Nye udgivelser 2026-01

Nye udgivelser 2026-01

Hver uge udkommer der nye og interessante titler indenfor de fantastiske genrer. Med disse lister forsøger jeg at samle særligt spændende udgivelser og give dem lidt velfortjent rampelys. Titlerne beskrives med link til forlagenes/boghandlernes omtaler, og skulle jeg have omtalt bogen allerede, er der også link til den her på Gyseren.

Tak til Janus Andersen for at trække ugelisterne jeg bruger til udarbejdelsen.

Nye udgivelser 2026-01

Da alting smeltede af Junji Ito er blandt de nye udgivelser 2026-01Da alting smeltede af Junji Ito
Forlaget Fahrenheit, 2025. – ca. 180 sider, alle illustreret

Mød det gådefulde søskendepar Azawa Yuma og Azawa Chizumi! Han er besat af djævlen; hun er den mest ondskabsfulde lillesøster i verden. Overalt, hvor de dukker op, sker der frygteligt ting …

”Da alting smeltede” er den japanske horrormester Junji Itos første bog på dansk. En fortælling om almindelige mennesker, hvis ganske almindelige hverdag bliver tyranniseret af rædsel, angst og frygt!


Husker du? af Mette LisbyHusker du? af Mette Lisby
Gyldendal, 2026. – 312 sider

Hele landet går i chok en sommeraften, da den seksårige Villads forsvinder sporløst fra sin fredelige have i Gilleleje. Det værst tænkelige mareridt har ramt familien: Hvem har taget deres barn?

Astrid kommer jævnligt hos nabofamilien, hvor hun har deres næsten tavse dreng August i musikterapi. En dag fortæller han pludselig om en usynlig ven, der også kender Villads. Astrid bliver dybt optaget af den særlige drengs psyke, selvom om hun har pause fra psykologistudiet og arbejder i sin mand Toms ejendomsmæglerfirma. Hendes første store opgave bliver at sælge et dødsbo, og hun laver utallige fremvisninger af det smukke gamle hus, men der er ingen, der vil byde på det. Astrid har en sær fornemmelse af at blive overvåget, når hun er i huset.

En dag falder hun i snak med en særligt interesseret køber. Da hun viser ham gamle billeder fra huset, bliver overvældes han pludselig af mørke minder, for som barn kom han kom i det smukke hus. Med ét mindes han en ven fra dengang, en dreng, der pludselig forsvandt fra jordens overflade. Præcis som Villads, som hele landet nu leder desperat efter. Men en dag gør Astrid et gruopvækkende fund i det smukke, usælgelige hus, og pludselig tegner der sig en forbindelse imellem en dreng, der har været forsvundet i årtier, og en dreng, alle håber at finde i live.

HUSKER DU? er en nervepirrende krimi om det, der engang skete i de huse, vi nu kalder hjem.


Planet X - slutspillet af Ronny M. ReffeltPlanet X – slutspillet af Ronny M. Reffelt
Brændpunkt, 2025. – 326 sider

PLANET X – SLUTSPILLET er sidste del af trilogien om Planet X.

Destinationen er Giza, Ægypten. Det skjulte, underjordiske lyntog skal føre dem dertil. Mørket har stadig verden i sit greb, og de venter utålmodigt på lysets tilbagevenden.

Cody og Susan kæmper sammen med deres mange unge venner for at finde en vej til overlevelse – heldigvis med General Reyes og hans soldater ved deres side. Henry er lykkelig for at være genforenet med Cody, men tvivlen sniger sig ind på ham. Er han stadig den søn, han kendte?

Annuakierne gør sig klar til at invadere. Rumskibe positionerer sig strategisk omkring hele Jorden, og alt peger på et endeligt opgør ved Keopspyramiden. Men selv den bedste planlægning kan slå fejl, og de tvinges ud på en mission, der kan koste dem alt.

Læs min omtale her


Alva - odyssé af Aksel StudsgarthAlva – odyssé af Aksel Studsgarth
Afart, 2025. – 317 sider, alle illustreret

De her folk er sindssygt farlige. Vil du virkelig teste, om du er udødelig?

Aksel Studsgarth og Dennis Hansen er tilbage med opfølgeren til den prisvindende Alva i mørket.

Alva og Mini har forladt Skandinavien for den landlige idyl et sted i den mellemøstlige ørken komplet med et æsel og solceller på taget. Men freden er kortvarig. Deres nabo bliver brutalt myrdet, og et magisk objekt, Lazarusblomsten, stjålet af en pelsklædt milliardær: Madame Zobel. Alva og Mini har intet andet valg end at forfølge Zobel gennem ørkenen, tværs over middelhavet og op gennem Europa for at forhindre hende i at udøve en grusom hævn. Undervejs møder de skurke, udøde sømænd, en afrikansk migrant, en dansk prins og ikke mindst Alvas mor, Beate, der har sin egen dagsorden. Alt imens den magtfulde Overforvaltning trækker i trådene fra skyggerne …

Alva Odyssé udvider det magiske univers fra Alva i mørket med en hæsblæsende historie der får en til at tænke sig om en ekstra gang, før man køber saml-selv-møbler eller går med pels.

Læs min omtale her


Fantastik skøn 2026-01

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.