Daggry er det tidspunkt om morgenen, hvor det begynder at blive lyst, og dagen begynder. Det er også betegnelsen på en plan, der skal redde menneskedyret fra en ætsende mangel på livsduelighed.
IT-sikkerhedskonsulenten Frederik lever det gode liv med hustruen Anna og teenage-sønnen Vitus midt i Jægerspris. Alligevel er han ikke tilfreds. Han er fuld af foragt over, hvordan alle ubekymrede fortsætter forbrugsfesten trods den alarmerende globale fremtid.
Frederik ønsker at vække danskerne af deres åndelige dovenskab og småborgerlige problemer. Han vil tænde livsgnisten i dem, før menneskedyret bliver så slatten, at det uddør af ubehjælpsomhed. Men hvordan? Bevæbnet med sin viden om IT-infrastrukturen sætter Frederik en plan i værk. Vitus’ fremtid skal reddes – koste hvad det vil.
Jeg har tidligere læst De rensede af Søren Staal Balslev. En roman der udspiller sig nogle år efter, at en verdensomspændende pandemi har ændret livet totalt. Her i Daggry følger vi i stedet begyndelsen på undergangen. Frederik er nemlig ikke den eneste, der ønsker at nulstille vores civilisation og begynde forfra. Men den slags omvæltninger kan ikke ske uden omkostninger.
Romanen er opbygget som en nedtælling, hvor første kapitel hedder ‘Dag -405’. Historien fortælles af 3. persons-fortælleren Frederik, men ind i mellem indsættes fiktive nyhedsartikler samt anonymiserede uddrag og citater fra lukkede debattråde på 4chan og 8kun.
Daggry er både tankevækkende, satirisk og skræmmende. Frederik har jo en pointe i, at vi i uvilje mod at sænke vores levestandard vedbliver at overforbruge klodens ressourcer. På et tidspunkt vil konsekvenserne ramme os, og jo længere vi venter med at tage fat i nældens rod, jo værre bliver disse konsekvenser. Romanen udstiller i den grad småborgerligheden og hykleriet i det danske samfund. Vi køber måske nok økologisk, men vi vil hverken undvære bilen eller ferien til Thailand.
I romanen drømmer Frederik om at reboote danskerne. Om at si nutidens ubehjælpsomme og svage individer, der er afhængige af velfærdsstaten, fra, og efterlade verden til de stærke der kan overleve omvæltningen. Også selvom Frederik ikke selv forventer at være blandt de overlevende. I hvert fald ikke i begyndelsen.
Her er ikke tale om katastrofe-underholdning á la film som The Day After Tomorrow, hvor helten til sidst redder dagen, så vi glemmer alle ulykkerne. I stedet er Daggry en foruroligende og tankevækkende roman fortalt med en støt stigende spændingskurve. Frederik har en plan om at fremtvinge velfærdsstatens fald. Det starter med små nålestiksoperationer, der tester beredskabet, men som historien skrider frem, udvikler nålestikkene sig, og både handlingen og stemningen bliver mere og mere intens. Det hele beskrives skræmmende realistisk, og viser hvor lidt der måske i virkeligheden skal til for at sende vores samfund ud i en nedadgående spiral.
Daggry er en på mange måder overraskende roman, som absolut kan anbefales.
Andre skriver:
Anettes Litteratursalon:
Søren Staal Balslev har skrevet en roman, der i den grad prikker til det moderne menneskes livsførelse med klimaangst på den ene side og trangen til den ultimative livsnydelse på den anden. Med en meget skarp pen skaber han karakterer, som er mere end genkendelige, og som er helt tæt på os alle. Dog skal det siges, at særligt de velhavende får med pennen, da de i særlig udstrakt grad er centrum for hovedkarakteren Frederiks had og frustration. Bogen indeholder både et uhyggeligt element af den virkelighed, vi står overfor med en global klimatrussel hængende over hovedet på os og så helt almindelige dagligdags trivialiteter med familieliv og teenagebørn. Sønnen Vitus er et pragteksemplar på den generation, Frederik næsten ikke kan udholde, og det skrives vanvittigt godt frem i scener i mødet mellem den Counterstrike spillende søn og hans far. (Læs hele anmeldelsen her)
Frk. Borch anbefaler:
Men Frederik nøjes ikke med at være træt eller beklage sig i det små. Han nøjes ikke med at lade sin vrede gå ud over tilfældige sagesløse mennesker i kommentarspor på Facebook eller stakkels kasseassistenter i discountsupermarkeder. Næh, han har en større plan. Frederik ønsker at kortslutte samfundet, vække menneskeheden til live igen og opbygge civilisationen forfra – et ‘daggry’, som han kalder det […] Han starter i det små med at undersøge, hvor hurtigt han alene kan destabilisere det danske samfund, men langsomt vokser Frederiks dystre projekt og breder sig ud over Danmarks grænser og med tiltagende ekstremitet […] Romanen er velskrevet, tankevækkende og spændende. Balslev har et imponerende skarpt blik på det moderne menneske og han skriver præcist og dejlig bistert. Ondskaben driver ned af væggene, og man kan ikke andet end at blive indfanget og utrolig bekymret. (Læs hele anmeldelsen her)
Uddrag af bogen:
Både USA og Kina havde vist sig leveringsdygtige i konkrete og overraskende ambitiøse tiltag, der i medierne blev klassificerede som historiske. Ikke desto mindre var der andre røster som insisterede på, at løbet de facto var kørt. Forvirringen var total, det kunne ikke både gå godt og skidt på samme tid … Men Frederik var derfor også sikker i sin sag. Globale magthavere havde aldrig før været sandfærdige og behjertede, så verden måtte stille og roligt være på vej i retning af den brændende stjerne; den sol som lutrede kloden fra den anden ende af solsystemet.
Det værste var dog, at der i vekselvirkningen mellem den iboende trang til nydelsessyge og den ulmende angst var et fravær af overlevelsesdrift. Ingen af dem her ville kunne klare sig på egen hånd, ingen af dem kunne overleve uden infrastrukturen og effektiviseringens sødladne umyndiggørelse, det var Frederik sikker på. Men kloden var under forandring og den giftige polarisering af ellers stærke demokratier ville før eller siden gøre kort proces med den udviklede verdens dvaskhed. Det vidste Frederik, og han så med væmmelse og medlidenhed på sine medborgere. (side 14-15)
Om Daggry:
Udgivelsesår: 05.11.2021
Forlag: Dreamlitt, 312 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen
Læs også:
De rensede af Søren Staal Balslev
Mørkelagt af Christina Lassen-Andersen
Den sidste af Alexandra Oliva
Undergang af Søren Poder
Efter år nul af Grete Roulund
Stjerneklart af Lars Wilderäng
