Slutstenen af A. M. Dean

Slutstenen af A. M. Dean

I 2014 udgav forlaget Punktum første bind i serien om historieprofessor Emily Wess. Det forsvundne bibliotek var en spændende konspirationsthriller, hvor Emily blev rodet ind i jagten på biblioteket i Alexandria, som efter sigende blev brændt ned under Cæsar, men som viser sig stadig at eksistere og nu er i fare.

Historien blev fyldt med dramatik og af spænding, og jeg var rigtig godt underholdt. Derfor havde jeg også høje forventninger til den uafhængige efterfølger Slutstenen, som udspiller sig fem år senere.

Emilys fætter bliver dræbt under et natligt indbrud, mens han er på besøg i Emilys London-bolig. Under indbruddet stjæler tyvene også et gammelt manuskript, Emily har købt til Catholic University of America. Emily er dog fast besluttet på, at fætterens død ikke skal være forgæves.

Det lykkes hende at dechifrere en del af manuskriptet, der viser sig at være et kort. Sammen med sin mand, Michael, der har en doktorgrad i koptiske studier, og vennen og FBI-agenten Chris, rejser hun til Egypten for at finde ud af, hvad kortet gemmer.

Men drabsmændene er også på jagt efter Slutstenen, og bag dem står en verdensomspændende sekt, hvis fremtidsplaner bl.a. involverer et terrorangreb i Chicago. Kapløbet er i gang.

A. M. Dean er et pseudonym for en af verdens førende autoriteter indenfor gamle kulturer og religion. Det mærkes tydeligt, at forfatteren har styr på sin research. Ubesværet introducerer han læseren til gnosticismen, Nag Hamadi-dokumenterne og meget mere, mens Emily og co. må klare den ene farlige situation efter den anden.

Slutstenen er en thriller á la Dan Brown med en fængslende historie og et velkomponeret, hæsblæsende plot fuld af ramasjang og spænding. Tempoet er højt med korte kapitler og konstante skift mellem tid, steder og personer, så vi sideløbende følger Emily, FBI’s efterforskning af det forestående angreb i Chigago og sekten, der står bag drabet på Emilys fætter.

Alt i alt er Slutstenen både spændende og underholdende og en fin efterfølger til Det forsvundne bibliotek.

Om Slutstenen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Punktum, 431 sider
Omslag: Koitz animations & graphics
Originaltitel: The keystone
Oversætter: Michael Krefeld

Serien om Emily Wess

Det forsvundne bibliotek, 2014
Slutstenen, 2015

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
De indviede af Manfred Christiansen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Thulesingulariteten af Torben Magnild Husum
Glasnøglen af Alex Karl Morell
Odins Labyrint – et glasbarns fortælling af Mads Peder Nordbo
Den armenske sarkofag af Rasmus Wichmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.