The Wager – med undertitlen ‘en historie om skibbrud, mytteri og mord’ – er historien om et af det engelske imperiums store skibskatastrofer, der indeholdt alle ingredienserne til en kæmpe skandale, men som alligevel relativt hurtig blev dysset ned og snart helt forsvandt ud af historien.
I 1739 røg England i en konflikt med Spanien, der blev kendt som Krigen om Jenkins’ øre. I den forbindelse blev en eskadre på fem krigsskibe og en korvet under ledelse af kommandør George Anson med målet at ”opbringe, sænke, brænde eller på andre måder tilintetgøre fjendtlige skibe og svække spanske holdepunkter fra Sydamerikas stillehavskyst til Filippinerne”. Særligt var den britiske regering interesseret i at opsnappe en spansk galeon lastet med råt sølv og store mængder sølvmønter, som Spanien sendte hjem to gange om året.
Men skønt planerne så godt ud på papiret var der problemer fra første færd. Skibene, der skulle af sted, måtte vente længe på at blive repareret og klargjort. Dernæst var det umuligt at skaffe nok mandskab, så man endte med at måtte tvangshverve en stor del af mandskabet. Herefter blev man plaget af sygdom og deserteringer, og først med et års forsinkelse var eskadren klar til afgang.
De mange ulykker var dog ikke overstået af den grund. Under forsøget på at runde Kap Horn blev skibet The Wager adskilt fra de øvrige og endte med at gå på grund ved en lille, ubeboet ø ud for Chiles kyst.
David Grann fortæller levende om de mange trængsler tidens sømænd måtte udholde, og via dagbøger, logbøger og lignende tegner han et portræt af de overlevende. Vi hører, om de umenneskelige prøvelser de gennemgik i forsøget på at nå tilbage til England. Om hvorfor forliset endte i krigsretten, og hvordan det endte med nærmest at blive fejet under gulvtæppet.
The Wager er en spændende og velskrevet beretning om mod, overlevelse og sandheden. For hvem af de overlevende fortæller sandheden? Er det den første gruppe på ca. 30 mænd, der mere døde end levende skyller op på Brasiliens kyst i et faldefærdigt fartøj, og siden hyldes som helte? Eller er det de tre mænd, der senere driver i land på Chiles kyst og fortæller en ganske anden historie?
Det giver David Grann sit bud på i bogen, der bagerst indeholder et omfattende noteapparat, register og litteraturliste, til dem der vil dykke mere ind i The Wager og dets søfolks skæbne.
Jeg har tidligere læst Jagten på den forsvundne by: en beretning fra Amazonas om Percy Fawcett og en skæbnesvanger besættelse af David Grann, som jeg var meget optaget af. Derudover har Grann skrevet bogen bag filmen Killers of the Flower Moon, som dog endnu ikke er udkommet på dansk. Fælles for Granns bøger er den meget grundige research, samt evnen til at genfortælle historien så den føles lyslevende for læseren. Det er også tilfældet her med The Wager.
PS. Som en lille sidebemærkning var en af de overlevende fra The Wager en fattig 16-årig adelsmand ved navn John Byron. Byron blev siden bedstefar til digteren lord Byron, der i 1818 ferierede sammen med John Polidori samt Percy og Mary Shelley ved Lake Geneva. Det var under denne ferie, at Mary Shelley fik idéen til Frankenstein og John Polidori til Vampyren.
Om The Wager:
Udgivelsesår: 06.09.2024
Forlag: Gad, 378 sider
Omslag: John A. Fontana /Demuth Grafisk – Ships in Distress in a Storm, ca. 1720-30 af Peter Monamy
Originaltitel: The Wager (engelsk)
Oversætter: Søren Vinterberg
Læs også:
Mytteri – en roman om HMS Bountys skæbnesvangre rejse af John Boyne
Jagten på den forsvundne by af David Grann
Dark Matter af Michelle Paver
Pandora i Congo af Albert Sánchez Piñol
Arthur Gordon Pyms eventyr af Edgar Allan Poe
