Lyt med når Janus får ødelagt julen af Charles Dickens’ Et juleeventyr. Når Cand.mag. i filmvidenskab Jane Valeur viser julemandens sande ansigt som home invader. Og når jeg forgæves forsøger at begrænse mine forslag til horrorfilm under juletræet.
Det handler nemlig om jule-horror i det nye afsnit af podcasten Bibliotek X.
Interview med Jane Valeur
Under Blodig Weekend i Odense i november hørte jeg Jane Valeur give introduktion til flere af filmene. Med en Cand.mag. i filmvidenskab og som gyserfilmsekspert var det oplagt at spørge, om hun ville være gæst i episode to af Bibliotek X – Julehorror.
Det blev til en rigtig spændende snak, hvor vi bl.a. kom omkring, hvorfor julen er perfekt til skræmmende film. Den første julehorrorfilm (som også er den første slasherfilm). Klassiske julehorror troper, og Janes yndlings julehorrorfilm.
Find Jane Valeur på Letterboxed
Historien om julehorror
Verdens nok mest kendte julehistorie er en spøgelseshistorie! Nemlig Et juleeventyr af Charles Dickens. Og selvom mange af os måske tror, at det var de engelske victorianere, som opfandt traditionen med at fortælle spøgelseshistorier i julen, så går traditionen meget længere tilbage.
I Norden blev julen også fejret før kristendommens indførelse. Omkring 1. november fejrede kelterne Samhain, og her blev sløret mellem de levende og dødes verden anset for tynd nok til, at de døde kunne besøge deres gamle hjem. Få uger senere fejrede de germanske stammer Yule, hvor der ofte også dukkede spøgelser og andre frygtelige ånder op. (1)
Begge de hedenske helligdage faldt om vinteren, hvor maden var sparsom og dagene kolde og korte. Mindre dagslys betød mere tid indendørs, og der var brug for underholdning i de lange, mørke aftener. Her passede spøgelseshistorier godt, idet tankerne naturligt kunne kredse om døden.
De blodige sagaer
Der er ingen samtidige skriftlige kilder fra sagaernes tid. De blev først nedskrevet senere. Men i de islandske sagaer ”stod mørket på spring for at stjæle julens fred og lykke”. Som for eksempel i historien om Rolf Krake i Lejre, som sammen med sine mænd hver jul blev angrebet af en drage i juletiden.
Julen var også en farlig tid for de norske konger. Harald Hårfager blev en juleaften narret til at gifte sig med den smukke same Snefrid, som ifølge nordboerne kunne magi. Da Snefrid døde nogle år senere, var kongen ikke til at rokke fra hendes lig, der vedblev at være smukt. Til sidst fik en rådgiver ham dog til at flytte liget, hvorefter slanger og kryb væltede ud. Endelig kom kongen til sig selv og genoptog sin regering.
Efter Kristendommens indførelse fortsatte uhyggen, bl.a. i historien om Grette den Stærke hvis ulykke grundlægges juleaften. Da fårehyrden Glam spiser kød i fasten imod kristen praksis, ender han som genganger. Kun Grette, der er Islands stærkeste mand, kan gøre en ende på hans ondskab. Men det får alvorlige følger idet Glams forbandelser forfølger Grette til hans tragiske død. (2)
Julefest med vold, druk og hor
Indtil slutningen af det 18. århundrede var julen en larmende affære. Selvom Danmark blev kristent i 900-tallet, fortsatte den hedenske julefejring sideløbende med den kristne fest for Jesu fødsel. Julefejringen foregik både ude og inde, og legene kunne gå vildt for sig. En vigtig figur i julelegene var julebukken.
Hvorfra traditionen stammer er uvist, men bukken var højdepunktet i de svenske og danske jule-stuer. Ofte var det en gårdskarl, der var klædt ud som buk, og som midt i landsbyernes julefester brasede ind i først den ene, så den anden stue og råbte sjofelheder i hovedet på gæsterne, væltede møblerne og, i nogle dele af Sverige, også nåede at dele julegaver ud til børnene. Jo værre bukken opførte sig, jo højere karlen skreg og jo voldsommere han fornærmede de tilstedeværende, jo bedre blev han trakteret med æbleskiver og nødder. (3)
Under julelegene var der også mulighed for at komme i nærkontakt med det modsatte køn til præsternes store fortørnelse.
For 200 år siden arbejde de fleste unge i landbruget, og her havde de forskellige ungdomslaug, der arrangerede julestuer med druk og selskabslege. En festlig leg blandt de unge hed ”trille julekage” og gik ud på, at en af selskabets unge mænd blev lagt på et bord med en af kvinderne ovenpå. Derefter ”æltede” selskabet ”dejen” og rullede de to personer frem og tilbage. Mange af ungdoms-festerne endte med, at de var nøgne eller kun iført lidt tøj. Præster og myndigheder var meget imod de unges julestuer. Faktisk var julestuerne forbudt i 1700-tallet. (4)
Julemanden og andre julevæsener
Vores forestilling om julemanden som en tyk og glad gammel mand med hvidt skæg er ikke mere end godt halvandet hundred år gammel. Før den tid var billedet et helt andet.
Myten om julemanden er delvist baseret på Sankt Nikolaus af Myra, der levede fra ca. 280 til ca. 345. Hans eftermæle som børnenes skytsengel er baseret på legender, der opstod efter hans død, og som i dag, hvis man fjerner den religiøse kontekst, lyder som et gyserfilmmanuskript. Som for eksempel historien om tre drenge der stoppede ved det forkert værtshus. Den onde vært dræbte drengene og huggede dem i stykker for at sælge dem som kød. Heldigvis ankom Sankt Nikolaus og satte mirakuløst drengene sammen igen, levende og uspolerede.
Krampus
I mange europæiske kulturer blev Sankt Nikolaus også forbundet med andre mytiske væsner, som f.eks. Krampus. I dag fremstilles Krampus ofte som julemandens onde modsætning, der stjæler uartige børn. Men Krampus er i virkeligheden ikke så meget et egennavn som en klasse væsener, på samme måde som vampyrer og varulve. Så når den finske film ”Rare Export” viser hundredevis af Krampusser, er det helt korrekt i henhold til myten. (5)
Julebukken
I dag kender vi mest julebukken som en dekoration af halm med røde bånd omkring. Men oprindeligt var julebukken ikke sådan til at spøge med. Julebukken var en forklædning, som mennesker kunne tage på, og skjult bag masken trænge ind i folks huse og lave ballade som nævnt under julelegne. Men ingen kunne vide, hvem der gemte sig under forklædningen, for der kunne også være en dæmon under masken. (6)
Nissen
Ligeledes forbinder vi i dag nissen med noget hyggeligt i forbindelse med jul, men man har kendt til et nisse-lignende væsen siden vikingetiden. Dengang blev nissen kaldt for vætten og var en venlig husgud. Vætten beskyttede familien og hjalp til året rundt mod respekt og ofringer i form af god øl og grød. Men viste man den ikke respekt , bragte den ulykke over gården. Med kristendommen ændrede synet på nissen sig. Fra at være en flittig hjælper på gården blev den pludselig til en fæl skabning skabt af djævlen. Nu skulle folk forvise vætten med vievand og salmer. Fra 1800-tallet blev vætten betegnet som gårdboen eller gårdbukken. Den fik også navnet Niels, men folk kaldte den som regel Nis, hvilket efterhånden er blevet til nissen. (7)
Næste episode:
Bibliotek X er klar med næste episode d. 13. januar, hvor det skal handle om bøger, der bliver til film.
Om Bibliotek X:
Værter: Janus Andersen og Jette Holst
Gæst: filmekspert Jane Valeur
Udgiver: Horsens kommunes biblioteker
Klippet og redigeret af Thomas Vang Glud og Morten Walther Rasmussen
Vi talte bl.a. om:
Julebestiariet af Benni Bødker og John Kenn Mortensen
Et juleeventyr af Charles Dickens
Hyrden af Frederick Forsyth
24 dage af Per Jakobsen
Skruen strammes af Henry James
Natstorm af Johan Theorin
Black Christmas, 1974
Christmas Evil, 1980
Silent Night Deadly Night, 1984
Gremlins, 1984
Muppets juleeventyr, 1992
The Nightmare Before Christmas, 1993
One Hell of a Christmas, 2002
Santa’s Slay, 2005
Cuento de navidad, 2005
Wind Chill, 2007
The Children, 2008
Rare Exports, 2010
Anna and the Apocalypse, 2017
Silent Night, 2021
Violent Night, 2022
Kilder:
(1) Why We Used To Tell Ghost Stories On Christmas Eve (And Why We Should Restart The Tradition)
(2) I Island er der ikke megen julefred at hente. Sagaernes jul er en farlig tid
(3) Ti ting du ikke vidste om de danske juletraditioner
(4) Glemte juletraditioner fra gamle dage
(5) Christmas is spooky season, too
(6) Mød julevæsnerne
(7) Nissens historie
