Hvor langt vil vi gå for tryghed? I Lockdown 9 lader Signe Schlichtkrull konsekvenserne af samfundsnedlukningen få frit løb i et lille ø-samfund.
Pandemien har igen lukket Danmark ned. Tekstforfatteren Katrine beslutter sig for at forlade sin lejlighed i København og flytte ind hos forældrene, der stadig bor på den lille ø, hvor hun voksede op. På grund af karantænereglerne bliver både hun og forældrene sat i 20 dages karantæne ved hendes ankomst, men forældrene har købt stort ind, så det er ikke noget problem.
Så ringer Katrines søster. Hendes søn er blevet syg, og forældrene beslutter sig for at bryde karantæne og rejse ind til fastlandet for at være hos hende. Imens sørger Katrine for gården og lader som om forældrene stadig er der.
Dagene går, og forældrene er ikke kommet tilbage. Jonies er stadig syg, så da de 20 dages karantæne endelig er overstået, må Katrine overtræde reglerne én gang til, så ingen opdager, at forældrene er væk.
For det går hurtigt op for Katrine, at det lokale smitteværn tager deres opgave meget alvorligt. Særligt de to tilflyttere Helena og Andreas ser til, at alle regler overholdes, mens ikke alle de gamle byboere tager det helt så tungt. Og snart befinder Katrine sig midt mellem fraktionerne.
“Lockdown 9 er en jordnær dystopi fra vores fælles hukommelse. En usentimental roman om fællesskab, øsamfund og myndighedsskepsis.” (forlagets beskrivelse)
Signe Schlichtkrull skriver i et nøgternt og minimalistisk sprog. Her smides ikke rundt med sprudlende sprogblomster eller graves dybt ned i følelserne. Begivenhederne berettes faktuelt i nærmest dokumentarisk stil. Alligevel lykkes det Schlichtkrull at give mig gåsehud mod slutningen.
For lige så ‘matter of fact’-agtig sproget er, ligeså omvæltende er de tiltag, der stødt og roligt bliver trukket ned over øboerne. Apps, der altid tilkendegiver din position, bliver obligatoriske på mobilen. Lister over regelbrydere oprettes med henblik på senere sanktioner. Og så videre. Alt sammen noget jeg snarere forbinder med nazisternes registrering af jøder, end et demokratisk samfunds forholdsregler mod smitte.
Lockdown 9 er en ganske kort roman på blot 136 sider, som alligevel lykkes med at snige sig ind på læseren. Her er ingen sensationslysten svælgen i sygdom og død. I stedet er her et nøgternt blik på konsekvenserne af pandemien i et lille ø-samfund. Hvordan sammenholdet anfægtes og revner opstår. Ikke af ond vilje, men bare stille og roligt.
Jeg havde læst fine omtaler af Lockdown 9, og kan kun tilslutte mig. En interessant og vellykket roman.
“I Signe Schlichtkrulls ‘ Lockdown 9’ får vi imidlertid en væsentlig, alternativ historie, der virkelig leger med vores mest bange anelser. Romanen er et stykke dystopisk sci-fi, der forestiller sig, hvordan folk i sidste ende hellere vil afgive deres frihed til gengæld for sikkerhed […] Romanens styrke ligger i stedet i det sociale eksperiment, i sin tankevækkende påmindelse om, hvad der sker, når undtagelsessituationen bliver permanent, og kontrollen med det offentlige rum intensiveres.” (Christian Johannes Idskov, Politiken)
Om Lockdown 9:
Udgivelsesår: 20.06.2022
Forlag: Byens, 136 sider
Omslag: Neil Hester
Læs også:
De rensede af Søren Staal Balslev
Exteria – pandemiantologi / red. Carl-Eddy Skovgaard
Æggebakkebjergene af J.M. Larsen i Komplekskuller – klimafiktion
Den beske magt af Niels E. Nielsen
Den sidste af Alexandra Oliva
Undergang af Søren Poder
En sang for de levende af Irene Scharbau
