Egentlig vidste jeg slet ikke, at jeg skulle læse Goldt af Kristian Flodgaard Bach. Men til Krimimessen i Horsens fik jeg en snak med forlægger Jonas Dinesen fra forlaget Read.Die.Repeat. Han fortalte om den historiske krimi Hvor storme gror, som jeg ikke kunne lade være med at købe. Da det gik op for mig, at det var andet bind i en serie, var jeg nødt til at læse første bind om Thomas Fabricius og Dagny Barfoed først. Det var heldigvis et godt bekendtskab.
Sand fyger gennem Esbjergs snorlige gader. Det passerer borgerskabets fine samtalesaloner og agtværdige afholdsforeninger og afsøger trøstesløse fattigkvarterer og lyssky værtshuse, hvor menneskelig elendighed vokser vildt som marehalm i klitterne.
Året er 1899, og den 20-årige Dagny ankommer med toget fra København til den nyanlagte købstad for at tilbringe en stille ferie ved Vesterhavet hos sin tante Marina og sin onkel, politikommissær Thomas Fabricius. Da 9-årige Edith fra fattigkvarteret Klatterup forsvinder sporløst, beslutter den egenrådige Dagny sig for at assistere sin onkel med opklaringsarbejdet. Men i sin søgen på svar bliver Dagny ført ind i en understrøm af byens mørke hemmeligheder. (Forlagets beskrivelse)
Med sine 210 sider er Goldt hurtigt læst. Det er heller ikke verdens mest komplicerede plot, men jeg blev alligevel hurtigt grebet af historien. Dels er beskrivelsen af Esbjerg i slutningen af det 19. århundrede troværdig, og det er spændende at få et indblik i, hvordan en ny storby opstod. Dels tegner den unge Dagny til at blive en interessant skikkelse. Vi kommer ikke helt tæt på Fabricius eller hans kollega Brandt, men Kristian Flodgaard Bach lader et par bemærkninger falde, så jeg fik lyst til at læse mere.
Romanen er også et tankevækkende indblik i datidens politiarbejde, hvor kriminalteknik var et ukendt begreb. Her var ingen mangel på fordomme fra betjentene, som heller ikke var blege for at bruge vold. Man forstår godt, hvis underklassen ikke var særligt begejstret for ordensmagten. Ikke desto mindre har Fabricius et ønske om at stille den rigtige forbryder for retten, da den 9-årige Edith forsvinder, selvom politimester Gønge anser det for bekvemt at skyde skylden på en gammel kending af politiet.
Jeg må indrømme, at jeg ikke var specielt begejstret for titlen, som i første omgang virkede lidt kedelig. Området omkring Esbjerg var goldt, men er det nok til at bestemme en titel? Set i bagspejlet forstår jeg dog den dobbelttydighed, der ligger i ordet, og titlen endte for mig med at løfte plottet.
Jeg var fint underholdt under læsningen, og er du til historiske romaner med et krimiplot, er Goldt et udmærket bud.
Uddrag af romanen:
Et par minutter senere gjorde vognen holdt. Fabricius tog sig nogle øjeblikke til at fiske sit ur frem fra inderlommen. Lidt over 11.30. Han ville ikke gå og svinge med sit lommeur ude i Klatterup. De fleste kendte ham som betjent Fabricius, men der var ingen grund til at friste svage sjæle.
Han steg ud, betalte den fåmælte droschekusk de 10 øre, og vendte sig mod en gammel dame, der sad lænet op ad den nærmeste husmur med sytøj i hånden. Augustsolen stod allerede højt på himlen, og en sødlig, besk stank ramte hans næse. Hun havde sat sig på en skammel i den kølige skygge. Øjnene sad langt inde i det rynkede, blege ansigt, og de indsunkne kinder vidnede om, at der ikke var en eneste tand tilbage i munden.
Fabricius kunne genkende den gamle kvinde. Det var den afdøde mælkemands enke, en af Esbjerg bys pionerer. Den første generation der havde slået sig ned i byen små 50 år forinden, hvis man ikke medregnede de få, der allerede boede i det vindblæste område.
Nu var hun en af de ‘forladte hustruer’ i Klatterup. Dem var der mange af. Nogle ægtemænd var taget til Amerika uden at sende penge tilbage til de efterladte. Andre var blevet snuppet i ulovligheder og sad i kachotten et eller andet sted. Og så var der mælkemandens enke, der var så uheldig at have overlevet sin mand. (Side 24-25)
Om Goldt:
Udgivelsesår: 2021
Forlag: Kraka, 210 sider
Forside: Kristian Flodgaard Bach
Læs også:
Den gale doktors vanvidsmikstur af Lasse Bo Andersen
Hvor storme gror af Kristian Flodgaard Bach
Den der bliver tilbage har ret af Richard Birkefeld
Occidentens stjerne af Benni Bødker
Bogbinderen – serie af Martin Davidsen
Krimiserien med Eske Litle af Martin Jensen
Den yderste grænse af Jacob Jonia
Krimiserien med Madeleine Karno af Lene Kaaberbøl
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Aske i sneen af Oriana Ramunno
De fortabte-trilogien af Henriette Rostrup
Mordet i delegationen – serie af Pernille Schou
Færten af død af Andrew Taylor
De navnløse af Tonny Vorm
Pramdrageren af Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Krogsøe
Djævelens grin af Annelie Wendeberg
