og forærede mig – for det er en must-see film. Så den glæder jeg mig til. 
De vidunderlige sofapuder med blæksprutter som jeg fik foræret af Pernille Alring. 
Jeg købte denne meget stemningsfulde tegning af Henrik Kublick 
Jeg er bare vild med Mette Löwens små figurer. 
Sådan ser Mette Löwen, Henrik Kublick og The Viking Troll ud på min væg, hvor de har selskab af Tom Kristensen og Palle Schmidt
