Sally er stor, fed, grim og ensom. Forældrene er skilt, og nu bor hun i kælderen hos sin ondskabsfulde bedstemor, der ikke bryder sig om hende. Ingen kan lide hende. I skolen bliver hun mobbet, og kun en enkelt lærer viser hende venlighed. Men også det ødelægges for Sally.
Vendepunktet bliver, da seriemorderen Frank Durant dukker op, hårdtsåret, i hendes kælderværelse. Først forsøger Sally at melde ham til politiet, men da ingen reagerer, begynder hun i stedet for at pleje ham. Frank vækker noget i Sally, og hun er færdig med at tage duknakket imod verdens modbydeligheder. Først siger hun fra overfor bedstemoren, siden mobberne i skolen. Men hvor langt vil hun gå?
John Kenn Mortensen er eminent til at beskrive de skæve, sårede og ensomme eksistenser, som resten af verden helst overser. Det gør han også her i Sorte Sally, som næsten er ubærlig at læse. Alt det had, der møder Sally, blot fordi hun er stor, er ubegribeligt, men desværre ikke usandsynligt. Som John Kenn Mortensen udtrykker det: “Lort triller ned ad bakke, og Sally ligger under Martin helt nede for enden af bakken, nede i grøften.” (side 174)
Sorte Sally er fyldt med vold, vrede, ondskab og ligegyldighed. Det er dyster og deprimerende læsning, om hvad mangel på omsorg kan gøre ved et menneske. Stemningen er kuldslået fra start. For Sally har det været op ad bakke hele hendes liv. Hun er uønsket af alle, og alt hvad hun drømmer om, er at nogen bryder sig om hende. Det være sig en lille kattekilling – eller en såret seriemorder.
Der er ikke meget at glædes over i Sorte Sally, som er en hård, voldelig og ubarmhjertig beskrivelse af en ung, omsorgssvigtet kvinde. Ofte er der en sorthumoristisk tone i John Kenn Mortensen historier, der bløder det dystre op. Det er ikke tilfældet her. Ingen hjælper Sally. Ingen elsker Sally. Men heldigvis står Sally til sidst op for sig selv.
“Historien er kvalmende ulækker, men har en egen indbygget fascination. Den vinder med flere længder i forhold til uhygge, hvis man sammenligner med andre danske forsøg i horror-genren. De andre er simpelthen for pæne. Mortensen har ingen bremse. “Sorte Sally” er velskrevet og sammenhængende, og man kan ikke klage over mangel på spænding […] Den er dedikeret til “de uformelige, der ikke passer ned i kasserne”. Og jeg tænker, at “Sorte Sally” sikkert, uden filter og usvigeligt klart, fremstiller netop denne gruppes frustrationer, angst og længsler.” (Kristeligt Dagblad 14.04.2021)
En stor anbefaling herfra. Men vær forberedt på en historie der er sortere end sort.
Uddrag af bogen:
Sally slukker for radioen. Hun bukker sig ind over den lille, spindende pelsklump i sit skød.
“Gid der ville komme nogen og slå mig ihjel …” hvisker hun. “Du må undskylde, at jeg reddede dit liv. Jeg ved jo slet ikke, om du hellere ville dø.”
Sorte Slyngel spinder og gnubber sig op ad Sallys kind, hendes hage, hendes hals, som om den prøver at finde et hårdt hjørne mellem alt det hvide kød og fedt.
“Hvis du vokser op og bliver en tiger, vil du så love mig at flå mig i stykker og æde mig?” (side 43)
Om Sorte Sally:
Udgivelsesår: 19.03.2021
Forlag: Gad, 256 sider
Omslag: Sune Ehlers og Kat-Art
Læs også:
Lille stjerne af John Ajvide Lindqvist
Alena af Kim W. Andersson
Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen
Søstre af Daisy Johnson
Onde piger af Alex Marwood
Små onde svin af John Kenn Mortensen
Thornhill af Pam Smy
