Jeg er i den heldige situation, at jeg ind i mellem bliver kontaktet af folk, der har udgivet spændende bøger. Det er præcist tilfældet her, hvor Jakob fra The Smashing Boneheads spurgte, om jeg havde lyst til at lytte til deres lydbog Gateway. Det var ikke hverken horror eller science fiction, forklarede han. Snarere et lidt quirky murder mystery med en jazzet lydside og et drys Twin Peak-atmosfære. Ja tak, skyndte jeg mig at sige. For selvom jeg ikke er den helt store lydbogs-entusiast, så er jeg begyndt at lytte bøger engang i mellem, mens jeg hækler.
Gateway kan dog slet ikke sammenlignes med en almindelig lydbog. Dels har bandet The Smashing Boneheads lavet musik til historien samt tilføjet et velintegreret lydbillede, så man nærmest ser historien for sig. Når personerne kører, hører man lyden af en bil. Når de er i skoven, hører man vinden suse osv. Det er meget stemningsfuldt og giver en helt fantastisk atmosfære til fortællingen.
Derudover læser oplæseren Stig Gamborg op med en total overbevisende sydstatsdræven, og med både snøft og harken føltes det, som om jeg sad og lyttede til en lokal ‘redneck’.
Historien
Jim Miller bor i en lille by med fem kirker og ingen skole. Et sted hvorfra “everybody want’s to leave but nobody dares to go“. Hans bedste ven er mekanikeren Bubba, som han tit hænger ud med på den lokale bar Down & Out. Bubba kan ikke lide sorte, indianere, europæere – sådan set alle andre end hvide folk han kender, men Jim er nu overbevist om, at Bubba ikke er racist i virkeligheden.
En dag bliver en ung pige fundet død ved floden. Det viser sig at være Angie Mullen, datter af byens rigeste mand, Karl Mullen, som ejer områdets største arbejdsplads savmøllen. Angie forlod byen for nogle år siden, og ingen vidste tilsyneladende, at hun var tilbage, før hendes lig dukkede op. Kort efter bliver den lokale ‘natural born fuckup’ Hicks også fundet død, og nu flyver konspirationsteorierne for alvor.
Ad forskellige veje bliver Jim og Bubba involveret, da FBI dukker op for at undersøge mordene. Dels fordi ingen af dem har noget til overs for byens sherif, kaldet Wild Bill. Dels fordi de tror, at den rigtige morder stadigvæk er på fri fod.
Oveni er der dukket et nyt stof op på gaden, som kun kan skaffes igennem den mystiske Gatekeeper, og som måske har forbindelse til mordet på Angie.
Jim og Bubba gør deres bedste, men det er ikke let at foretage en mordundersøgelse i det skjulte, i en by hvor alle kender alle, og sladderen løber hurtigere end en hest kan rende.
Vurdering
Jeg har modtaget lydbogen som lytte-eksemplar fra bandet, men det har som sædvanligt ingen indflydelse på min vurdering.
Som det nok fremgår af min indledning, var jeg helt vild med selve lydbilledet, musikken og oplæsningen af Gateway. Det er simpelthen en unik oplevelse, jeg kun kan anbefale. Jeg havde faktisk ikke rigtig tid til at hækle imens 😉
Historien er heldigvis også vældig underholdende. Hvis man har læst mange krimier, er det nok ikke det mest komplicerede plot. Og det kunne også have været interessant at få motivet uddybet lidt mere. Men det trækker egentlig ikke ned i læseoplevelsen.
Der er et godt flow i fortællingen, hvor de korte kapitler konstant lokker læseren videre. Historien emmer af fortælleglæde, personerne er interessante, og så giver tråden om stoffet Gateway plottet et helt uforudsigeligt twist.
Derudover er jeg ikke mindst begejstret for den humor, der gennemsyrer fortællingen. Som da Jim og Bubba gør sig klar til at overvåge en hytten i skoven, og Bubba (der er næsten to meter høj og vejer 150 kg) ifører sig camouflagetøj OG en knaldrød bandana:
“There’s gotta be a little sparkle to any outfit. Otherwise your just one in the crowd.” (citat Bubba i kapitel 49)
Endelig synes jeg også godt om, at hovedpersonerne er ‘rednecks’ uden at blive fremstillet som tåbelige. Jo, der er klicheer med, men Jim har nogle bemærkelsesværdige betragtninger ind i mellem om alt fra racisme til religion og nationalisme:
“Nationalism is just taking credit for shit you haven’t done and hating people you don’t know.” (citat Jim i kapitel 14)
Der er således, ikke meget dårligt at sige om Gateway. Så er du til atmosfærefyldte sydstatskrimier med et drys mystik og masser af humor, kan jeg kun anbefale dig at lytte til The Smashing Boneheads nye krimi.
Lyt til Gateway på alle musik- samt et par af de store danske lydbogsstreamingtjenester
Om Gateway:
Udgivelsesår: 31.01.2025
Originalmusik og soundscape: The Smashing Boneheads
Skrevet af Jakob Barndorff-Nielsen og The Smashing Boneheads
Sprog: Engelsk
Oplæser: Stig Gamborg
Varighed: Fem timer
Følg The Smashing Boneheads på facebook
Indhold:
Small Town
The Down & Out
Dead Girl
Church
FBI
Bubbas Garage
Goddam FBI
Cleatus
The Cabin
Wild Bill
The Funeral
Agent Henderson
Billy Bob’s Diner
Dead Man’s Hand
No Friend of Mine
George Tannen’s Brain
The Kids
Out the Window
The Finlay’s
The Barn
Out of There
Mason
Karl Mullen
Party Time
The Beautiful People
Coming Down
Sausages & Eggs
Dinner for One
Goddam Police
TV
Fresh Out of Cream
Meeting Girls
Benny Colcrift’s Car
Groceries
Celebration
Stalking
Graveyard
Bark at the Moon
Stake Out for Two
The List
The Freak
Private Dick
Gossip Storm
Let Him Go
Dark Clouds
Abott
The Hospital
Good Idea
What’s This
Philip Ponce
To Angie and Hicks
Advantage Jim and Bubba
What’s the Time
Angel Stars
Two Bozos
Pabst Blue Ribbon
Stretched Lights
Afterlife
In the Car
What Happend
Agreed